LED lys til et planteakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Scarface — 13. august 2017, 18:25

Er der nogen som har gode erfaringer med LED lys til et 360 liters planteakvarie??

Principia — 13. august 2017, 20:07

Det helt store problem med LED til planter, er at lyset ikke virker helt som rør. Men der er flere og flere producenter, som laver specifikke produkter til planteakvarier.
Men med det som er på markedet i dag, er det ikke noget problem at få noget som gavner planter. Outlight har taget noget hjem, som bruges i væksthuse, men det skal spædes op med noget andet, hvis akvariet ikke skal ligne en pornoshop. ellers laver både Akvastabil, og JMB LED til plantebrug, med skræddersyet lysspekter til planter. Så det kan sagtens lade sig gøre. Det er de samme regler som gælder, med LED, som når du skal vælge rør. Der er ikke det samme hokus pokus, mere som for bare 3-4 år siden takket være udviklingen.

lars8000 — 13. august 2017, 20:52

Du vil blive skuffet over LED og udgiften hertil, vælg et dæmpbart T5 amatur fra fx Akvastabil.
Når du så evt. alligevel vælger noget LED og bliver træt af det, så husk hvad jeg skrev....😉

DPedersen — 13. august 2017, 21:43

Jeg er virkelig glad for jeg droppede det T5 lysstofrør pis og fik LED. Så meget bedre farver at se på, plantevækst og kontrol 🙂
Jeg har et diy fra kitelight.nl (hvilket er virkelig godt!) akvarie og et Juwel LED + akvastabil lumax plant akvarie.

lars8000 — 13. august 2017, 22:08

@4
Hvor lille er dit akvarie ?

btech — 18. august 2017, 14:54

Jeg er meget tilfreds med min Maxspect Razor til ferskvand. Lampen ser fed ud og er til at betale. Har også deres Glaive som dog er alt for skrabet i forhold til prisen.

Scarface — 18. august 2017, 15:26

Jeg har bestilt Finnex Planted+ 24/7 Fully Automated Aquarium LED Controller 48-Inch det skulle efter hvad de skriver rundt omkring være det bedste lys til plante akvarier. Det kostet mig små 1500 kr. fra USA

http://www.ebay.com/itm/Finnex-Planted-24-7-Fully-Automated-Aquarium-LED-Controller-48-Inch/

KimJ — 18. august 2017, 16:46

#7
Det ser ud til at være en interessant lampe! Hvor stort er det akvarium den skal sidde over?

mob93761 — 19. august 2017, 14:41

@Scarface: 1500,- + moms + told ... Puha det bliver dyrt!

KimJ — 19. august 2017, 17:21

#9
Alt er jo relativt. Så vidt jeg kan regne ud, bliver det ca. 2100,- + transport. Ikke specielt voldsomt for en lampe med de funktioner der er bygget ind i den. Spørgsmålet er så, om den er kraftig nok. Den er lige så lang som en Maxspect Razor 300W men bruger tilsyneladende kun 60W? Det lyder ikke lovende, hvis man f.eks vil anbringe den over en kort 720`er. Til gengæld kan man købe næsten 4 af dem til samme pris, så hvis de er mere effektive (og man ikke regner udseendet med), giver det jo god mening.

Principia — 19. august 2017, 18:35

Der er stor forskel på kvaliteten af dioder. Og jeg finder det personligt irriterende at man ikke begynder at regne lumen i stedet for watt. Som det ser ud i dag siger det mest om strømforbruget, at man smider 200w over akvariet, end det siger om lyset. Jeg tror at på et eller andet plan hænger pris og kvalitet sammen, og led er stadig lidt en jungle at finde rundt i. Men det er rimelig fornuftigt at skifte, hvis man skal investere alligevel.

Marc s — 19. august 2017, 22:15

#11
Lumen siger egentlig kun noget om lysets visuelle intensitet og ikke noget om lysets kvalitet i forhold til gengivelse af farve eller kabilitet til at gro planter. I den forbindelse er det meget bedre at kende lysets PAR-værdier (photosynthetic active radiation) på de forskellige dybder af akvariet, da det er denne del af lyset - som spænder mellem en bølgelængde på 400-700nm som planterne reelt kan bruge. Nu er planterne som sådan ligeglade med hvor i spektret de får deres lys fra, så længe der er nok af det - men det betyder ikke at nogle bølgelængder; lad os bare kalde dem "farver" ikke giver bedre PAR værdier end andre.
Eksempelvis har jeg både et lys på 9600 lumen og et på 3500, og det sidste har væsentlig højere PAR værdi af den årsag at det har et jævnere fordelt spektrum på de mere effektive bølgelængder.
For forbrugere ville det være meget mere brugbart hvis producenterne af lys med tiden vil opgive eventuelle PAR eller PUR værdier, da de langt mere effektivt kan bruges som rettesnor for hvilke planter eller setups man ska bruge.

