Hjælp 184L Gør-det-selv helvede.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brøker — 29. juli 2017, 21:58

Hjælp 184L Gør-det-selv helvede.

Jeg skal til at gå igang med et nyt projekt.
Jeg skal have et nyt akvarie stående mellem køkken og stuen. (se Billede)
Jeg ved at akvariet med vand kommer til at veje godt og vel 200kg, tror i min "skænk" kan bære det?

Jeg har kigget på at få det specielbygget i L:150 D:35 H:35,
men jeg er kommet frem til at det koster meget mere.
Jeg kan selv bygge det med "weisglas" i front og bagside, det kan jeg gøre for 900kr i 6mm glas.
Jeg er indforstået med at fugerne ikke bliver lige så pæne som hvis jeg bestilte et specialbygget.
Minizoo ville have 11.110kr uden "weisglas", og jeg er for nærig til at betale 10.000kr for en pæn fuge.
Jeg kender ikke andre steder på sjælland der kan speciel bygge, og det løber også op hvis det skal sendes fra jylland.
Kom endeligt med nogle gode steder på sjælland hvor de kan bygge dem.

Ang. belysningen så tænker jeg på om det er muligt at sætte 3 led lamper på tværs af akvariet,
altså lamper der ikke er længere end 35cm. Så vil jeg så sætte 1 i hver ende af akvariet og 1 i midten.
Men jeg er i trivl om, om det er nok?
Det kommer vel også an på hvor mange planter jeg skal have i selve akvariet.
Jeg satser på at jeg vil have lidt planter i nemlig.
Spørgsmålet er så om det dækker nok med kun 3 lamper, hvis hver lampe er 35x6x1 cm.
Jeg har ikke så meget forstand på spredningsvinklen, hvis der er sådan en på led?

Man kunne måske også sætte en afstiver, (tror jeg det hedder), i midten af akvariet,
og så finde 2 led lamper som er ca 60 cm lange, og på den måde løse problmet.
Jeg kan ikke finde nogen led lamper der er 150cm.

Ang. pumper/filtre.
Jeg har stadig ikke fundet på nogen løsning endnu,
da jeg synes det er svært at vælge om man skal smide en spandpumpe på,
eller om man kan nøjes med at sætte en indvendig pumpe.
Jeg har ikke så meget styr på det med pumper,filtre, kul osv.
For ca 5 år siden havde jeg et 300 saltvandsakvarie, men det er jo ikke helt det samme,
da man brugte en sump med skummerfilter og cirkulationspumper.
Jeg vil meget gerne høre jeres erffaringer med spand -og uden spandpumper.
Hvad skal der til for at drive et 184 liters akvarie?
Hvad med cirkulationen i akvariet? er det nok med en indvendig pumpe.?
Jeg bruger allerede co2 i mit 34L fluval flex akvarie, og der er alt indbygget bagi, filter, kul og pumpe.


Ang. beboere.
Jeg tænker at jeg vil have nogle rejer i og evt Danio margaritatus fisk eller andre stimefisk,
men jeg er ikke helt sikker på at akvariet er højt nok.
Selvfølgelig nogle planter også.
Bundlaget er jeg lidt i tvivl omkring, men jeg overvejer at prøve lyst sand.
Jeg ved det er svært for planterne at leve i det, og nogen skriver fiskende får stress.
Jeg ved heller ikke om rejer kan gå i det sand.

Jeg vil meget gerne have ideer, forslag, kritik, osv.
på forhånd tak.

Principia — 29. juli 2017, 22:41

Du kan bestille hos Aquabase. De er mere end rimelige i priserne. Hvorfor ikke lave det lidt højere ???? Byg et filter ind mod den ende som vender imod væggen.

Brøker — 29. juli 2017, 23:39

Aquabase super. Jeg har skrevet til dem så venter jeg bare på et tilbud.
Grunden til at jeg ikke vælger det skal være højere er at der er super lavt til loftet,
Og så tror jeg det kunne se flot ud hvis det ikke er meget højere
Jeg ønsker store fisk.

Vil du ikke give et bud på hvodan man kan bygge et filter ind i den ende? ??
Jeg er rimelig ny iinden for det her ferskvand og har kun haft færdig byggede akvarier.
Men skal jeg gøre det på samme måde som med de færdigbyggede .?

Principia — 30. juli 2017, 11:07

Hvis du vil have store fisk, kan du godt bruge lidt ekstra dybte. Og hus at lægge låg på, de fleste fisk kan hoppe.

