At få gang i planterne og få dem flotte.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

maistro — 4. marts 2016, 20:47

For godt 1 år siden kom jeg bundlagsgødning i mit akvarie. Havde 2 stk akvastabil Led på 9*3watt samt et dobbelt armatur på 2*39 watt. Rørene til det dobbelt armatur jeg havde købt, var ikke hvad jeg skulle bruge, fandt jeg ud af. Hvis jeg nu køber et rør 827 samt et rør 830 samt de 2 stk 6500 kelwin led fra akvastabil http://www.akvastabil.dk/da/leds/belysning
Vil mine planter så begynde at trives. Bruger der foruden tropica plant growth Premium fertiliser.

Har der for uden et co2 anlæg som ikke er sat til endnu, da flasken er tom, men den skal købes og tilsluttes. Vil jeg mon få held med, at få planterne fine og få dem til at vokse.

Afventer spændt på svar fra plante kyndige akvarister.

maistro — 5. marts 2016, 08:36

Please. Er der ikke en plantekyndig som vil sige lidt. Planterne vokser langsomt og bliver ikke specielt store, hvilket de vel burde blive. Er t5 rørene 827 og 830 ikke en ok sammensætning sammen med mine led ?

ipsen — 5. marts 2016, 09:45

det bør virke, men hvorfor ikke bare 2 stk 827 rør - i stedet for et 827 og et 830?

i mit akv, er der MEGET stor forskel på om jeg bruger co2 eller ikke bruger det

boyepetersen — 5. marts 2016, 10:07

En nem måde at få lidt gang i dine planter, er ved at bruge gødningskapsler.
Jeg bruger selv de her:http://www.akvariebutikken.dk/product/tropica-goedningskapsler-2445/

Hver gang jeg får nye planter, putter jeg en gødningskapsel under rødderne. Det gør en stor forskel, og det lidt nemmere at få gang i planten.

Hvad lys angår, kører jeg selv med LED på 6500 kelvin.

Jakil — 5. marts 2016, 16:22

Hej
#2 Jeg mener også at det burde fungere. Men udover lyset, burde du også tænke på hvad ellers der kan gøre at planter vokser og ser fint ud, såsom alger problem, vandskift, CO2 osv.
Men giv dig lidt tid og se om det går bedre med de lys 🙂

PS. Man er lidt nysgerrig hvordan dit akvarium ser ud, så vil du ikke smide et billed i her, så kan vi se hvad det er, du taler om 🙂

maistro — 6. marts 2016, 11:52

Vil forsøge at tage nogle billeder, muligvis allerede i aften, der vise de udfordringer jeg har. Alger på bladene samt på stænglerne. Planterne vokser ikke særligt hurtigt selvom nogle burde gøre det. Har co2 anlæg, men tom flaske, som selvfølgelig skal fyldes og igangsættes igen for bedre vækst.

maistro — 6. marts 2016, 15:03

Akvariet.

Planter med alger.

Gode råd modtages. Kører lige pt. uden co2 men venter snart med at starte det op igen når ny flaske er købt.

Jakil — 6. marts 2016, 15:46

Køb måske fisk som siamesisk algeræder (4-6 stk) eller amano rejer (min. 5 stk) de tager alger 🙂

maistro — 6. marts 2016, 16:00

#8
Vil 10-15 stk. af disse kunne gøre det eller er det i overkanten.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=16207
har 2 gående i akvariet.
samt 6 stk. Amano rejer som du nævner, skal indkøbes.

Jesper B — 6. marts 2016, 20:15

Er det bare helt almindelige sylvania rør i køber til armaturet, med nummeret 827 eller 830. Er 2700 og 3000 kelvin nok til planterne?

maistro — 6. marts 2016, 20:54

Røret 827 får jeg først på Tirsdag, men 830 røret ser således ud.
Derudover har jeg jo også 2 stk. 6500 kelwin led fra akvastabil.

