Akvarie som økosystem

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

HenningS — 17. april 2016, 20:24

Der er godt nok gået kemi i akvariehobbyen, siden jeg startede for knapt 50 år siden. Dengang var det god latin, at forsøge at få lavet et økosystem, der klarede sig selv uden gødning, vandskift eller kemi. Idéen var dengang, at man skulle forsøge at lave en kopi af naturen, hvor fiskene sørgede for gødning til planterne, og hvor planterne sørgede for rensning af vandet. Typisk var den eneste rensning et mindre filter med noget filtervat til at tage de største partikler og så lidt aktivt kul. Det blev højst skiftet hver 14 dag, og vandskift var bandlyst, da det medførte en ophobning af kalk i vandet. Til gengæld var man meget forsigtig med ikke at have for mange fisk.

Er der slet ikke nogen her på siden der driver akvarier efter den slags principper længere. Jeg synes et ideal må være et akvarium, der stort set fungerer som et lukket økosystem.

scn — 17. april 2016, 20:32

Nu er der jo ikke meget økosystem over at bruge aktivt kul og skifte det hver 14. dag. Der er vel bare sket en erkendelse af at nitratindholdet bliver for højt uden vandskiftet.

Hvordan skulle vandskifte medføre forhøjet kalkindhold i akvariet. Det må da være lige omvendt. Lidt vand fordamper fra akvariet, og der er nu "+1" i vandet i forhold til vandet i hanen. Lav et 50% vandskifte, og overskudet er nede på "+0,5".

Den gang var også der hvor man gravede gift og tungmetaller ned, for så var det jo væk. Høfte 42, Grindsted værket og diverse maskinstationer med sprøjtegifte. Jeg tror man er blevet lidt klogere på biologien og kemien siden den gang.

eks: https://ing.dk/artikel/landmaends-gamle-minder-er-noeglen-i-jagten-paa-pesticidforurening-182866

Bruger #381101 — 17. april 2016, 20:48

Man er blevet meget klogere på vandkemien og hvad de forskellige affaldsstoffer gør ved fiskene, end hvad man troede dengang. Man kan ikke have et akvarium hvor man ikke selv har en indflydelse på økosystemet. Man har altid en indvirkning på økosystemet. Bare det at man fodre fiskene, har en indvirkning på økosystemet, da man tilføjer næringsstoffer til akvarium. Uden jævnlige vandskift, vil indholdet af nitrat og fosfat blive alt for højt og skadeligt for fiskene.

Falkenlund — 17. april 2016, 20:58

En sø i naturen, hvor der intet vandskifte er overhovedet, og der kun tilsættes næring (i form af foder til fiskene) vil også blive skæv i "økologien". Akvariet er jo et kunstigt setup, hvor man netop forsøger at komme så tæt på naturen ved at nærme sig et økosystem med forskellige tiltag.

Bruger #381101 — 17. april 2016, 21:05

#4 En sø i naturen vil have en bakteriekultur af anaerobe bakterier, som nedbryder blandt andet nitrat.

HenningS — 17. april 2016, 21:10

Mit indlæg var ikke tænkt som et korstog mod vandskifte, eller en lovprisning af gamle dage. Jeg vil blot prøve at finde ud af hvordan det er muligt at drive et akvarium med så få indgreb som muligt.

Flere indlæg på siden snakker om regelmæssig tilsætning af store mængder gødning, og meget voldsomme vandskift.

Falkenlund — 17. april 2016, 21:12

#5 ja det er muligt, men du kan finde mange stillestående søer, med intet vandskifte hvor vandet er råddent eller fyldt med alger. I naturen har de fleste søer jo også et vandskifte i form af fordampning, tilløb, grundvand mm.

DPedersen — 17. april 2016, 21:19

(Ikke nyeste billede), men dette mini akvarie har stået ca. 7 måneder nu, uden nogen menneskelig indblanding efter første måned... Indeholder 1 snegl og syntes jeg kan tælle 4 rejer... (de gemmer sig under "måtten" af udfoldet moskugler... )

Af tech er lys det eneste

Bruger #381101 — 17. april 2016, 21:35

#6 Gødning er man også blevet klogere på, og hvad planterne har behov for. OG fiskene kan ikke forsyne planterne med de næringsstoffer som de har brug for. Derfor tilsætter man gødning til planterne.

KimJ — 17. april 2016, 22:52

#1
Man kan sagtens køre et planteakvarium uden gødning eller CO2. Det sætter nogle begrænsninger på hvilke planter man kan vælge, men det er fuldt ud muligt at holde akvariet kørende i årevis.

M.h.t. vandskifte, er det såmænd også muligt at undgå, men problemet der er, at det kræver en relativt lille fiskebestand, eller ret omfattende teknik. Det essentielle er, at man har brug for en filtrering som nedbryder affaldsstofferne fra fiskene helt ned til N (som fordamper fra akvariet).

