Elegant akvarieløsning søges
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
slazzen — 4. oktober 2017, 11:58
Jeg går og overvejer at etablere et nyt akvarie i vores stue, det skal i vanlig stil være af plante-typen, altså masser af lys (LED), gødning og co2.
I den sammenhæng har jeg lidt svært ved at finde en løsning (dvs. akvarie, lys og skab) som jeg synes overholder mine sikkert urealistiske krav til æstetik. Jeg synes at for mange løsninger er lidt for meget "øjebæ", enten grundet klodset design eller de valgte materiale (plastik og/eller billig laminat).
Derfor vil jeg høre om der er nogen af mine kære med-akvarister herinde som har nogen gode forslag hertil.
Mine krav til sættet er foruden ovennævnte krav til det visuelle:
Størrelse: 150-200 liter (ca.)
Lys: LED med mulighed for opgradering til MEGET lys (planteakvarium)
Filter: Ingen indvendige filtre, vil gerne køre med spandpumpe
Rammer: Så få rammer som muligt på akvariet, evt. kun top-ramme omkring lyset
Al input er kærkommen og modtages med kyshånd :-)
Mvh.
Søren
Marc s — 4. oktober 2017, 22:40
slazzen — 5. oktober 2017, 14:56
Tak for input, jeg kender godt ADAs produkter og synes de er ret fede, men "lidless" eller "open top" er ikke en mulighed grundet børn og generelt indeklima som prioritering.
Hvis jeg en gang får plads til mig eget akvarierum, så vil ADAs produkter være lige i vinkel.
Det skal heller ikke være en løsning med meget "light overspill" da det skal stå tæt på TV'et, og ikke skal overbelyse stuen derfor.
Ja, jeg er vanskelig, jeg ved det godt, det er også derfor jeg har haft svært ved at finde den rigtige løsning :-).
Mvh.
Søren
btech — 5. oktober 2017, 16:16
ipsen — 5. oktober 2017, 16:24
det har jeg selv fået gjort, og jeg er super tilfreds
Pseudo — 5. oktober 2017, 18:26
slazzen — 6. oktober 2017, 00:12
#4 - yes i know, tænker bare at det tager lidt det fede ud af ADAs koncept.
#5 - kan du fortælle hvad du har fået lavet og hvor det er gjort, evt. link til hjemmeside?
Tak for input indtil videre 🙂
Mvh.
Søren
btech — 6. oktober 2017, 12:12
1. Du kender til ADA's produkter hvilket betyder at du stort set har set alt hvad alminelige producenter kan tilbyde - hvilket betyder at intet af det passer til dig siden du spørger forummet.
2. Der skal være dækglas, og helst rammeløst men når man sætter dækglas på et rammeløs akvarie bliver det grimt
3. Der skal være mulighed for meget lys men samtidigt skal der ikke være meget lys da akvariet skal stå lige ved fjernsynet.
Så tror jeg for pokker at du har svært ved at finde noget der passer til dine ønsker :O) Jeg håber virkeligt at du læser nedenstående med et glimt i øjet:
Det er næsten lige som at høre min dejlige kone når hun skal bestemme sig for indretning af badeværelse/køkken/bil osv. 😛:P:P
btech — 6. oktober 2017, 12:12
1. Du kender til ADA's produkter hvilket betyder at du stort set har set alt hvad alminelige producenter kan tilbyde - hvilket betyder at intet af det passer til dig siden du spørger forummet.
2. Der skal være dækglas, og helst rammeløst men når man sætter dækglas på et rammeløs akvarie bliver det grimt
3. Der skal være mulighed for meget lys men samtidigt skal der ikke være meget lys da akvariet skal stå lige ved fjernsynet.
Så tror jeg for pokker at du har svært ved at finde noget der passer til dine ønsker :O) Jeg håber virkeligt at du læser nedenstående med et glimt i øjet:
Det er næsten lige som at høre min dejlige kone når hun skal bestemme sig for indretning af badeværelse/køkken/bil osv. 😛:P:P
btech — 6. oktober 2017, 12:19
PS. Tag et eventuelt kig på Diamantakvarier fra tyskland - de har enkelte designs som kan passe ind i et moderne hjem og ser lidt anderledes ud ifht. mainstream.
Har du råd kan du altid gå med ELOS - det bliver vist ikke dyrere.
PPS. det med indeklimapåvirkning af et åbent akvarie er en myte, Du kan tage en søgning på nettet, alternativt tag mit ord for gode varer - har selv haft et 760 l akvarie uden dækplade og oplevede aldrig problemer med det.
KimJ — 6. oktober 2017, 14:00
Bordet der hører til er også ganske nydeligt, men er efter sigende ikke noget for dem som har tendens til at lade spildt vand blive liggende...
ipsen — 6. oktober 2017, 15:50
jeg har selv lavet mit akv.
det er et 1000 liters. rammen har jegs lavet i rustfrit stål, som er glasblæst, for lidt rustik look.
glasset er 8mm, jeg har lavet overløb, til sump (så er det forberedt, til hvis jeg skulle få lyst til at prøve saltvand en dag.
bord/skænk har min ven, som er maskinsnedker, lavet precis efter mine ønsker.
det indeholder 80 liter mekanisk forfilter, 250 liter sump, stor hjemmelavet co2 reaktor, 6kg co2 flaske, og alt styring til akv.