Bruger #937779 — 6. marts 2016, 23:18

Godaften
Det der med lys kan være lidt en videnskab i forhold til, hvad planterne behøver. Derudover er der jo også noget smagsmæssigt i forhold til valg af lys. Jeg går presonligt altid efter at have omkring 6000 - 8000 kelvin i snit på akvarier. Kelvin siger jo ikke noget om styrken, men kun om farven lyset har! Har man høje akvarier skal man dog forholde sig til, at lys med blå farver, altså rør med høj kelven, kommer længere ned i vandet end rødt lys, altså lys med en lav kelvin. Personligt er jeg ikke til rør med en alt for lav kelvin da det giver et lidt gulligt lys... Lys mæssigt har du ok men lys på. Akvariet er 275 liter ikke? Med to led-lister og to t5 39w rør, så må du have omkring ca 12.000 lumen. Det svare ca. til 44 lumen/liter vand, hvilket skulle give dig mulighed for at holde medium svære planter.
Med så meget lys på vil jeg klart anbefale dig at få gang i dit co2 anlæg:) Du skal samtidigt være obs på, at du får givet gødning nok.
Har du udvalgt dine planter efter dit lysniveau? Det ser formig ud som, at det er Cryptocoryner du har flere steder i bunder. Det er ikke alle typerne, der er vilde med så meget lys:P

Mit bud på en løsning af dit problem er, at du giver for lidt co2 og for lidt gødning i forhold til lysmængden, og at planterne ikkeer sat efter de behov de har.

Held og lykke med det. Jeg følger spændt med:)

maistro — 7. marts 2016, 08:32

Akvariet er jo på 275 liter derudover er der sump på 70 liter. Bruger 2 pump af tropica plant growth Premium fertiliser om dagen, er det ok eller i underkanten ?

Bruger #937779 — 7. marts 2016, 08:44

Om du bruger for lidt eller for meget gødning skal du se på dine planter ikke på pakken:) Når jeg ser på dine planter, så er de i en mangeltilstand og jeg tror ikke det kan klares med co2. Men start med at sætte co2 på så det matcher lysmængden. Husk at starte langsomt, så du ikke kvæler dine fisk... Det glemte jeg selvom, jeg har haft akvarie i over 20 år*rødmer* Men sådan kan man nogen gange være så dum. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt.

alpha82 — 7. marts 2016, 11:48

Jeg bruger 2x18w. i mit 85l.

Det ene et 827 og det andet et 965, men det tror jeg ikke virker helt optimalt... så skifter det ud med et 865 det har jeg fået anbefalet.

Nogle der ved hvad forskellen er fra 865 og til 965 ???

Bruger #937779 — 7. marts 2016, 12:17

Det først tal (8 eller 9) er Ra, der siger noget om hvor naturligt faver gengives, det næste er kelvin (27 eller 65). Så et rør med 827 har altså en farvegengivelse på 8 (eller 80:)) og en kelvin på 27 ( eller mere præcist 2700)...

MSV — 7. marts 2016, 12:33

Du skal have sat nogle andre rør i, da du mangler det blå spektrum, som Kristian Paaske er inde på.

Skift det ene rør ud med et på 6500 kelvin (eller højere). Hvis der ikke er reflektorer på dine rør, så få fat i sådan nogle. Derved kan du øge lysmængden med op til 50%, og de røde farver vil nå længere ned i akvariet (de bliver som regel absorberet ret langt oppe i vandsøjlen).

Dine planter ser ud til at lide af næringsmangel. Forøg gerne doseringen af gødningen. 2 pump siger ikke meget mht. antallet af ml, som du kommer i akvariet dagligt, da jeg selv bruger USB alt i én flydende gødning. Her skal der 3,5 ml per 50 liter vand i akvariet dagligt.
Dosér gerne gødningen senest en halv time før, at lyset tænder i akvariet, så gødningen kan blive jævnt fordelt til alle planter inden, de begynder at bruge af det - det gør de nemlig, når de også laver fotosyntese.

Du skal ikke begynde at tilsætte Co2 før, at du har fået styr på næringen, for med Co2 skal tilsætningen af flydende gødning også øges.

Hvordan er cirkulationen? Hvis den er for svag, og der opstår døde områder i akvariet, vil planterne ikke kunne få fat i den næring, du tilsætter, og alger vil have nemmere ved at sætte sig.
Hvis du bruger den bundlagsgødning, som er er lavet med rødler, spagnum og rexolin/mikrogødning, vil denne danne Co2, som planterne optager via rødderne, og derved vil tilsætning af Co2 være helt overflødig.