Principia — 19. august 2017, 22:21

Øhh ja måske. Men jeg tænker lidt bredere end vores hobby. Og der vil lumen tallet være relevant. Altså hvor meget lys du får pr watt. det er også nemmere at forholde sig til, end at gå ind i større videnskabelige forklaringer. Man behøver vel ikke en doktorgrad for at købe en pære. Men en rettesnor ville være rart.

Marc s — 19. august 2017, 22:49

Tja - det er måske nemmere at forholde sig til, men giver som sagt ikke én et brugbart billede af Lysets evne til at gro planter, som jeg egentlig troede var det vi snakkede om (:. Jeg syntes nu ikke at det er en større videnskab, når man bare ved hvad PAR repræsenterer.
I samme forbindelse ka jeg jo så nævne at mit lys på 9600 lumen har væsentlig flere watt pr. Lumen/ diode end det på 3500 lumen til trods for sidstnævnte stadig har mere PAR af de to - og i en "hvilket lys gror bedst planter" - vil en sammenligning på watt eller lumen være ret ubrugelig og kun skabe mere forvirring/gætteri end information.

Principia — 19. august 2017, 23:04

Det er vel de samme regler som gælder ved dioder som ved rør. Varmhvidt lys giver mere en kold hvid, som igen giver mindre end dagslys. Dvs. 3500kelvin syntes væsentlig stærkere end 6500 kelvin. Om det så er målebart eller det kun er for øjet, ved jeg ikke. jeg må læse lidt og vende tilbage, hvis vi skal have en saglig debat om par.
Det jeg hentydede til var mere en logisk værdi folk kan forholde sig til. Planter vil fro hvis lyset er præsenteret i det lysspekter, som de har brug for, uanset lyskilde. jeg er gammel nok til at huske, at man kunne have et " hollandsk " akvarium, med en 40w kærdepære, eller glødepære, hvis man vil. Planterne groede som ukrudt, lampen blev varm som bare pokker. men lortet virkede.
Det med at gå lidt mere videnskabelig til værks, er et forholdsvis nyt fænomen, som blot tilføjer endnu en dimension til vores hobby. Men det fjerner ikke det faktum, at man mangler en sammenlinelig måde at gennemskue de forskellige lyskilder på, uden omsvøb. derfor syntes jeg at lumen pr watt er passende.

Marc s — 20. august 2017, 00:09

Nu siger kelvin igen også kun noget om vores øjes visuelle opfattelse af farver og mindre om effektiviteten af bølgelængder - skalaen er faktisk sat efter hvis man varmede en sort genstand op til det angivne antal kelvin, så ville den tilsvarende synes af denne farve. Men det er da rigtigt at de "varme" lys, altså lys med meget rød, også umiddelbart er det planterne foretrækker, som det også fremgår af skemaet.
Det er derimod det mindst "kraftige" i den forstand at det også er lys på disse bølgelængder der mister sin effektivet over afstand hurtigst, hvorimod "blå" er det lys der påvirkes mindst af dybde eller afstande hvorfor dette altså kan give større udslag i lumen, der som sagt måler visuel intensitet inde for det synlige spektrum - især vægtet på grøn, som af vores øjne opfattes kraftigst .

Til det ka man sige at det bliver svært, hvis ikke umuligt, at finde en fællesnævner som samligningsgrundlag for lys generelt, for det vil afhænge af; om det du forsøger at sammenligne er energieffektivitet, lysintensitet, farvegengivelse, fotosyntesisk kapacitet eller noget helt femte.

Principia — 20. august 2017, 08:15

Energieffektiviteten og lysintensiteten, hænger i min verden, rimelig godt sammen. Og med de nye lyskilder, syntes jeg at det er logiske parametre, at tage med i sil investerings regnestykke. I sær når man taler led. Der er en forskel i både drift, og anskaffelse, om man skal sætte 2, 3, eller 4 skinner op over akvariet. Det er derfor, jeg savner at man vil kunne drage en parallel, mellem ydelsen, og forbruget.
Mange af de billigste strips og skinner man kan få, lyder måske driftbillige, da de på papiret ikke bruger så mange watt. Men hvis man skal bruge mange for at opnå, en lysintensitet, at det ligefrem kan svare sig, at bruge et godt gammelt T5, i stedet, kan det være lige meget, i min optik, fordi anskaffelsesprisen, også pr automatik ryger i vejret, med større strømforsyning, og en masse skinner.

