Selskab til vestafrikanere
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
F Andersen — 29. marts 2016, 23:03
Ydermere vil jeg have et par anomalochromis thomasi.
Så er spørgsmålet om hvad jeg kan have af andre fisk. Jeg kunne godt tænke mig en stor stime normanns lamperne og nogle klovnekilii. Men er de for små til den sammensætning? Akvariet er tæt beplantet og med masser af gemmesteder og selvfølgelig et kæmpe svømmeareal. Om ikke andet så bliver det nok congotetra og epiplatys dageti samt måske en art aphysemion.
F Andersen — 3. april 2016, 01:08
Lige et par billeder af arrangementet:)
jacob — 3. april 2016, 11:06
Vandpjaskeren — 3. april 2016, 21:08
Jeg har desværre ikke haft held med at holde de vestafrikanske killier eller små labyrintfisk sammen med cichlider. Den lidt større leopardbuskfisk er rigtig fin, men når den er sulten vil den gå efter alt, som den kan gabe over og det er ikke så lidt endda *blink*
En virkelig fin fisk (synes jeg) til det øverste område er sommerfuglefisken og den vil være genial til dit paludarium! Selvom det er en rovfisk, holder den sig udelukkende i overfladen og skaber derfor ingen problemer ift. cichliderne eller deres yngel. Den tager til nød pellets, men vil nu allerhelst have levende foder. Giv den en myg, en flue eller lidt melorme, så skal du se den live op 😀
Der er også mange søde vestafrikanske maller, der ikke bliver så voldsomme i størrelsen. Jeg har selv Synodontis nigriventris (rysvømmermallen) og Mockiella paynei, sidstnævnte er næsten som en vestafrikansk corydoras, når den tøffer rundt og leder efter mad. Begge arter trives bedst i flok.
En fisk der rent faktisk stimer (i modsætning til mange tetra som bare trisser rundt hver for sig når de føler sig trygge) og som jeg er superglad for i "mit Vestafrika" er Pareutropius debauwi. Men den skal være i en flok ellers går den hurtigt til af stress.
F Andersen — 3. april 2016, 23:38
I starten var asiatiske fisk også i tankerne. Så hvis du mente labyrintfisk i form af guramier og bettaer var det en oplagt mulighed. Også fordi jeg har en svaghed for betta-vildtyper.
Men valget faldt på vestafrika da jeg dog også gerne vil have nogle små cichlider.
#4
De afrikanske labyrintfisk (buskfisk) var også i mine tanker. Men ja de er jo rovfisk så dem holder jeg mig fra. Den lille ansorgi kunne måske gå men mon ikke den vil blive banket af cichliderne.
Både sommerfuglfisken og rygsvømmermallen havde jeg også tænkt på. Så dem vil jeg være på udkig efter.
Jeg synes bare det er svært at finde rene synodontismaller foruden tanganyikamallen. Så holder jeg mig fra små kiliier hvis jeg finder nogle sommerfuglfisk. Og så en flok congotetraer.
jacob — 4. april 2016, 07:53
Fint projekt du har startet, alt for få holder fisk fra Vestafrika! Der er så mange spændende arter. Hvis jeg var dig ville jeg tænke lidt anderledes og ikke vælge så traditionelt mht arter. Der er jo fx andre arter end den klassiske Congotetra, flere nye arter i den slægt er dukket op de sidste par år. Jeg har selv microsynodontis batesii, fin lille art. Den er dog mest aktiv, når lyset er dæmpet eller jeg fodrer. Jeg synes det er spændende at vælge alternativer til det klassiske,og det vil sikkert fungere ligeså fint. Arterne er måske ikke altid lige nemme at finde, men det gør det nu bare endnu sjovere 🙂
Hold os endeligt opdateret om akvariet 🙂
Vandpjaskeren — 4. april 2016, 12:09
Men nu ved jeg ikke, hvor høj/lav vandstanden er i dit akvarium, paludariet begrænser selvfølgelig vanddybden og dermed hvor mange niveauer der er plads til fisk på. Men det er fandeme flot, hvis jeg må sige det så direkte, med alt det grønne øverst og det lægger virkelig op til at der kan hænge nogle interessante fisk i overfladen og holde øje med om der skulle være insekter eller andet guf foroven.
Vi må heller ikke glemme den blå viftereje (Atya gabonensis), den er et sjovt indslag i det vestafrikansk akvarium og vil trives fint sammen med de små cichlider du nævner.
Jeg må sige, at jeg desværre ikke har haft held med cichlider og ansorgii sammen. Jeg har bl.a. haft dem sammen med pelvicachromis og måske er det ikke ligefrem sådan, at cichliderne banker dem fysisk, men selskabet trygger dem i al fald nok til at ansorgii’en holder sig i det skjulte og langsomt sygner hen. Buskfisk er jo også revirsøgende.