Hvor længe har du lyset tændt om dagen? Planter vil gro så længe, at lyset er tændt, og jo mere de gror, jo mere næring har de brug for. Det er derfor, at man ser alger på kanten af bladene, når de oplever næringsmangel. Bladene begynder at blive nedbrudt, og de ødelagte celler i kanten af bladene lækker kulstof (sukker) ud i vandet. Dette er guf for alger, som elsker en nem adgang til kulstof, og derfor sætter de sig, hvor adgangen er størst og lettest for dem at få fat i.

maistro — 7. marts 2016, 13:22

Har lige læst op på Premium fertiliser.
Premium fertiliser: 1 pump = 1,2 ml. 5 pump a 1,2 = 6 ml til 50 liter vand. Akvariet er 275 liter plus sump 70 liter så kun hurtigt regne ud, at jeg har brugt for lidt gødning. Har helt nye reflektorer på mit dobbelt armatur. Lige pt. kører jeg med lys i 6 timer men vil øge til 7 på et tidspunkt. Tak for alle de gode input. Tror det vil bringe mig langt og forhåbentligt i mål på et tidspunkt.

Bruger #937779 — 7. marts 2016, 14:13

Jeg er selv sagt ikke helt enig i forhold til, hvornår du skal tilsætte co2, men det er i princippet ligegyldigt om du tilsætter det nu eller senere:P Det vigtige er, at du får givet dine planter noget gødning.
Jeg var lige inde på tropicas hjemmeside. Er det rigtigt, at det er denne gødning du bruger? http://tropica.com/da/plant-care/flydende-goedning/premium-fertiliser/

I såfald skal du skaffe en gødning, der også indeholder makrogødning ellers kan du hælde alt det i du vil uden, at det hjælper ret meget:)
Jeg bruger, lige som MSV, USB alt i en gødning. En super god, men ikke helt billig løsning.

maistro — 7. marts 2016, 14:42

#19 Ja det er lige nøjagtig den gødning jeg bruger. Vil så nok også gå over til den Usb gødning i bruger, når jeg har opbrugt det jeg har af Tropicas. Har lige kommet 25 pump gødning i akvariet (uge forbrug), og i modsætning til hvad jeg plejer 2 pump om dagen (14 pump om ugen) så er det da en forøgelse der er til at tage og føle på. Skulle gerne give lidt bedre planter på sigt, vil jeg mene / håbe. Tror dog jeg vil begynde at komme gødningen i akvariet dagligt, altså med 4 pump = 4,8 ml. gødning dagligt med start fra 14 marts.

maistro — 8. marts 2016, 08:09

[citat]Hvordan er cirkulationen? Hvis den er for svag, og der opstår døde områder i akvariet, vil planterne ikke kunne få fat i den næring, du tilsætter, og alger vil have nemmere ved at sætte sig.
Hvis du bruger den bundlagsgødning, som er er lavet med rødler, spagnum og rexolin/mikrogødning, vil denne danne Co2, som planterne optager via rødderne, og derved vil tilsætning af Co2 være helt overflødig.[/citat]

Har en  EHEIM COMPACT + 2000 liggende i sumpen. Den kører ikke på fuld speed men et gæt på 1500 l/t. Der kommer ret hurtigt noget brunligt på glasset, som er nemt at fjerne med enten barberblad eller grydesvamp. Er det pga. manglende cirkulation i akvariet ? Har en lille pumpe som jeg godt kunne putte i akvariet for mere cirkulation. Der er rødler, spagnum samt rexolin i mit bundlag.

MSV — 8. marts 2016, 21:36

#21
Det burde være fint med flow til en god cirkulation.
Og de brune kiselalger kommer gerne i akvarier med ubalance - igen nok pga. manglende næring til planterne, så de ikke får optaget de stoffer, der danner grobund for algerne.
Dog er det ikke de værste alger at få, og algeædende fisk og rejer tager gerne for sig af dem 🙂
Jeg får også lidt alger (dog grønne støvalger) på mit glas, men det er i småtingsafdelingen.

Lad være med at tilsætte Co2, når du har det bundlag. Med mindre at du har planter, som er har et meget stort næringsbehov som f.eks. røde planter.
Sæt gerne din lystid op, når du har fået skiftet det ene rør ud med et 6500K. Selv kører jeg med 9 timer dagligt, og mine planter stortrives - og jeg har meget få alger. Faktisk så få, at jeg har måttet ty til at dyrke alger på sten i vindueskarmen til mine kutlinger og otocinclus 😛

maistro — 8. marts 2016, 22:12

#22. Du skriver jeg skal skifte det ene rør ud med et 865 rør - 6500 kelvin. Nu har jeg jo 2 Akva -stabil Led på hver 6500 kelvin er det ikke nok, eller skal jeg skifte 830 røret ud med et 865 rør ? som jeg kan forstå giver blåt lys. Giver mine Led hvidt lys eller er det også blåt ?