Ja du kan gøre som du ville på et færdigt lavet. Du kan evt. lave et endestykke i Alfix, hvor du gemmer et filter. Der findes et hav af tråde, hvor du kan se hvordan folk laver både filtre, og Alfix baggrunde, som du kan bruge til inspiration.

Pas på med farven, når du laver dit modul. Jeg har lige kvajet mig for anden gang, med mit egen, så jeg skal forbi byggemarkeder i dag, og hente lidt mere beton halløj, da det ikke fik den ønskede farve.

Alpina — 30. juli 2017, 11:21

En HMF-måtte i gavlen mod væggen kunne være et forslag til filter
http://cichlidebaljen.weebly.com/hmf-filter.html

5 cm. tyk og i 20 PPI vil være godt

10 PPI kan ikke holde på skidtet og 30 PPI bliver for tæt på lidt længere sigt når der har sat sig skidt i måtten.

Brøker — 30. juli 2017, 11:49

#4 jeg skrev forkert ang. Store fisk 😉 jeg ønsker ingen store fisk.
Jeg vil gerne have rejer og en stimefisk af en art.

#5 jeg har godt set den måde at lave filter på.
Men skal der ikke andet ind bagved fx
http://www.akvariebutikken.dk/product/eheim-mech-5-liter-908/

Principia — 30. juli 2017, 12:03

nej, det er ikke nødvendigt, at smide keramik dimser ind bag.

men jeg kom til at tænke, at du skal under planlægningen tage højde for filteret. Et så relativt langt og smalt akvarium, bliver du nød til at flytte udstrømmeren væk fra filteret, ellers kører den bare vandet rundt i den første 1/3-1/2 del af akvariet, hvis du "bare" kører almindeligt hmf.

Samt hvad har du tænkt af lys ????? Outlight, er et godt bud på kom billigt i gang. Man kan altid opgradere, senere, hvis man finder hobbyen for sjov til at slutte igen.

Brøker — 30. juli 2017, 12:27

Men der må også være andre ulemper med HMF.
Hvordan tager jeg det op og renser det.? Ja jeg kan bare hive det op, men er det godt.
Hvordan gør jeg så det ser bedst ud i akvariet.?
Ville det ikke være bedre hvis man bygger et lille rum i akryl, til filter og pumpe.
Hvad skal jeg gøre for at få vandet rundt i hele akvarie, jeg tror en cirkulation pumpe bliver for voldsomt.

Jeg har fundet noget lys på ebay som jeg tror er passende til en start
Chihiros A serie.

Principia — 30. juli 2017, 12:44

Chihiros A serie. har jeg ikke hørt noget negativt om. Men generelt, skal man passe på med gong gong, da det langt fra er alt LED, som er egnet til akvarier.

Som nævnt ovenstående, kan du bygge enten i flamingo og Alfix, eller din egen ide med akryl. Men det er lidt en kunst at skjule det. Et filter pynter sjældent i et akvarium.
Et HMF, kan du hive op og vaske, på samme måde som et almindeligt filter med svamp.

Der er flere muligheder for at flytte vandet. et godt powerhead på dit filter, hvor du sætter/monterer en lang udstrømmer på. Eller laver indsug i bunden i modsatte ende af akvariet.

Det er bare at prøve sig lidt frem, for at se hvad der passer dig bedst. det er jo dig som skal kigge på det, og passe det.

Brøker — 30. juli 2017, 13:20

Jeg kender heller ikke til Chihiros. Men jeg er villig til at prøve det af.
Jeg tør ikke rigtig kaste mig ud det med alfix.
Det med HMF bliver for besværlig at rense.
Jeg tror jeg bygger det i akryl, som i denne video ca 3 minutter inde.
https://youtu.be/omx9O6wB60c

Tror du sådan et powerhead kan klare sagen med en lidt længere udstrømmet på.?
https://www.dyrecenter.dk/shop/eheim-streamon-1800-9434p.html?gclid=Cj0KCQjwh_bLBRDeARIsAH4ZYEObokSqsq4p1bwOITKukJEHpARmzNL39Zdikhwyanc0A_LqILVP6fkaAinVEALw_wcB

Principia — 30. juli 2017, 13:26

Det er en stream pumpe du har fundet. http://www.akvariebutikken.dk/product/hydor-pico-evolution-1000-226/. Det her er mere et powerhead.

Det er ikke svært med Alfix. Alternativt , kan man købe en af de der populær plastikdimser til moduler.

Principia — 30. juli 2017, 13:28

Ps. er stor fan af teknik bliver gemt/skjult, da det meste ligner lort for at sige det mildt.

scn — 30. juli 2017, 14:06

#8
Den eneste ulempe ved MHF er at det fylder, og at man kan se måtten (den bliver i løbet af nogle måneder mørkegrøn af alger).