Planterne vil hjælpe med til dette, men det der virkelig batter, er et anaerobt filter. De fleste har et sådan filter helt uden at vide det, i form af stillestående områder i deres "normale" filter og døde områder i bundlaget, men der er forskellige former for dedikerede filtre som kan effektivisere processen, til det punkt hvor al NO3 forsvinder, og dermed i teorien overflødiggør vandskift.

Den mest udbredte anvendelse af dette princip, er hos saltvandsakvarier, men det kan sagtens sættes op i ferskvand. Spørgsmålet er så, om det er umagen værd, i forhold til bare at skifte noget vand, når det kan tages direkte fra hanen?

Ingen af de nedenstående akvariuer har nogensinde været gødet, men der blev skiftet vand med jævne mellemrum, for at sikre fiskene en god vækst. Filtreringen har i alle tilfælde været et simpelt aerobt filter, uden nogen form for hjælp i form af aktivt kul eller andre "smarte" finesser.

http://kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/Amerika%20akvarier/amerika_akvarier.htm

M@krel — 17. april 2016, 23:05

#10 Flotte akvarier på hjemmesiden! 🙂

Og enig jeg kan sagtens køre plante akvarier uden kunstig tilsætning af gødning. Men jeg har også masser af rejer, og deres efterladenskaber skulle være god gødning.

ThomasBallerup — 18. april 2016, 15:30

jeg byggede et 10 liters akvarie en aften for 2 år siden i acryl
sammen med en ven i roskilde, vi skulle bare lige se om vi kunne finde ud af at lime og skære acryl,
i med vand, grus, et par små sten, java mos, og 2 RCS,
i dag har intet været skiftet, hverken vand eller noget som helst,
der tilføres heller ikke mad, de 2 rejer er stadig fint i live,
det trænger en del til at få renset ruderne, men vi holder fast på at der ikke må pilles ved det,
så længe de 2 rejer ser ud til at trives, det er i øvrigt 2 hanner, bevidst valg, for balancen måtte ikke skride med tiden.
Ja jo man kan sagtens lave vedligeholdelsesfrie akvarier der er i perfekt balance.
men ærligtalt : det bliver noget kedeligt, for det skal VIRKELIGT meget lidt med fisk i,
i forehold til hvad vi normalt gør.

ThomasBallerup — 18. april 2016, 15:39

lovprisning af gamledag.. skønt :-)
i gamle dage havde ingen internet, ingen flotte billeder at sammenligne sit akvarie med andres,
ingen let info om korrekt pasning af dyr og planter.
Det vi husker som om det var fint, ville sikkert ligne visne, døde, og kedelige planter i dag,
hvor vi hele tiden render rundt og tager skarpe digitale billeder,
jeg har ikke et eneste billede af mine gamle akvarier,
nok fordi de ikke var værd at ofre 5kr på hvert billede og en uges vente tid på fremkaldningen.
I takt med at information om alt er ultra let og hurtigt at få fat i, sker der også helt totalt set en kæmpe niveau stigning,
der forskes hele tiden i nye og bedre produkter som man kan sælge og blive rig på,
de magiske dråber og ofte også ret dyre dråber, er med til at gøre det lettere at få flottere planter.

Tue T — 18. april 2016, 19:29

Der er nu folk der laver akvarier så selvkørende som muligt, og med et minimum af teknik. Prøv evt læse om walstad metoden, det er ret interessant ??

HenningS — 19. april 2016, 20:47

tak til Tue T og KimJ for gode konstruktive svar. Jeg hører stadigt gerne fra andre, der kan komme med gode forslag

KasperK/Lolland — 19. april 2016, 21:19

[citat]#5 ja det er muligt, men du kan finde mange stillestående søer, med intet vandskifte hvor vandet er råddent eller fyldt med alger. I naturen har de fleste søer jo også et vandskifte i form af fordampning, tilløb, grundvand mm.[/citat]

Så foregår der jo også et vandskifte. Desuden, så er Danmark jo langt fra et tørkeland. Der kommer af og til vand fra oven. Samtidig kan der jo sagtens være et prima vandmiljø, selv om at der er alger i vandet.

Falkenlund — 19. april 2016, 22:06

#16 men ikke rådent vand! Min pointe er bare at hvis du lukker vand inde, tilsltter næring uden at få renset det væk er det ikke godt. Som Mariager fjord fx. Det vsr ikke et fiske paradis!

westermann — 19. april 2016, 22:51

Der findes skam akvarier, der fungerer som 100% lukkede økosystemer (uden vandskift/foder eller anden tilsætning) - se eksempelvis dette:
http://webshop.experimentarium.dk/pi/Ecosphere_lille_Kugle_formet_1946_165.aspx

Jeg har ingen personlig erfaring med denne type "akvarie", men hvis I vil vide mere, skal i blot google: "Ecosphere", så kommer der masser af links til anmeldelser og forklaringer.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.