Aqualine Prestige

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Christian.S — 15. september 2016, 18:04

Er der nogen der har kendskab til denne lampe? Har problemer med det jeg har og vil høre om der er nogen der muligvis har nogle gode råd. Det drejer sig om at når man vipper lampen op, så bliver al kondensvandet ikke inden for rammen på lampen. Noget lægger sig på akvarie rammen og løber ned langs siderne bagi:(


Billede et er lånt fra nettet

Billede to er den lampe jeg har

Måske i kan se på billede to om der mangler noget på lampen. Det er svært at se, men på lampens "kant" sidder der en lille tynd gummi liste på front siden. Der sidder ingen i siderne eller bagi.

malawicichliden — 15. september 2016, 19:30

har kørt med dem nogen år snart, og har pt 3 aktive med dem, og ja, der løber en smule kondens ud af mine, men slet ikke i det omfang som du snakker om..

tippet jeg kan give dig er at fjerne de 2 gummi dimser med ledninger bagtil, og fjerne klappen for foderhullet, på den måde får du løbende fugt / kondens ud så det ik ophober sig.

/Christian.

Michael87dk — 16. september 2016, 08:20

Kan du komme afsted med at sætte din liste fra forkanten ned bag ved? Så den står indenfor akvariets bagkant. Er armaturet tæt i hjørnerne eller er det bare bukket plade? For hvis ikke den er tæt ved bukningerne når den kan stå lodret når du åbner op vil det rende ned uanset om du har en læbe på.

Mvh. Michael.

Christian.S — 16. september 2016, 18:07

Kan du uddybe det du skriver Michael87?

Arne — 17. september 2016, 07:05

Du skal have dækglas over dit akvarie, alle akvarier uden har problemer med vand i lampen 😉

malawicichliden — 17. september 2016, 09:15

jeg vil til dels give Arne ret, dog ved at gøre som jeg anbefaler minimere du kondensen så meget at du ikke har noget renderi når du løfter låget... well, jeg har ik i hvert fald.

/Christian.

Christian.S — 17. september 2016, 20:23

Problemet er ikke at der sætter sig vand under lampen... Har før haft akvarier uden dækglas og der var ingen problemer når jeg "løftede" lampen for at komme til vandet... Det der er problemet er at kondensvandet lægger sig på akvarie rammen når jeg "løfter" lampen op. Jeg ville mene at kondensvandet skal blive inden for rammen på lampen, så når man lukker lampen i at kondensvandet, så løber tilbage i akvariet. I stedet løber det ned langs siderne bagi som er problemet.

Men vil prøve det som du forslår Malawi Christian 😉

greve — 18. september 2016, 17:31

Hej.

Er det ikke muligt at sætte en vandnæse i mellem lampe og ramme bagtil der hvor lampen vipper, så vandet løber ned af vandnæsen og i akvariet i stedet for at vandet ligger på rammen og ryger ned af glasset??
René.

Helpfish — 18. september 2016, 18:18

Jeg har haft 4 forskellige Aqualine akvarier og har ikke haft de her problemer.
Så jeg kan ikke give Arne ret og jeg vil mene, at dækglas godt nok er en ærgerlig løsning. (Man skal godt nok se mange akvarier for at kunne sige, at det gælder for alle. Venligt ment pointe 😀)

Normalt kommer aqualine akvarier jo samlet, men jeg har selv samlet mine. Der er en lille ting, jeg gør lidt anderledes. Den liste som sidder på akvariets bagside af toprammen og som lampen glider ind i, har jeg løftet, liiiige 1-2 mm. (jeg satte såmænd blot en tændstik under i hver side, da jeg lagde silikonefugen. Jeg skar faktisk lidt i tændstikken) Det betyder at lampen lige hæver sig lidt fra rammen bagtil (altså i siderne.) Man kan ikke se det, med mindre man ved det og kommer helt tæt på (10-20 cm).

Jeg vil godt tage et nærbillede af det, når jeg får tid, hvis du ønsker det.
😀

Christian.S — 16. oktober 2016, 12:16

Du må gerne tage et nærbillede Helpfish

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.