Levende foder fra dam - hvad så?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
panoz — 6. maj 2016, 15:57
1) Er der nogle smådyr (dafniestørrelse eller lidt større) fra dammen der absolut ikke må komme i akvariet?
2) Kan spanden med fangst stå i haven uden problemer?
3) Hvor lang tid er myggelarver myggelarver? De bliver vel til myg...? :-)
KimJ — 6. maj 2016, 19:41
Hvis du har fanget dyrene i en sø hvor der også er fisk, er der en (lille) chance for at du har fået en eller flere karpelus med. Man kan næsten høre på navnet, at det ikke er heldigt...
Hvis du vil gøre mere ud af at hente dit foder i naturen, hvilket der er gode argumenter for, vil jeg anbefale at du prøver at finde en god akvariebog af ældre dato (fra 60`erne eller 70`erne i forrige århundrede), til at hjælpe dig med detaljerne. Jeg mener at kunne huske at de fleste af dem den gang havde meget grundige beskrivelser af de dyr man kunne bruge og dem man absolut skulle undgå. Nyere litteratur har derimod en tendens til at springe let hen over denne spændende del af hobbyen.
Myggelarver lever næppe længe nok i akvariet, til at de kan blive til myg. De skal også først gennem et puppestadium.
panoz — 6. maj 2016, 19:47
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.