Info søges om flyvning med levende fisk fra Karibien til DK

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

thomas_a — 6. februar 2017, 11:59

Hejsa

I morgen flyver jeg til den Dominiskanske Republik og jeg ved at der går en masse sjove og spændende tandkarper i de små søer og bække (Limia´er, Molly er osv) jeg har før med held fået bla. Limia Zonata med hjem ved at tage nogle fisk med i en plastflaske og putte den i bagagen. Men det var før 9/11 2001 så dengang var der ikke samme restriktioner med flydende væsker osv.

En anden gang har jeg med held fået små unger med i håndbagagen i ganske lidt vand i bunden af en flaske som så i flyet blev efterfyldt med postevand.

En anden gang gik det galt og jeg havde nogle fisk i bagagen, men bagagen blev forsinket et par døgn og jeg fik en isklump med fisk med hjem
*rødmer*

Er der nogen der har noget ny info, smart viden om hvad man gør - for jeg har heller ikke lyst til at komme i problemer med deres grænsepoliti på vej hjemad _(rejser med 4 børn osv så det skal gerne være uden risiko).

tips og tricks modtages med glæde.

mvh Thomas

MortenDAD — 6. februar 2017, 14:29

I første omgang skal du tage kontakt til fødevarestyrelsen og blive godkendt som importør, de skal have oplyst dels hvilket land du vil importere fra, dels hvilke arter du vil importere - importtilladelsen gælder kun til fisk til eget brug - altså ikke videresalg.
Jeg mener det er akva@fvst.dk du skal skirve til - min importtilladelse fra Mexico kom 2 dage efter jeg havde skrevet til dem

thomas_a — 13. februar 2017, 11:56

Tusind tak MortenDAD

Har hermed søgt om de arter jeg har fanget nu
Gambusia Affinis
Guppy
Limia Perigiae

Hvordan fil du dem med hjem? I håndbagagen med label med artsnavn på eller i alm bagage ?

Mvh Thomas

MortenDAD — 13. februar 2017, 12:08

Pakket enkeltvis i alm baggage med label med art, dato og findested - jeg havde fået oplyst temp, pH og microsiemens på vandet i forvejen så jeg havde et par akvarier stående klare i kælderen med det "rigtige" vand.
Der var ingen problemer.

jon hare — 14. februar 2017, 20:12

[citat]I første omgang skal du tage kontakt til fødevarestyrelsen og blive godkendt som importør, de skal have oplyst dels hvilket land du vil importere fra, dels hvilke arter du vil importere - importtilladelsen gælder kun til fisk til eget brug - altså ikke videresalg.
Jeg mener det er akva@fvst.dk du skal skirve til - min importtilladelse fra Mexico kom 2 dage efter jeg havde skrevet til dem [/citat]

Hej Morten, skulle du ikke have en tilladelse fra Mexikanske myndigheder til at fange fisk og tage dem med ud af landet?

MortenDAD — 15. februar 2017, 09:34

Hvis jeg skulle - så er jeg skyldig i et eller andet i Mexico. *uhh*
Jeg skal måske til at kigge mig over skulderen om Interpol kommer 😛

thomas_a — 26. februar 2017, 22:21

Tak!

Er netop kommet hjem med levende fisk i god behold

9x Limia Zonata (plus 5 unger)
1x limia tridens han (søger hunner!)
Guppyer og Gambusia Affinis (begge invasive arter i DR)
Nogle unger af ukendt art, helt klart ikke tandkarpe, bliver spændende!

Mvh Thomas

MortenDAD — 27. februar 2017, 08:30

Tillykke med dine nye fisk - hvis du tog planter med hjem fra fangststedet har du nu muligheden for at lave det ultimative biotop akvarie; måske endda med gps angivelse.
Tænker at det kunne være spas at deltage i en biotop konkurrence med et akvarie hvor hele indholdet er fragtet hjem fra fnagststedet

thomas_a — 28. februar 2017, 11:06

Tak igen :-)

Jeg tog ikke rigtig planter med hjem, lidt flyde tam tam har jeg dog vist fået nu må vi se om det breder sig.

Ideen med et biotop-akvarium er sjov, men jeg er faktisk bange for at de invasive arter (guppy og gambusia) overtager limiaerne stille og roligt, som de også har gjort det i virkeligheden.

Da jeg i 2009 fiskede samme sted i samme sø fangede jeg ca 50/50 Limia Tridens/Gambusia - denne gang var det 1/100 så mit gæt er at den originale Limia Tridens er ved at blive helt udkonkurreret af den mere biske invasive Gambusia Affinis (dræber bla. unger uden at spise dem) - det er trist og set i det lys er Gambusia Affinis i virkeligheden en ren pest.

Guppy´en er mere fredelig og synes ikke på samme måde at have en negativ impakt på de andre arter.

Lige nu får de hver deres lille akvarium indtil jeg har masser af Limia Zonata i hvert fald

mvh Thomas

thomas_a — 22. marts 2017, 08:33



Disses små fætre bliver større. Gad vide hvilken art det er (ikke ungefødende)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.