Mht. tetra, så er jeg selv meget glad for Arnoldichthys spilopterus, den er smuk, livlig og robust. Ulempen er, at de godt kan gå på rov i andres yngel, det samme gælder Congo tetra'en (som også bliver ret stor med tiden). Men sådan er det jo med fisk, de æder ofte hvad de kan gabe over, der er ikke noget personligt i det.
jacob — 4. april 2016, 13:09
Jeg har haft Pelvicachromis silvae og microctenopoma fasciolatum gående sammen i en længere periode uden problemer. 1
Vandpjaskeren — 4. april 2016, 13:58
I mit store Vestafrika (530 ltr.) har jeg desuden en afrikansk knivfisk, Xenomystrus Nigri, som jeg, lidt modvilligt, overtog fra en ven, der ville nedlægge sit Vestafrika. Jeg havde nemlig læst, at den åd alt, der var mindre en 5 cm i størrelse, men det har den jeg har (vi kalder ham bare “Kniven”) da vist ikke læst, for han er noget af det mest uskyldige akvariet indtil videre har beboet og skulle han få færden af en lille cichlideunge, er et mikro udfald fra en cichlidemor eller far nok til at han fuldstændigt dropper den ide. Har haft Kniven i tre år nu og den er stadig et sandt fiske-får i ulveklær - og tilmed meget fascinerende i sin måde at bevæge sig på.
Nogle steder står at Xenomystrus Nigri trives bedst i flok, andre steder står at de, særligt med alderen, bliver aggressive over for artsfæller. Min kniv ser ud til at have det fint alene, men det ville være interessant at høre fra nogen, som har prøvet at holde dem i en flok.
F Andersen — 4. april 2016, 16:12
Angående vifterejer hører de så ikke til i et miljø med mere livlig strøm? Her er vandet meget stillestående. Udstrømningen fra pumpen sker ved et langt rør med huller hvad der hænger i toppen langs hele baggrunden så vandet ridsler ned heraf.
Mon ikke det ville kunne gå med nogle kiliier der holder sig til overfladen? Selv om vanstanden kun er på omkring 30 cm, så opholder cichliderne sig kun på de nederste 5 cm. Men så ved jeg også godt at det enten er kilii eller sommerfuglfisk.
Knivfisk havde også været oppe at vende. Har haft de brune før og de var nu veldig fornøjelige.
Hvor om alt er så skal kæresten og jeg på en lille københavnertur sidst på måneden. Så tænker jeg at jeg lige vil et smut forbi neonfisken og se hvad de har.
jacob — 4. april 2016, 16:49
jacob — 4. april 2016, 20:30
F Andersen — 4. april 2016, 22:27
Ville de nigrodorsalis du har til salg evt kunne gå sammen med mine?
Vandpjaskeren — 4. april 2016, 22:49
#13 Det kan du tro, de er meget fredelige, men pga. pladsen ville jeg så undlade Thomasi i første omgang. Jeg har haft dem gående med Pelvicachromis taeniatus og Alm Pukkelhoved, Steatocranus casuarius, uden problemer (dog ikke samtidigt). Hvis du fortsat er interesseret, skal få dem til en "special price for you my friend", det ville kun glæde mig, hvis de kunne komme over og hygge sig i dit paludarium 👍
F Andersen — 5. april 2016, 21:36
Så kom der lidt flere planter i overetagen. Og et par billeder af taeniatus.
Transerne har selvfølgelig valgt et territorium hvor man ikke kan se dem. Så dem ser mand kun når der kommer mad ned til dem. Tror
at de har æg.
Vandpjaskeren — 6. april 2016, 07:53
Jeg kan se, at der er anubias imellem, hvad med de andre, er de også Vestafrikanske?
Du har i øvrigt ret i det med vifterejerne, de kan godt lide at sidde og fange maden i strømmen, det er jo også det, der gør dem særligt sjove at se på, så det er måske ikke så ideelt alligevel...
Jeg kommer i øvrigt i tanker om, at jeg engang havde klovnekillier til at gå med et par pukkelhovedcichlider i et mindre akvarium. Det er jo to arter som notorisk holder sig ved hhv. overfladen og ved bunden, så trods den store størrelsesforskel gik det faktisk fint, lige indtil vi tog på ferie. Flere dage uden fodring fik pukkelhovederne til at trodse principperne og gå på rov i overfladen. Så lærte jeg det *doh*
F Andersen — 6. april 2016, 17:54
Jeg opdagede netop lige at taeniatus'erne svømmer rundt med en hel lille børnehave:)Så der sker da lidt. Og når hannen nærmer sig transernes område bliver han pænt fulgt til døren igen. Så de må også have et eller andet.
Vandpjaskeren — 6. april 2016, 21:54
Vandpjaskeren — 11. april 2016, 19:40
F Andersen — 11. april 2016, 22:02
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.