Apistogramma agasiizi og kribensis??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dragensfisk — 13. marts 2016, 21:53

Hej derude. Jeg skal ind og købe mig to hunner til min agasiizi han.
Jeg kunne også rigtig godt tænke mig et kribensis par, kan de godt gå sammen eller vil det ikke være en god idé?
Ved godt at nogle arter cichlider og specielt dværgcichlider ikke normalt kan gå sammen, men har da et akvarie hvor der går to slags dværgcichlider uden problemer
Så hvad er jeres erfaringer? Tak på forhånd 🙂

malibali — 13. marts 2016, 22:02

Jeg har aldrig prøvet det, men jeg vil sige nej!! - jeg har aldrig læst om det er blevet andet end frarådet pga. temperament og det står faktisk direkte i artsbeskrivelsen for kribensis på denne side, at den ikke kan gå med dværgcichlider... De stiller desuden forskellige krav til vandet for at trives.

KasperK/Lolland — 13. marts 2016, 22:25

Kribensis stiller nogenlunde samme krav til vandet og akvariets indretning som de sydamerikanske Apistogramma. De er dog væsentlig mere territoriale og jager mere med akvariets øvrige beboere. Det kan lade sig gøre, at have begge arter i samme akvarie, der kræves blot et akvarie på over en meters længde og med tydelig territorieopdeling.

Dragensfisk — 13. marts 2016, 22:33

Okay, mit akvarie er på 180L 100x40x45 kan smide billeder ind af det i morgen. Så kan du også forklare bedre med evt territorie opdeling

Meng — 13. marts 2016, 22:37

Jeg vil sige NEJ NEJ!!! Uanset akvariestørrelsen, så er og bliver Kribensis nogle tyranner, især når de har unger. Jeg havde et par i et 350 liters engang sammen med andre fisk, blandt andet 2 pænt store scalarer og alle andre fisk havde 15x15cm i det ene hjørne at stimle sig sammen på, når hr. og fru Kribensis var på deres konstante vandretur med ynglen gennem hele lystændingsperioden. Hvis man vil have et par af denne flotte fisk, ville jeg vælge at have dem i et artsakvarie. Mest for andre fisks skyld, for de har et kummerligt liv fra den dag Kribensis er færdige med at grave ud til en rede.
Jeg endte med at sælge min han, og beholde den gamle hun og en hun-unge, dette fungerede rigtig fint, og de havde flotte farver altid fordi de konstant pustede sig op overfor hinanden, og samtidig lod de alle andre fisk være i fred.
Mange Apistogramma arter har vist også temmelig meget temperament, så vælg én af arterne, og nyd deres naturlige væremåde.

hanse — 14. marts 2016, 08:35

Jeg ville vove forsøget.

Med den rigtige territorieopdeling burde det kunne lade sig gøre.

Jeg har haft 2 forskellige par af kribensis med unger i et selskabsakvarie med andre fisk helt uden problemer.

Apistogramma agasiizi passer også på deres territorie, men jeg tror godt de kan blive enige om det, med den rette indretning.

Men hvorfor vil have 2 hunner til din Apistogramma agasiizi han ? De plejer at trives bedst med 1 han og 1 hun ?

Dreas — 14. marts 2016, 10:03

Du kan som sådan godt gøre det, men jeg vil fraråde dig det - specielt i et akvarie af den størrelse. Kribensis er større og langt mere dominerende end Apistogrammaer, og vil altid være dem der bestemmer i sådan en sammensætning.
Vandparametrene er nogenlunde det samme, så der vil du ikke gå galt i byen, men du vil ikke få ret meget glæde af dine Apistoer hvis du sætter dem sammen.

hd1340fb — 14. marts 2016, 10:42

Den sammensætning er klart IKKE anbefalelsesværdig.
For det første, som flere også allerede har beskrevet, er Kribensis meget mere aggressive. De bliver også væsentligt større og bevæger sig meget hurtigere rundt, end Apistogramma bryder sig om. Hvis du vover forsøget, tror jeg desværre, at det på sigt vil være uundgåeligt, at Kribensis ender med at pille livet af dine Apistogramma.

Dragensfisk — 14. marts 2016, 17:35

Okay jeg vil på et senere tidspunkt vove forsøget. Hvad det angår 2 hunner til den ene han er fordi min han er pænt meget agressiv
Han jager også allerede rundt med hunnerne. Han skal have lidt modspil, hvilket jeg håber 2 hunner kan gøre. Tror han ville dæmpe sig hvis der kom kribensis i også. Jeg kender også flere der har haft mange kribensis ad gangen, sammen med en masse andre selskabsfisk uden problemer.
Det er et sats, men tror alligevel at det vil skabe balance

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.