Men du har helt ret i, at lysfarven også spiller en væsentlig rolle. Men det er jo ikke nogen ny viden. det er sikkert derfor at mange plante akvarister sværger til kombinationen 3500k og 6500k, for at få det optimale lyst, uden at vandet ligner tis. Samt mange cichlide akvarister foretrækker 10000k, for at fremhæve farvene på fiskene, og illustrere dybte i stedet. Samt kan man også blande farveægtheden ind i det, men det gør jo ikke tingene nemmere.

Det korte og det lange er man mangler at kunne se, hvor meget lyst man får for pengene. Og plante producenter, mangler at oplyse hvor mange lumen planter behøver for at vokse. Selv Tropica, som eller er på forkant på mange områder, oplyser at der skal være 2-3-4 rør over akvariet, eller en eller anden watt ydelse, i forbindelse med rør.

Hvis man nu antager, at man oplyser på pakkerne, det antal lumen som en given lyskilde giver, og det så er en led, eller et rør eller pære eller måske noget helt 4, så er man godt på vej, og bedre stillet som forbruger, pga. det direkte Samlignings grundlag.
Så har folk også lidt nemmere ved at vælge, hvilken lyskilde de fortrækker.

Marc s — 20. august 2017, 08:45

Jeg kommer til at gentage mig selv her... hele pointen med mit første opslag var som sagt at Lumen ikke er en egnet guideline for planters behov... så hvis man begyndte at skrive "kræver 80lux pr L" på planterne, ville det ganske enkelt være en mangelfuld information, da planter i den forstand er ret ligeglade med lumen...
Tropica har faktisk forsøgt at inddele deres "sværhedsgrader" og planters lysbehov i nogle kategorier hvor man snakker Lux/ pr. L men det er en information man nok lidt med vilje har valgt at begrave lidt på siden da der som sagt er et regnestykke med for mange variabler til at man kan stole på det.
Jeg oplever nu egentlig også at LED altid er oplyst med både watt og lumen, hvert fald der hvor jeg kigger. Derimod er det det mere sjældent at støde på et egentligt farvespektagram, hvilket for mig at se er mere problematisk.
Når man kun oplyser lysets kelvin eller endnu værre skriver at det er "fuldt spektrum" er det lige så lidt sigende for forbrugeren som Lumen er - for hvad er fuldt spektrum? Det ka lige så vel være et lys med jævnt fordelte RGB-værdier som det ka være et lys med bare den mindste smule blå og fuld smæk på rød, til trods for lyset var lyserødt ville det stadig ku sælges som "fuld spektrum"...
Lumen, Kelvin, "fuldt spektrum" er udelukkende begreber med betydning for vores øje og hvordan vi bruger lyset, ikke planterne.

Principia — 20. august 2017, 08:53

Jeg tror vi langt hen af vejen er enige. men jeg tror også at vi på en måde taler lidt forbi hinanden. Jeg hænger mig ikke kun i planters behov, for man skal jo bruge lys til meget mere end bare planter. Så mine tanker er mere overordnet.

brib — 20. august 2017, 08:57

Mit nye 430.l projekt er ret nemt og billigt .

2 stk. LED T8 rør på henholdsvis 22 Watt ( Cool White) og 12.Watt ( varm hvid )

Det kræver ikke den store modificering af armaturet , men da rørene kun er ip 54 , så skal der være dæksglas på akvariet .

Sammenlagt har jeg ca. 10.000 k og planterne elsker det .

Et lille eksempel er cirkelinedk`s selskabsakvarium . Her var der tidligere 2x58 watt på . Nu er det kun et 16 watt Cool White der giver den fine belysning . ( Mål: 160x55x40 )




Testarmatur til mit 430.l



Lige nu er mit problem at få båret 430.l ind og sat på plads . Bordet er sat i vatter og mine stakkels planter står nu på 7 dag i en regnvandstønde og venter på at blive plantet og få noget lys. Om få dage er de brændt sammen hvis jeg ikke finder et par Tarzanner der vil komme og hjælpe med at bære det ind .

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.