Gammel fuge i 780L glas akvarie (uden ramme)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dannemand — 12. juni 2017, 20:15

Hej

Jeg har lige fået fat i et gammel 780 L akvarie, MEN det har stået uden vand længe, og jeg kan se i det ene hjørne oppe i toppen er fugen begyndt at rævene.

så mit spørgsmål er, hvad anbefaler i ?

at udskifte alle fuger hele vejen rundt? eller er det måske ikke nødvendigt?

kan man blot ligge en ny uden på eller blot lappe det der er i stykker?

jeg regner dog selv med at den rigtige løsning er den lange ved og udskifte det hele, men tænkte jeg lige vil høre nogle kloge hoveder her inde først 🙂

tænker det er med at være på den sikrer side når man er oppe i de liter 🙂

McWearq — 12. juni 2017, 20:56

Jeg ville skære den gamle fuge af, og lægge en ny i. Det tager et par timer og koster to patroner silicone.

MortenDAD — 13. juni 2017, 08:34

Omfugning er vejen frem, alt andet er for risikabelt; det kan gå godt; men af hensyn til nattesøvn er omfugning at foretrække

Dannemand — 13. juni 2017, 08:56

Super så bliver det en ny fuge. 🙂

tak for hjælpen 🙂

Principia — 13. juni 2017, 16:57

#2. et par timer. *blink*, Sidst jeg skilte et akvarium ad, gik der en dag. Det tager herre lang tid at skrabe det gamle lim af, inder man limer det op for fra. Og så havde jeg det oven i købet nemt da det var med rammer, så de kunne holde glassene, da jeg skulle sætte det sammen igen.

McWearq — 13. juni 2017, 17:16

#5
Det kommer naturligvis an på en konkret vurdering, men jeg anser det for ret usandsynligt at alle fugerne skulle være fuldstændig kaput så en komplet omfugning, hvor akvariet skilles i 5 dele, er nødvendig. I modsat fald har du ret, så kan et par timer nok ikke gøre det, men jeg refererede nu mere til de gange hvor jeg selv har skåret den pølse som er lagt på indersiden og glattet, væk. Det kan dog godt være at man ikke har den på et helglasakvarium, og så er der vel kun den hårde metode tilbage. Det må dog kunne lade sig gøre at lave det i etaper, og lade et par klatter af den gamle silicone sidde tilbage for at holde afstand og for at holde sammen på glassene.

MortenDAD — 14. juni 2017, 08:31

Med hensyn til at fjerne gammel silicone er det klart anbefalelsesværdigt at tage sin multicutter i brug - det er mange gange hurtigere end at bruge manuelle knive.

ncganderup — 21. august 2017, 15:34

#7:
Mener du en eldrevet multicutter? Laver den ikke ridser i glasset?

brib — 25. august 2017, 07:23

#1: Uanset hvilken løsning du vælger, vil jeg råde dig til at bruge transparent scilikonelim.

Sort lim sviner ualmindeligt meget . Èn enkelt lille fejlplaceret klat af det sorte, og man får smurt det rundt i hele baljen.

Roland — 25. august 2017, 09:57

Kan vel nøjes med at fjerne de indvendige fuger. Men husk det skal helt Væk. Silicone limer Ikke på silicone.

MortenDAD — 28. august 2017, 08:47

[citat]#7:
Mener du en eldrevet multicutter? Laver den ikke ridser i glasset? [/citat]

- silicone er markant blødere end glas, så med en rolig hånd og tålmodighed kan det sagtens lade sig gøre

brib — 28. august 2017, 09:22

[citat][citat]#7:
Mener du en eldrevet multicutter? Laver den ikke ridser i glasset? [/citat]

- silicone er markant blødere end glas, så med en rolig hånd og tålmodighed kan det sagtens lade sig gøre[/citat]

En hobbybladskniv med knækblade, klarer adskillelse på under 10 minutter.

Men jeg ville nøjes med at fjerne den lille pølse af lim indvendigt, og affedte med acetone. Så skal der bare lægges en indvendig fuge. Det er ikke raket videnskab for mig . Men har man ikke prøvet det før, så er det nu heller ikke den store "operation " :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.