Kalk på indersiden under vandoverfladen...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mutti1 — 21. marts 2016, 08:38

Mit lille bordakvarie på 20 l har på 1 uge dannet kalk på indersiden af akvariet under vandoverflade - fra overfladen og ca halvvejs ned ad glasset (det er renset af nu, så jeg har ikke mulighed for at tage billeder af det). Nogen der ved hvordan og hvorfor det pludselig opstår?

I akvariet går kun 2 guppyunger, 1 ancistrusunge, nogle rcs-rejer og lidt snegle. Filteret er et Dennerle hjørne nano filter. Akvariet er beplantet med en stor Cryptocoryne beckettii 'Petchii' og et par anubias. Der er ilagt flodgrus. Vandet holder 24 grader.

På forhånd tak for jeres svar 🙂

Beklager hvis jeg har placeret spørgsmålet i forkert kategori 🙂

Bruger #669501 — 21. marts 2016, 09:21

Hej.
Det kan ikk være noget glaspest?

scn — 21. marts 2016, 10:22

Jeg tror som #2 ikke at det er kalk, hvis det sætter sig under vandoverfladen. Kalken sætter sig i overfladen, og kan lave små vandrette streger, i forbindelse med fordampning.

Mutti1 — 21. marts 2016, 13:28

#2 Jeg har aldrig set glaspest, så det kan det måske godt være - det må jeg se at få læst en hel masse om.

#3 Det lignede heller ikke rigtigt de striber jeg fjerner ugentligt - det var et lidt tykkere lag. Lige så hårdt som kalk at mærke på, men forholdsvis nemt at skrubbe af glasset med skuresvampen og det gik i opløsning til fint fint støv i vandet da det blev skrubbet af.

Tak for jeres svar 👍

Mutti1 — 21. marts 2016, 18:46

Nu har jeg læst om glaspest og det tror jeg umiddelbart ikke det er. Det der var på mit glas er fjernet helt og så vidt jeg kan læse, kan glaspest ikke fjernes.

Som beskrevet er det væk, men hvis I har en ide, er jeg spændt på at høre hvad det kan være jeg har haft på ruderne - jeg var bare lidt bekymret for om det evt. var noget jeg burde tage action på, men alt i akvariet ser ud til at have det fint 🙂

Bruger #669501 — 21. marts 2016, 18:59

Det er dejligt :-) - for det er utroligt irriterende med glaspest:)

Mutti1 — 11. april 2016, 15:10

Så er den hvide "kalk"-belægning kommet igen - den har været væk til og med i onsdags, hvor jeg tog på forlænget weekend. I går da jeg kom hjem, var belægningen der igen.

Jeg har taget et billede, i håb om at I kan fortælle hvad det er 🙂 (jeg har renset forruden, så man bedre kan se det)



ThomasBallerup — 11. april 2016, 15:37

mit gæt : læs om protein hinde.

Mutti1 — 11. april 2016, 15:53

Tak Thomas - det vil jeg gøre 🙂

Mutti1 — 11. april 2016, 18:00

Øv 🙁 - jeg kan ikke finde noget sted, hvor man skriver om proteinhinder, der sætter sig på ruderne. Ikke at det dermed ikke ER proteinhinde i en eller anden form og der har faktisk været en kraftig tendens til dannelse af proteinhinde på overfladen. Hinden er fjernet ved at sætte udstrømningen fra filteret over vandoverfladen, så overfladen holdes ren så måske...!

Er det sådan at jeg kan tage et skrab næstegang og tage med i en vandprøve og man ad den vej kan finde ud af hvad det er fx hos Neonfisken - tænkte at et kraftigt skrab måske vil give udslag i vandprøven? (det er mest fordi jeg gerne vil det til livs, så jeg ikke skal skrubbe det ned i hovedet på rejer m.v. i en uendelighed)

Hvis en af jer andre har et forslag til hvad det ellers kan være, vil jeg meget gerne høre jeres forslag, så jeg kan søge videre:)

KimJ — 11. april 2016, 18:18

Det er en proteinhinde.

Det der sker, er at den proteinhinde der normalt ligger på overfladen, bliver afsat på glasset, når vandstanden i akvariet synker ved vandskift. Ofte kan det ikke umiddelbart ses, men det giver øget fæste for kalk/alger/skidt i forhold til en ren rude, og bliver derfor synligt efter lidt tid.

Det bedste vil selvfølgelig være, at fjerne kilden til proteinhinden, men det kan godt være vanskeligt. Man kan også blande hinden ned i vandet med en overfladesuger.

Endelig kan man lige køre en svamp hen over glasset efter hvert vandskifte, og på den måde få løsnet hinden, inden den når at sætte sig rigtig fast.

Mutti1 — 11. april 2016, 18:57

Super - tak for svaret og løsning KimJ og også tak endnu en gang til Thomas 👍

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.