Mightypooh — 9. marts 2016, 18:53

Amano rejer spiser dine planter hvis der ikke er nok mad til dem så de er farlige alge dræbere. Siamesisk flying fox er rigtig god til alger.

Dine to 6500 kelvin led er fine til at give dig den farve.

De vigtige farver for dine planter er de gule og blå har jeg læst mig til. 2700 kelvin for gul og 6500 for blå.

combo — 9. marts 2016, 19:00

som #19 er inde på er det forkert gødning du bruger vis det skal være Tropica skal det være denne.
http://tropica.com/da/plant-care/flydende-goedning/specialised-fertiliser/
men deres gødning er tilpasset deres bundlags gødning.
så jeg vil købe noget fra USB som passer til dit bundlag, klippe alle dårlige blade af og få sat noget CO2 på.

USB_akvariegødning — 10. marts 2016, 04:24

Helt kort... Du skal optimere om planterne, det er fuldstændigt samme parametre der er gældende som det er for at holde alger på afstand ... http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

maistro — 10. marts 2016, 08:23

#26
Er i fuld gang med at læse op på både alger og problematikkerne der kan forekomme i akvariet. Jeg har grønne støvalger på mine trærødder og ja, jeg har jo nok ikke lige balance i akvariet endnu, men håber det kommer. Vil disse forsvinde af sig selv med tiden, når balancen begynder at indfinde sig ? Jeg skal helt klart igang med, at fjerne algeramte blade. Angående Co2, er co2 ikke godt for planterne og skal det ikke tilføres, selvom man har usb bundlagsgødning i akvariet? Håber på hurtigt svar angående Co2, da jeg skal have købt ny flaske og skal til Kollund i weekenden, så ville det jo være rart, at have ny flaske med hjem og få startet op med co2, hvis det altså er nødvendigt.

Tror derforuden at jeg vil sætte en pumpe i akvariet, der kan give yderligere cirkulation i midten og i bunden af akvariet. Hvis man begynder at gøre alle de rigtige ting for planterne, hvor hurtigt vil man så opleve, at planterne vokser godt og bliver flotte uden alger ?

maistro — 10. marts 2016, 11:35

Som jeg læser artiklerne, så vil tilføres af Co2 være godt for planterne. Nu skal der købes den rigtige usb gødning, mere cirkulation i akvariet, det kan jo ikke skade og det skal nok være et af de parametre som ikke passer helt, co2 indkøbes og tilføres, temperaturen er naturligvis i orden og det burde lyset også være nu. Ja, og så skal de skadede planter lige trimmes eller helt udskiftes. Uha det bliver spændende.

Vil naturligvis læse videre, men kom gerne med input. Er virkelig novice på dette område, men det er virkelig et must for mig, at det lykkedes.

maistro — 10. marts 2016, 18:53

Iflg. De 5 parametre.

1. Lys - Burde være ok. 1 stk. 827 samt 1 stk. 830 samt 2 stk. Akva-stabil Led på hver 6500 kelwin.
2. Gødning - Usb-bundlag ok, dog mangler usb "alt i en gødning" indkøbes snarest.
3. CO2 - Ny co2 flaske købes i weekenden og tilsluttes Søndag.
4. Temperatur - Ok 24-25 grader.
5. Cirkulation - ca. 1500 liter fra Eheim pumpe i sumpen som kan præstere 2000 L/t, derudover er isat yderligere en lille pumpe (Boyu wavemaker wm 101) for yderligere cirkulation,så alger muligvis vil forsvinde fra ruderne ( hvilket jeg nok forholdsvis hurtigt kan konstatere ), derudover vil gødningen også lettere spredes til planterne.

Masser af skadede blade er klippet af planterne, så de nu ikke frigiver kulhydrat.