Når du om nogle år eller 5 syntes at måtten trænger til at blive renset, så tager du den op og vasker den i en spand vand. Det er det mest vedligeholdelsesfri filter du kan drømme om.

A_Jim — 30. juli 2017, 15:03

Jeg ville lave filter med Back To Nature baggrund i den ende mod væggen. Lav indsugning i bunden og udløb i toppen(lige under vandstanden, som du øsnker). Hvis du ikke ønsker at se på filtermaterialer fra siderne, så kan man måske sætte sortfolie fra Bauhaus.

Start med bioelementer i bunden, filtervat, filtermåtte og så en powerhead. Hvis man ønsker kan man også lave en pose med biologiskfilter ved siden af powerhead.

Har samme opsætning til mit 6-kantet akvarium. Det har kørt i 2 år nu uden rensning.

Bare et forslag:D

Brøker — 30. juli 2017, 19:34

#11 når sådan en pumpe.
Men tror du der er nok kun med sådan 1 ,
Jamen jeg synes heller ikke teknikken det flotteste 😀
Men jeg tror jeg gør lige som #14 skriver.
Jeg bruger en back to Nature baggrund som skillevæg.

#14 er det muligt du kan lægge et billede op af din opsætning.

Brøker — 30. juli 2017, 19:37

#13 jamen jeg tænker mere på når man hiver den op af vandet. Vil sand/sten bundlaget ryge ind i det rum man har lavet bagved.?

scn — 30. juli 2017, 19:45

#16
1. Det er en gang hver 5. år at dit bundlag lige skal justeres.
2. en lille glasliste og et par striber silikone forhindre det.

Brøker — 30. juli 2017, 20:41

#17
Ja det ser super nemt ud at installere..
Ved du hvorfor det ikke skal renses oftere.?
Har du det selv i dit akvarie .?
Hvis ja kan du ikke sætte er billede ind af det.?

scn — 30. juli 2017, 22:06

#18
Jeg har HMF i 5 ud af 7 aktive akvrier. De to hvor der ikke er HMf har BTN slimline på hele bagruden, så det er lidt bøvlet at få lavet ordentligt. Men hvis/når de en gang skal ændres kommer der også HMF i dem.

Et nystartet 45 liters akvarium med HMF over hele den ene ende, der er en liste (kun plexiglas da det var hvad jeg havde liggende) til at holde på bundlaget:


Det næstsidste billede i denne artikel er et af mine akvarier, her med et trekantet HMF filer, så hele fronten er fri: http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1642
Der er en plexiglasplade med et meget stort hul, som holder måtten på plads, så er der styr på bundlaget, og siderne er holdt på plads. Det var en gang en skrigende lyseblå filtermåtte, men efter et par måneder er der ikke meget lyseblå over den. Akvariet har kørt på den måde i en del år efterhånden, billedet er fra efteråret 2015, og det er i hvert fald ikke renset siden det billede blev taget, kan ikke huske hvornår jeg rensede det. Havde muslingekrebs en gang, og der fik hele akvariet den store tur.

Måtterne kan også købes i sort (ikke alle butikker har dem i sort), men eks. Unimati har dem:
http://unimati.biz/group.asp?group=146

Personligt bruger jeg 5 cm tykke måtter. I akvarier primært med fisk mellemgrov (20 ppi) hvis det er specifikt til rejer, bruger jeg fin (30 ppi).

Det skal ikke renses, da det er selvrensende. Slam "vokser" ud på bagsiden af måtten, hvor det knækker af, og falder til bunden hvor du kan suge det op en gang imellem i forbindelse med vandskifte (blot hver 3-5 vandskifte er rigeligt). I et klassisk filter kommer slam ikke væk fra filtermaterialet, og så stopper det til.

Jeg bruger lidt grøn akvarieslange og en 90 graders bøjning så pumpen hænger ca. halvt nede i akvariet, så kan den køre uden at suge luft ved normale vandskifte.

Brøker — 31. juli 2017, 18:43

Tak for den gode forklaring.
Nu har jeg også søgt lidt frem og tilbage på nettet.
Og jeg synes det skal prøves af, hvis jeg ikke synes om det kan jeg jo altid lave det om inden jeg fylder det med vand.
Men har du nogen gode forslag til en god pumpe til sådan et akvarie.? Det er jo rimelig aflangt.
Og jeg vil gerne have at der også er vandbevægelse bagerst i akvariet.

Har du selv prøve at bygge et akvarie .?

