Tanganyika cichlider sammen med Synodontis
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
tjoenne — 14. marts 2016, 11:43
Jeg har netop lavet mit første Tanganyika setup, og har tænkt mig at der skal gå L. ocellatus sammen med en J. transcriptus eller ornatus. Jeg har kigget lidt efter en malle og da det skulle være fra søen blev det Synodontis polli white og Synodontis petricola der var interessante.
Jeg var hos Neonfisken som havde pollien på 3-4 cm og faldt pladask for dem. Fantastisk flot og sød malle. Har desværre læst en del om, at det er umuligt at få yngel på sine cichlider, da de tager æg og unger.
Vil derfor høre om nogen herinde har fået unger på cichlider der går sammen med ovenstående malle? Er det helt umuligt?
Hilsen Thomas
Bruger #381101 — 14. marts 2016, 15:06
KimJ — 14. marts 2016, 15:23
Du vil sikkert få unger, især af dine Julidochromis, men du skal påregne at der er meget høje tabstal.
En anden ting er, at du næppe skal regne med at se så meget til mallerne. De er ofte gemt så godt, at man i lange perioder ikke ser dem fremme, undtagen omkring fodringstid.
Jeg har selv haft S. lucipinnis (som nok er den art der passer bedst i dit akvarium, da den ikke bliver så stor), og de ynglede i mit 720L akvarium uden at jeg opdagede det, indtil jeg omlagde akvariet helt, og så at jeg havde flere end jeg havde sat i... Jeg havde i perioden en del overlevende yngel af Cyprichromis og Tanganicodus, så det kan altså godt lade sig gøre.
tjoenne — 15. marts 2016, 09:42
Tak for svar. Lige hvad jeg havde brug for at høre. Ville dog gerne høre fra andre med samme positive oplevelser.
Jeg er ikke interesseret i et opdræt, så det vil ikke gøre så meget at ungerne bliver taget. Jeg ville dog gerne kunne følge yngleplejen bare et stykke af vejen og ikke kun opleve legen. Det er jo det der er så fantastisk med cichlider. 🙂
Det er selvfølgelig ikke så sjovt hvis man ikke ser dem, men hvis man gjorde, ville det give lidt mere liv til akvariet og nogle til at tage foderrester fra bunden og sprækkerne.
Sjovt at du ikke opdagede de havde ynglet. Du må ha haft for mange gemmesteder 😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.