USB_akvariegødning — 12. marts 2016, 08:11

#27-#29
Støvalger vil næsten altid være tilstede... så sidder de på ruderne så skrab det af... som det du har på træet kan du bare lade være hvis du ikke synes det er grimt, der kan også investeres i nogle Otocinclus dværgmaller, de er gode til den type alger, men det kommer selvfølgelig an på hvad du har af fisk i akvariet.. men Otocinclus er generelt gode til at tage "flade-alger"....
Det kommer lidt an på hvilken bundlagsgødning du har, er det den lagdelte vil det i mange tilfælde være nok hvis du ikke har alt for krævende planter, men generelt, er CO2 tilførsel til planterne et stort plus, men du kan give dem lidt tid for at se hvordan væksten udvikler sig "kun" med det lagdelte bundlagsgødning, hvis det er den du har, men bakterierne skal være modnet først, før det rigtigt kører 6-8 uger...

Det kommer lidt an på planterne og om de har stået rimeligt eller de stort set er udmarvede, men har de det nogenlunde, så vil ændrede forhold også opfattes af planterne straks og der vil du se en hurtig bedring... har de det ikke så godt så kan der gå flere uger, måske endda måneder inden de begynder at vise gode takter..

Hvis du kan få vandet til at rotere i akvariet ala -Vortex, vil jeg mene du også får en optimal cirkulation i akvariet http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/108-filtrering-cirkulation-og-flow/989-kapillar-konveksionsbolger-vorticitet-og-cirkulation-i-akvariet

Med hensyn til LED, så er det ikke særligt positive meldinger jeg har fået om Akvastabils lamper...
😉

maistro — 12. marts 2016, 11:39

#30 Hej Jørn. Det er rødlersgødning med spagnum og rexolin som er købt af dig for ca. 12-14 mdr. siden.

Det er utroligt så hurtigt disse støvalger kommer. Satte som sagt lidt mere cirkulation på akvariet, men umiddelbart havde det ikke nogen umiddelbar effekt. Jeg havde lige fjernet dårlige / skadede blade fra planterne og renset forruden. Allerede dagen efter kunne jeg se en lille græsplæne på ruderne eller i hvert tilfælde begyndende algefremkomst. Skal have købt nogle Otocinclus dværgmaller, har 2 gående, resterne af 10 stk. indkøbt for 1 år siden. Vil yderligere indkøbe 2 siamesisk algeæder for, at få ellimineret disse alger, da de også kommer på bladene af nogle af mine planter, hvor de ligner en meget fin græsplæne 1-2 mm høj.

Bruger #937779 — 12. marts 2016, 11:40

Det er måske lidt frækt men hvis du skal til at lege med bundlaget og sætte nye planter, så ville jeg også give "grund-designet" en tur. Jeg tænker, at man relativt let kan give akvariet en mere "levende" indretning.

maistro — 12. marts 2016, 12:51

[citat]Det er måske lidt frækt men hvis du skal til at lege med bundlaget og sætte nye planter, så ville jeg også give "grund-designet" en tur. Jeg tænker, at man relativt let kan give akvariet en mere "levende" indretning.[/citat]

Dertil kan jeg kun give dig helt ret. Jeg har bevidst ikke villet rykke for meget rundt på planterne, i håb om at forholdene ville ændre sig radikalt over tid, men nu skal jeg lige have de 5 parametre passet til, men i går skete noget familiært, som nok lige, den næste uge måske mere, vil sætte mit akvarie projekt lidt på standby, men skal nok komme efter det.

Bruger #937779 — 13. marts 2016, 09:22

Skulle du komme i nærheden af Fyn er du iøvrigt velkommen til at kigge forbi og hente et par poser med planter:)

maistro — 13. marts 2016, 10:57

[citat]Skulle du komme i nærheden af Fyn er du iøvrigt velkommen til at kigge forbi og hente et par poser med planter:)[/citat]

Tusind tak for tilbuddet. Det vil bestemt indgå i mine overvejelser.

maistro — 15. marts 2016, 10:24

Nu bliver det spændende, at se hvad co2'en gør ved mine planter, nu når jeg får den tilkoblet, her i løbet af dagen. Håber jeg kan se en ændring på hastigheden som planterne vokser med, samt forhåbentlig en ændring på algevæksten, altså en minimering i forhold til nu. Har købt 8 zebrasnegle, 3 algeædere samt bestilt 10 stk. Otocinclus til de 2 stk. jeg havde i forvejen. Håber de kan holde algerne lidt nede.