Principia — 1. august 2017, 18:07

Jeg har bygget akvarier. Det er ikke svært, men lidt omstændigt, og man skal gøre det med største omhu.

http://www.theaquatools.com/building-your-aquarium

https://www.interglas.dk/

her er lidt du kan kigge på. Husk at bruge rigtigt akvariesilikone, da det billige til badværelser og lig, er fyldt med svampedræber og andre sjove ting, som myrder fiskene.

Når man regner ud med pumpestørrelse, plejer med som tommelfinger regel, at sige at den skal cirkulere vandet i gennem, 3-4 gange pr time, for selvskabs akvarium, og 4-6 gange for cichlide. Bare så du har lidt at forholde dig til.

Hvis du vælger selv at bygge, kan du i samme ombæring, påregne et rør som fører udstrømning ca. 2/3 ned i akvariet, med en y formet udstrømmer på. Så er der cirkulation i det hele.

Brøker — 1. august 2017, 20:37

Jeg har kigget på Interglas hjemmeside.
Og kan få glasset til 834 kr med det helt klare glas i front og på bagsiden.
Jeg er med på at det skal være den rigtig silicone.

Men jeg overvejer at kaste mig ud det. Men jeg er bange for at det ikke holder hvis jeg gør det selv.
Så vil jeg måske gå og bekymre mig om det hele tiden når jeg ikke er hjemme.
På Interglas hjemmesiden har de et skema hvor der står at jeg skal bruge 6 mm glas til sådan et akvarie.
Men er 6 mm nok.?
Bestiller man glasset med slebet kanter.?

Jeg har ingen erfaringer ang pumper til ferskvands akvarier.
Her tænker jeg på mærke støj og kvalitet.

Jeg tænker på at prøve det af med HMF filter, i den ende som er ind mod væggen
Der viser de at udstrømning skal ske i toppen.
Men så tænker jeg bare at det skal være en rimelig kraftig pumpe.?
Men den du linkede til i #11 passer vel fint .?

scn — 1. august 2017, 21:48

#20
Jeg er ganske godt tilfreds med Hydor Pico pumperne:
http://www.akvariebutikken.dk/category/hydor-45/
Det er en fordel at vælge en pumpe der er lidt for kraftig på papiret, og så evt. skrue lidt ned for den.

Der er dog næppe* nok til at skabe en god cirkulation i hele akvariet. Men pumpen skal også dimensioneres efter filteret. Så kan man tilføje en stream pumpe, det kunne være Eheim Stream on eller Tunze Nanostream eller Hydor Koralia.

Fidusen er at hvis du vil have et klassisk powerhead son er kraftigt nok til at lave bevægelse i hele akvariet, så æder den en del strøm. En stream pumpe flytter meget vand ved lavt strømforbrug, men den kan ikke lave et højt tryk (løftehøjde) som et kraftigt powerhead kan.

Jeg har ikke prøvet at lave et akvarium, men de småtterier jeg har limet med silikone gør så også at jeg ikke kunne drømme om at gå i krig med det *rødmer*. Det vil nok være en fordel først at få fat i lidt billigt glas, og så øve sig i at lave fugerne, så man ved hvad man går ind til. Det vil være surt at stå med glas for ca. 1000,- og ende med en gang skrammel.

Dimensionering af HMF:
http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1128
Den grove forsimpling vil på dit akvarium bliver 35*(35-7)/2=500 L/time
antager 5cm bundlag, og vand 2cm under kanten. Hydor pico 750 (der skal måske skruen en lille smule ned) eller 1000 (der skal skruen en del ned) vil være passende efter min mening.

Alt i alt vil en stream og et lille powerhead bruge ca. 15 W, og du får ikke meget kraft i et powerhead for 15 W. Samtidig er det meget mere fleksibelt med kombinationen af en stream uden for filteret, da du kan sætte den hvor du vil. At få den gemt godt af vejen kan så blive udfordringen når du er nød til at sætte den på en af de 3 sider på akvariet hvor man kigger ind.

* Godt nok at det kun et langt akvarium uden de store dimensioner, men jeg vil overveje en stream pumpe, men det afhænger jo også af hvilke fisk du vil have.

Brøker — 2. august 2017, 00:34

Jeg synes det ville være så synd at skulle sætte en stream på.
For som du skriver kommer den til at sidde på en af de 3 sider.
Men jeg kan nok ikke rigtig komme uden om det.
Jeg har også selv gået og tænkt det var sådan noget der skulle til,
for at få en ordenlig cirkulation.
Jeg havde kigget på den her hydor pico evolution 750 og som du skriver kan jeg jo altid skrue ned for den.

