Plamager på vandoverfladen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sewohlos — 2. september 2017, 11:17

Hej alle sammen, jeg er begyndt at få sådan nogle underlige plamager på vandoverfladen. Er der nogle der ved hvad det kan skyldes ?

McWearq — 2. september 2017, 11:59

Det er proteinfilm, som stammer fra fodringen. Du kan fjerne det med såden en fætter
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=5250

MathiasDK — 2. september 2017, 12:13

På billedet ser det ud til at der ikke er ret meget bevægelse i vandoverfladen, det du skal gøre er at rette et powerhead/cirkulationspumpe opad, så det giver god bevægelse i vandoverfladen, herefter tilsætter du akvariet brintoverilte10% i doseringen 5ml pr 100L vand, så skulle problemet være løst ret hurtigt.

Principia — 2. september 2017, 12:31

jeg er ikke tilhænger af, at putte kemikalier i vandet. Det kan en meget sjælden gang være en nødvendighed. Men meget sjælden. Jeg kan ikke anbefale Brintoverilte, da det er desinficerende. man har en meget stor risiko, for at ødelægge den skrøbelige balance som akvariet nu er.

#3. Jeg ved ikke hvor du enten har læst det, eller hørt det. Men det er et lorteråd, for at sige det mildt.

Jeg er meget enig med #2. Mekanisk fjernelse og genoprettelse af balancen er vejen frem.

MathiasDK — 2. september 2017, 13:26

En så lille dosering af brintoverilte i akvariet er fuldstændig uskadelig, og udgør ingen trussel for hverken bakteriekultur, planter eller fisk i akvariet.

Brintoverilte vil blive omdannet til rent vand i akvariet, og efterlader derfor ingen kemi.

Jeg kan ikke se hvorfor det er et bedre råd at trådstarter skal investere i et stykke plastik skrammel fra eheim, når trådstarter kan løse det ved at vende et powerhead opad så overfladen brydes, og evt. tilsætte brintoverilte til få fjernet overfladefilmen lidt hurtigere?

MathiasDK — 2. september 2017, 13:33

For fiskene spist alt foderet Sewohlos?
For meget foder giver nemt sådan en overfladehinde.

Jubel-Bille — 2. september 2017, 14:19

Du har sikkert allerede et filter i akvariet:)

Sæt det sådan at det gir en god bevægelse i overfladen (bølger)

KimJ — 2. september 2017, 15:40

#3
Har du en forklaring på hvorfor H2O2 hjælper?

Under alle omstændigheder er nedblanding i vandet en slags løsning, uanset om det er på den ene eller den anden af de måder der er foreslået her, da det giver filteret mulighed for at nedbryde proteinerne igen. Det er dog ikke sikkert at det lykkes, og så har man sådan set bare fordelt problemet ud i hele akvariet, men hvis man gerne på en nem måde vil have fjernet den hinde der har dannet sig, ud af akvariet, er her et gammelt men stadig effektivt råd; Stop pumpen et øjeblik så hinden falder helt til ro, læg stykker af køkkenrulle ud over hele vandspejlet, fjern papiret igen og vupti! overfladen er ren og fin.

USB_akvariegødning — 3. september 2017, 14:43

Der er en anvisning og vist også tildels en forklaring at finde her... http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/109-akvariets-kemi/1977-overflade-film

KimJ — 3. september 2017, 16:27

#9
Tak for linket. Umiddelbart synes jeg at bevægelse af vandspejlet plejer at løse problemet, uden brug af H2O2 i tilfælde så mildt som det der vises på videoen.

Som jeg forstår det, er det ikke en permanent løsning, men "bare" et her-og-nu trick, som skal gentages med jævne mellemrum hvis man ikke fjerner årsagen til at problemet opstår?


Af de løsningsforslag der er lagt op her, vil jeg helt klart anbefale overfladesugning som den bedste, især hvis der suges direkte til et filter! Alternativt er et decideret overløb måske endnu bedre, men det kræver planlægning fra start og fylder i akvariet.

Grunden til at overfladesugning er bedst, også når man ikke har problemer med hinde, er at de proteinstoffer vi gerne vil have nedbrudt, primært samler sig i eller lige under overfladen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.