Fandt så lige ud af, at jeg først får leveret min co2 flaske i morgen. Skal så derforuden have testet mit vand for nitrat, så jeg kan finde ud af hvilken Usb-alt i en gødning jeg skal bruge fremadrettet. Altså med eller uden Nitrat.

maistro — 16. marts 2016, 11:35

Jeg læser og læser på http://dkn.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys og hvor bliver man rundtosset / forvirret. Har lige et par spørgsmål. Skal have testet mit vand for Nitrat som skrevet i mit sidste indlæg, men vil det, når jeg har fundet den rigtige gødning, være en god ide, at indkøbe disse gødningskugler og stoppe dem ned til rødderne ?

Næringsberigede bundlags "kugler"

En æske rødlers-kugler i praktisk kugleform. Beregnet til at stikke ned ved planternes rødder. En god alternativ løsning, hvis man har et etableret akvarium, ca. 4 kugler pr. plante..Gentages hver 3-4 måned.

Indeholder: Jern(Fe2+, Fe3+), molybdæn, zink, kobber, mangan, bor, nikkel, aluminium, barium, kalcium, kobolt, krom, kalium, magnesium, natrium og vanadium.

Jeg har jo rødlers bundlagsgødning, er disse kugler et tilskud til planterne ? ud over det som bundlaget bidrager med, samt den gødning man selv tilsætter.

Det som gødningskuglerne indeholder, er det noget man bare ved planterne har behov for, altså en form for extra gødning. Det har vel ikke noget at gøre med Mikro og Makro gødningen, eller findes disse stoffer også i den flydende gødning ? Uha, det bliver en lang tråd. Håber jeg kommer i mål engang, vil så gerne lykkedes. Fandt lige ud af at gødningskuglerne indeholder Mikrogødning som planterne ikke bruger meget af, eller har det store behov for, men som planterne skal bruge.

Hvis der muligvis skal indkøbes yderligere, eller er nogle ting som jeg skal være opmærksom på, så skriv endelig.

USB_akvariegødning — 17. marts 2016, 07:41

Rødlerskuglerne er til f.eks. et akvarium, der ikke er oprettet med bundlags-gødning.
Kuglerne vil varetage planternes behov for ernæring af mikronæring, det er hovedsagelig den del der tilgodeses via bunden eller rettere rødderne ....
Eller hvis man har planter i potte som man f.eks. flytter rundt i akvariet, så kan disse kugler være praktisk at anvende.

Der er en hel del ting, som man ikke får ud af at bruge lerkuglerne, som f.eks. dannelse af co2 som man gør ved en komplet bundlagsgødning. Bunden indeholder og det gør kuglerne også en hel del næringsstoffer der optages af planterne, men i så lille en del at der ikke er nogen der tager det alvorligt eller vigtigt nok at nævne dem, da det netop er en mikroskopisk bestanddel, for at nævne et enkelt næringsstof f.eks. Aluminium, som planterne gør brug af men i uhyre små portioner...
Aluminium er med til at regulere optagelsen af en del andre næringsstoffer, som Strontium(Sr), Scandium(Sc), Nitrogen(N), Mangan(Mn), Kalium(K), Chromium(Cr), Calcium(Ca)....
Så der er altså mange andre stoffer involveret som man i princippet ikke hører noget om, ikke i den forbindelse i det mindste...
Aluminium bindes til bundlaget, ligesom jern, zink m.fl. gør, så det svæver ikke frit rundt i vandet, men der vil være aluminium i vandfasen og et rimeligt jævnligt vandskifte vil formentlig være nok til at varetage planternes behov, men der vil være bundet masser af Aluminium i bundlagsgødningen..:
Her kan ses en del af de forskellige bestanddele i den granulerede rødler som jeg anvender, lidt nede på siden http://www.akvariegoedning.dk/index.php/goednindssalg
Man skal være forsigtig med en anden del der har stor betydning i bundlaget med henblik på hvor effektivt næringsstofferne optages, nemlig pH-værdien, et for surt bundlag 4-5 pH, gør at Aluminium bliver giftigt, så man bør holde sig fra at manipulere alt for meget med bunden... Bundlagsgødningen er herfra optimeret hvad pH angår, så der bør man ikke yderligere forsure bunden, så kan det have en modsat ønsket effekt...