Ang. Gør det selv akvarie.
Så tror jeg ikke det er så svært med det rigtig værktøj og en hjælpende hånd.
Prøv at se ca 11 minutter inde i der her video. Han for det til ar se rimelig let ud.
https://youtu.be/HSKIT2OLOYQ
Men det er nok lidt svære end bare det ??

MortenDAD — 2. august 2017, 09:00

Det er ikke synderligt svært at lave et akvarie selv, fugerne bliver bedre ved træning, så enten find en ven der er erfaren i at lime akvarier, eller få fat i noget glas du kan træne på. Silicone kan relativt let skæres væk til at lave et nyt forsøg. En anden mulighed er at du forsyner akvariet med udvendige lister - det kan gemme meget snask væk.

Vær obs på at du ved limningen kommer til at stå i kraftige eddikedampe - sørg for god ventilation!!!

6 mm glas lyder meget fornuftigt i mine øre, jeg ville dog vælge at montere en tværstiver, bare for sikkerheds skyld.
Hvis du ikke kommer til at røre kanterne efter akvariet er limet er det kun ved håndteringen i forbindelse med limningen det betyder noget om kanterne er slebne. Hvis du der i mod kommer i kontakt med glasset når du skal arbejde i akvariet vil jeg klart anbefale slebet glas!
Jeg har nogle akvarier hvor der er uslebet glas der ligger frit, det har kostet mig mange snitsår og givet nogle spændende farver på vandet - typisk lidt rødligt 🙁

scn — 2. august 2017, 09:57

#24
Nu har du jo så også fundet "King of DIY". Håndværk er håndværk, og ikke noget man lærer ved at se en youtube video eller 5. Øvelse gør mester, bare surt at øve sig på et akvarie der får så central en placering. Jeg er nok lidt for perfektionistisk på visse punkter til at kunne leve med mit klamp på sådan en placering.

Der er noget med at sort silikone er lidt mere bøvlet ar arbejde med end den hvide, blot hvis du tænker at sort vil være pænest.

Jeg vil hellere hælde penge efter en prof til at lave det. Og med den holdning kommer jeg nok aldrig til selv at give mig i kast med at lave et akvarium...

Jeg vil dig anbefale slebet glas, der kan være lokale spændingskoncentrationer i ikke slebet glas i kanten, som svækker glasset. Men det koster jo igen lidt ekstra...

Principia — 4. august 2017, 21:20

Jeg vil IKKE anbefale at man sliber limfladerne, da limen får mindre vedhæftning. Man kan evt. slibe de lange ruder, da de typisk er fri i enderne. Alle andre flader vil jeg lade stå.

Man kan evt. lave sit akvarium med ramme. Det gemmer kanter, og limning. Husk affedt, En lille fedt finger kan give ballade og hovedpine.

scn — 5. august 2017, 11:25

#27
Jeg er så uenig som jeg overhovedet kan være. En ikke efterbehandlet kant indeholder en helvedes masse så fejl/spændingskoncentrationer, og styrke af hele glasfeltet er derfor meget kraftigt forringet. Med den viste placering er det ret så udsat for at der lige er nogle som kommer til at pukke fil akvarier, en stol, en skoletaske en tallerken etc. Et enkelt slag er nok til at en revne vil begynde at vandre fra kanten ud ud i fladen. Det tager måske et par uger, men den kommer stille og rolig.

Det kan godt være det giver lidt mindre vedhæftning, men der er RIGELIG med vedhæftning, så om der er en sikkerhedsfaktor på 800% eller 750% i forhold til vedhæftning er ret så lige meget. I forbindelse med et kursus i glaskonstruktioner skulle vi lave en række test af glassets styrke. mener det var ca. 30-40 emner der blev testet, og der var både slebne kanter og ikke slebne kanter. Ikke ét eneste stykke glas med uslebne kanter havde større styrke end det svageste stykke glas med slebne kanter.

Principia — 5. august 2017, 12:49

#28. Jeg har aldrig slebet kanterne, da jeg har set, et akvarium med matslebne ende stykker bogstavelig talt gå op i limningen, og var mere end almindeligt svært at lime ordenligt. Men det er val et spørgsmål om hvordan man arbejder.
Ud over det, er jeg tilhænger af, at lime lister på, eller brygge en ramme, til beskyttelse af glasset. Og i sær når man bygger en ramme i svejst rustfri, eller aluminium, kan man spare lidt på glasset, da metallet holder det hele sammen.

Den første løsning, med at lime lister på, brugte jeg da jeg byggede mit 130L 5kantet hjørneakvarium. i 6mm glas. Det fik lakbehandlede trælister.

Principia — 23. september 2017, 12:07

Hvad så. Går det fremad, eller er projektet droppet ????

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.