lampen har min snedkerven også lave (træarbejdet) det indvendige har jeg selv lavet. der sidder 20 stk. 39watt T5 rør i det. med højfrekvenssppoler, så jeg kan styre sol op/ned, via PLC-styring. grunden til PLC, og ikke sunraiser, er den at jeg kan styre det precis som jeg vil have det.
så der er ingen hjemmeside jeg kan linke til, men du er velkommen til at komme og se hvad jeg har gjort, måske du kunne få lidt ideer.
slazzen — 7. oktober 2017, 01:13
Takker for de gode indlæg, og #8, jeg forstår godt at jeg kommer med nogle selvmodsigende krav, beklager at være så vanskelig, dog for lige at besvare punkter i indlæg #8:
1) Ja, jeg kender ADAs produkter ret godt, har nærstuderet produktsortimentet, og synes det er voldsomt flotte produkter, problemet med disse er at det generelt er ret "åbent" design - også med dækglas, og det er nok ikke helt kompatibelt med "familiekrav", når det nu skal stå i stuen. 6 mand i et række hus stiller visse krav 🙂
2) Jeg tænker godt der må være en øvre ramme som går i et med lyset, da jeg af hensyn til punkt 3 nedenfor nok helst vil have noget lys som er ret omsluttet.
3) Ja, der skal være meget lys, men det skal holdes indenfor akvariet mest muligt, f.eks. hævede lamper, eller ret åbne lampedesigns giver også ret meget lys som rammer ud over akvariet (overspill), det vil jeg helst undgå så man ikke bliver blændet af at kigge ind i en LED, eller at der er lyskegle ud over akvariet.
Jeg vil prøver at kigge efter nogle af de gode forslag der er kommet i denne tråd, takker mange gange.
Mvh.
Søren
Principia — 7. oktober 2017, 06:52
Jeg har stået lidt i samme dilemma. Du kan se lidt løsninger her. Med løsninger mener jeg mine balg og overvejelser.
Hvis du er mere til købe sig ud af alt, skal du nok kigge til Tyskland.
Bruger #937779 — 7. oktober 2017, 18:22
KimJ — 8. oktober 2017, 18:33
Hvis løsningen i #11 ikke duer, er der kun selvbyg tilbage. Her er der til gengæld kun fantasien og pengepungen til at forhindre at man får en duelig løsning.
#15 har i hvert fald ret så langt, at et lavere placeret akvarium, giver en bedre position i forhold til lysets vinkel i forhold til akvariets interiør og beskueren. Gulvhøjde er lidt akavet i forhold til de fleste møbler, men de typiske akvarieborde er til gengæld for høje.
Det skyldes hensynet til at bordet gerne skulle kunne rumme noget teknik (Den nævnte spandpumpe er det primære eksempel) og måske også en forestilling om at akvariet skal ses af et stående publikum. I mine øjne er den ideelle vinkel den man får når man har hovedet i niveau med toppen af akvariet, så man kigger lidt ned på det, der hvor man typisk sidder/ligger og betragter det fra. Det giver de pæneste farver.
Lidt om bygning af kabinetter: http://www.kim-jakobsen.dk/Marine/Articles/Cabinet/kabinetbygning.htm
Artiklen henvender sig primært til saltvandsakvarister, men kan sagtens bruges til ferskvand, som blot gør det hele lidt mere simpelt.
Helpfish — 10. oktober 2017, 20:37
Hvis man gerne vil have dækglas og noget elegant, så vil jeg gerne foreslå noget ret utraditionelt, nemlig at snuppe et Innovative Marine saltvandsakvarium og gøre det til ferskvand. Det er ikke dyrere, da man kan få det uden udstyr. Man har rig mulighed for at lave et super filter bag baggrunden.
Her er et eksempel: http://fishtankprojects.com/aquascaping/innovative-marine-nuvo-24-the-lost-shrimp-city/
Kyshånd ikke nødvendig 🙂
Principia — 10. oktober 2017, 20:49
slazzen — 11. oktober 2017, 11:24
Jeg tror at din kone er i sync med min kone, men jeg er også tilbøjelig til at give dem ret, generelt er de færdige "pakker" med akvarie, bord, lys mv. enten med et møbel i en meget lav kvalitet og/eller er det "clunky" og fylder alt for meget i forhold til selve akvariet. Der er måske grundlag for et forretningseventyr her 😀.
Jeg har faktisk kigget lidt på det nye Juwel Lido, det er jo heller ikke ret dyrt. Desværre synes jeg lidt det halter på teknikken, bl.a.gider jeg ikke have et indvendigt filter, og så har LED lampen et håbløst farvespektrum. Hvis jeg skulle bruge dette, skal tingene alligevel modificeres en del (det har jeg en tendens til), og det fjerner lidt grundlaget for at købe en "pakke".
Innovative Marine ser spændende ud...hmm...
KimJ — 11. oktober 2017, 18:32
Vil man have sin egen version af det "perfekte" akvarium/bord/lampe, må man smøge ærmerne op, og sandsynligvis også være forberedt på at skulle grave grundigt rundt i muldvarpeskindet. Begge dele får de fleste til at acceptere de helt utilstrækkelige anlæg de kommercielle udbydere har på hylden...
Helpfish — 11. oktober 2017, 22:11
Helpfish — 11. oktober 2017, 22:14
Ift. Juwel ville jeg bestemt også hive filteret ud. Jeg var faktisk ikke klar over, at LED lampen har et håbløst farvespektrum. Nice to know.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.