Mit nye akvarie, larmer det?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fiskeburger — 1. marts 2016, 23:33

Familien har lige investeret i et SuperFish Expert 70, som blev sat op på kontoret i dag.
Desværre viser vandpumpen (SF Aqua-Flow 200) sig at brumme en del uden at den lyder egentlig defekt.

Vores hjemmemiljø er en del mere stille end i en butik og jeg har ingen andre referencer at forholde mig til, så jeg er lidt usikker på hvad jeg kan forvente.
Modellen for roser på nettet for at være lydløs men hjemme ved mig kan jeg høre den, selv når jeg er i andre rum.

Nu er akvariet røget ud i køkkenet. Spørgsmålet er, kan jeg forvente forbedringer hvis jeg reklamerer og får en ny pumpe af samme model? Eller er modellen bare for billig? Eller brummer alle akvarie-pumper?

Jeg er klar over at støj-tolerance er individuel. Fruen generer det f.eks. ikke så meget, selv om hun fint kan høre akvariet. Jeg har uploaded en video, der forsøger at vise pumpens brummen.

Hvad mener I?
https://youtu.be/9k8X5Xpqrao

Mutti1 — 2. marts 2016, 06:23

Jeg har selv 2 stk. SF Cube 40 og filteret(vandpumpen) ligner til forveksling dit. De har altid været lydløse, så prøv at få filteret byttet, jeg tror bare du har været uheldig.

KimJ — 2. marts 2016, 07:47

Der er vist ikke nogen lyd på videoen?

Et akvarium i den størrelse, bør ikke kunne høres m.m. man sidder lige ved siden af det. Prøv evt. at skille filteret og samle det igen. Prøv også at løsne det kørende filter fra sin plads og hold det midt i akvariet, så det (inkl. ledningen) ikke rører nogen overflader. Hvis det ikke hjælper, er filteret defekt og bør kunne byttes. Hjælper det sidste, skyldes støjen resonans, og det er "bare" et spørgsmål om at få monteret filteret på en måde, så dette ikke kan opstå, f.eks. ved at montere delene så de sidder bedre fast, eller slet ikke rører akvariets sider.

Sølz — 2. marts 2016, 18:37

Det virker som om, at der ikke er lyd på videoen, men det er der.
Når jeg skruer helt op på fuldt drøn, så kan jeg lige akkurat høre vandets piblen og en ganske lille lyd fra pumpen....men så er der altså skruet HELT op for højttalerne.

Min take er også - som #3 er inde på - om det mon ikke er resonans, du registrerer? Duskriver selv, at du kan høre akvariet også i andre rum.

Jeg har fuld forståelse for at resonans er p....irriterende at høre på - har selv fået byttet flere pumper/powerhead af samme grund. Forsøg dog først med en eller anden for for lyddæmpende materiale til at lægge under akvariet og kontroller, at alt er sat rigtigt sammen FØR du forsøger at få pumpen byttet.😉

Fiskeburger — 2. marts 2016, 21:14

Tak for jeres input!
Videoen er rigtig nok ikke god til at gengive lyden, så den kan I vist se bort fra.
Jeg tog pumpen med ned i Plantorama i dag, og der kunne vi næsten ikke høre den. I Plantorama er der et helt andet ambient støjniveau fra dyr, mennesker og 100 akvarier, så det havde jeg næsten forventet.
Tilbage, hjemme i mit akvarie brummer støjen igen. Holder jeg den frit i vandet siger den ikke så meget men kommer den tæt på ruden kan man høre den igen.

Lige nu hælder jeg mest til at se tiden an eller eventuelt købe en ny pumpe af et andet mærke. Jeg tror ikke en reklamation vil gå igennem og jeg har prøvet det meste med at rykke rundt på pumpe, akvarie, ledninger og låg for at som om det kunne være resonans.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.