Spagnum og regnvand

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Buddi — 4. november 2016, 18:36

Hej. Vil det gøre en forskel på vandets ph etc. Hvis man har en stor balje med regnvand hvor det filtrerer gennem et filter med spagnum, samt en nylon strømpe med spagnum i.
Jeg tænker på at lave vand til klækning af æg i forhold til visse apistoer.

Der er i forvejen diverse blade, ellekogler og træ i akvarierne

Bruger #937779 — 5. november 2016, 09:35

Hvordan vil du opsamle dit regnvand? Jeg er ved at overveje hvordan jeg kan lave et regnvandsanlæg så jeg kan opsamle og rense mit regnvand til mine discus.
Så vidt jeg kan se er der ret forskellige holdninger til regnvand. Men jeg kan se at en del renser med UV, aktivt kul og spagnum. Det skulle kunne rense vandet for bakterier, alger, andre urenheder og sænke pH.

KimJ — 5. november 2016, 10:04

Spagnum sænker vandets PH-værdi, og jo mindre KH/Ca værdierne (ofte målt samlet som GH) er, jo mere effektivt virker det.
Rent regnvand er faktisk så let at påvirke, at det i de fleste sammenhænge er risikabelt at bruge, så der skal almindeligvis tilsættes en eller anden form for buffer i form af KH, eller lettere, blandes noget postevand i regnvandet.

Bruger #937779 — 5. november 2016, 10:27

Kim; har du regnvand i dine akvarier?

KimJ — 5. november 2016, 10:44

#4
Nej. Jeg er ved at sætte et blødtvandsakvarium op, men satser på RO-vand. Jeg tror ikke rigtig på, at jeg kan opsamle tilstrækkeligt med regnvand året rundt. Der er dog flere brugere på siden, som har held med det.

Helpfish — 5. november 2016, 11:32

Jeg bruger både regnvand og vand fra omvendt osmose afhængig af sæson/vejret. Mine discus fik kun omvendt osmose blandet med hanevand, men jeg har dog aldrig haft problemer med at bruge regnvand, selvom jeg ikke bruger aktivt kul eller uv. Jeg er omhyggelig med at rense tagrende og henter vand kort efter det har regnet. (jeg har lige været ude i dag). Man skal være særlig omhyggelig om sommeren, hvor vandet kan stå varmt i regnvandstønden længr. Jeg har et fyrrum, hvor vandet bliver 28 grader varmt i løbet af 36 timer, så det er en billig måde at undgå kuldechok.

Det vil gøre en kæmpe forskel for apistogrammerne, men husk ar blande mindst 5-10% hanevand i efterfølgende i dit filtreret regnvand, så du undgår et egentlig ph-styrt i akvariet. Jeg har et lille akvarium (80 liter) med ph på omkring 6.2 og en ledningsevne på 150 ppm. Det er regnvand filtreret en uges tid over et stykke klyner og lidt hanevand. Jeg har opdrættet Apistogramma Hongsloi på den måde.

Buddi — 6. november 2016, 17:13

Tusind tak for jeres svar. Jeg har en kæmpe tønde omme bagved i vores nyindkøbte hus. Tønden er ny da ægteparret ville bruge vandet til deres have. Vandet render ned i tønden fra en ny tagrende. Jeg tapper vandet og vil filtrere det og herefter tempere det.
Jeg har for mange år siden bare taget regnvand direkte uden noget. 50/50 af regn og hanevand. Men når jeg nu er ved at have en del apistoer som jeg vil yngle med, vil jeg gerne vide mere om emnet og om vandet.

Helpfish — 6. november 2016, 17:39

Hov forresten. Jeg tapper fra midten af tønden. Haner sidder tit tæt på bunden, hvor skidtet samler sig. Jeg har bare boret et lille hul i toppen hvor en haveslange sidder og går ned i midten af tønden.

steen1969 — 6. november 2016, 19:23

Jeg har en 1000 l tank monteret på tagrende nedløb og har derfor masser af vand.Desuden har jeg et grovfilter til at ligge i tagrenden for at forhindrer blade ,dyr osv i at falde ned i tanken.Bruger som regel halv lednings og halv regnvand.

jon hare — 9. november 2016, 21:24

#9 Overvejer samme løsning. Ved du hvad din pH værdi og hårdhed er, når du bruger halv regnvand og halv postevand?

steen1969 — 10. november 2016, 06:29

#10
nej det ved jeg ikke men måske var det en god ide.Jeg syntes dog at trivsel hos mine fisk og akvariet som helhed er god.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.