Ja, man kan nemt blive rundforvirret, der er rigtigt mange ting at holde styr på og de griber som oftest også ind i hinanden... 😮

maistro — 18. marts 2016, 15:33

Fortsætter også tråden på akvariegødning.dk håber i kan sætte mig i gang og på rette spor, så jeg ikke spilder så meget tid og penge, og at tingene snart begynder at gå den rigtige vej.

http://riegoedning.dknwww.akvariegoedning.dknfcanyvrainniarvynacf.akvariegoedning.dk/index.php/forum/Introducer-dig-selv/34091-Vil-lykkedes-med-mit-planteakvarie-H%C3%A5ber-p%C3%A5-at-f%C3%A5-hj%C3%A6lp-til-at-lykkedes#34117

maistro — 20. marts 2016, 15:46

Skiftede 30-40 liter vand fra sumpen i går aftes og i forbindelse med tilslutning af co2 anlægget idag, tillod jeg mig lige at suge 20 liter fra bunden, her inden middag. Testen blev udført omkring kl. 15.00

Testresultat af Jbl "Easy test" 6 in 1:

Det jeg målte var:

Cl = 0
Ph = 7,2
Kh = 3
GH = Ok
No3 = 10 mg/l
No2 = 0 Mg/l

Har en lang Dennerle co2 stige. Lige pt. giver jeg 50 bobler af co2 i minuttet. Starter co2'en 30 minutter før lyset tændes og stopper tilførslen af co2 ca. 30 minutter før lyset slukkes. Vil det være tilstrækkeligt eller ville en co2 diffuser af de store være bedre samt kunne tilføre mere co2 ?

maistro — 20. marts 2016, 21:39

Første dag med co2 efter 6 timer.

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

maistro — 23. marts 2016, 09:30

Trærødderne er fjernet fra akvariet, hvilket har gjort, at nu er de fine alger som hele tiden kom på ruderne er væk. Ja så er der pludselig mindre grønt mad til playerne og guppyerne samt otto'erne men de kan så løses på andre måder.
Min aponogeton boivinianus er stor og fin og vokser godt. Der kommer masser af iltbobler på bagsiden af bladene, når co2'en kører og lyset er tændt. Hvad skal jeg gøre helt specifikt for at få gang i mine cryptocryner ? Vil de begynde at vokse og se fine ud, når jeg får fat i den rigtige gødning, altså "alt i en gødningen" som jeg febrilsk forsøger at få fat på, eller skal der kommes andet i akvariet / ved rødderne på planterne?

Hvordan kan det være at aponogeton boivinianus vokser og ser flot ud, men cryptocrynerne ikke rigtigt gør væsentlig forbedring. De nye blade på cryptocrynerne ser fine ud, men synes ikke rigtig, at de vokser. Det er ligesom de er gået i stå.

maistro — 24. marts 2016, 15:24

Så er tilsætningen af "Alt i en gødning" med Nitrat igangsat, med 1/2 dosis - 9 ml til 300 liter vand i 14 dage, for derefter at øge til 18 ml over en 14 dags periode og så skal jeg derefter prøve, at minimere lidt i gødningen, til jeg mener at have fundet det rigtige gødnings-niveau, hvor der ikke kommer alger på de nye blade.

maistro — 28. marts 2016, 21:11

Ja, lidt underligt måske og så måske ikke alligevel. Efter 5 dages brug af "alt i en gødning" med Nitrat, ja og så naturligvis også co2, skal jeg lige love for, at tingene er vendt op og ned. Algerne er blevet betydelig mindre, nærmest ikke eksisterende - næsten ikke flere. Venter nu bare på, at cryptocrynerne begynder at skyde i vejret, men tror til gengæld også at det snart sker.

lars8000 — 29. marts 2016, 21:40

@ maistro

Du har valgt den bedste gødning, det er min mening, dine problemer med alger er løst nu...jeg har selv prøvet masser af "fantastiske" gødninger, og først da jeg fik USB gødningen af Jørn var jeg i mål 😉

maistro — 29. marts 2016, 21:51

[citat]@ maistro

Du har valgt den bedste gødning, det er min mening, dine problemer med alger er løst nu...jeg har selv prøvet masser af "fantastiske" gødninger, og først da jeg fik USB gødningen af Jørn var jeg i mål 😉 [/citat]

På trods af, at jeg kun i nu 6 dage har gødet med "alt i en gødning" med Nitrat så er jeg også overbevist. Glæder mig til at se, hvilken effekt jeg får i akvariet, når jeg går på fuld dosis 18 ml. pr. dag.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.