Danske rødder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jens H. — 26. februar 2016, 23:57

Hej
Er der nogle der ved, om man kan tage rødder fra den danske natur, og bruge i akvariet, jeg har nogle egerødder, jeg overvejede at bruge.

Akvarieroden.dk — 27. februar 2016, 07:27

Det kan man i princippet godt.
Men der er lige nogle ting man skal være obs på.
Man kan aldrig vide hvilke bakterier der bor i træet. Svamp, små dyr eller lignende. Sådanne ting er sjældent en god ting intet akvarie. Dette kan selvfølgelig afhjælpes ved at koge roden. Det vil altid anbefales at koge træ direkte fra naturen først, inden det kommer i akvariet. Dels for at slå bakterier ihjel, men også for at hjælpe med at "mætte" træet. Smider man en rod i akvariet som aldrig før har været i vand, vil den bare flyde ovenpå. Roden skal derfor mættes med vand først. Denne proces kan tage lang tid.
Rødder man køber ved fiskehandleren, har typisk lagt i vand i op til flere år, alt efter rodtype.
Men har du en stor balje som din rod kan være i, så prøv at smide den deri først, og dække den med vand.

hanse — 27. februar 2016, 07:43

Egetræ har typisk en lysere kant i udkanten af træet.

Denne lyse kant vil blive opløst i akvariet, fordi den er ikke nær så bastant som det mørke træ.

Akvarieroden.dk — 27. februar 2016, 07:49

#3
Korrekt. Man bør som udgangspunkt altid gå efter de hårde trætyper

Jens H. — 27. februar 2016, 10:35

Tak for svare.

USB_akvariegødning — 28. februar 2016, 06:17

Rødder/træ fra land har næppe nogen form for dyr, svampe eller andet der kan være uhensigtsmæssigt at få i akvariet, så de kan sagtens bruges også uden at skulle koge... det der kan være en fordel ved at koge dem, er at der ved opvarmning vil finde en udvidelse sted af evt. indeholdt luft og det gør at det trænger ud af roden eller træet, hvilket gør det nemmere at få det til at synke ...

Selv gran/fyr og lærk kan bruges... de der siger andet er fulde af løgn;)
Det er blødt træ, så det vil gå hurtigere i opløsning, men harpiks indeholder terpener, som alle mulige andre planter også gør, giver netop f.eks. fyr og gran en skarp duft, men det er helt ufarligt og f.eks. er rav, som ofte kan findes ved stranden også harpiks, men det har hærdet op i flere tusinde år eller mere, og er blevet helt hårdt.. men altså uproblematisk at anvende i akvariet, .... at man ikke kan anvende det er en skrøne, men fjern en evt. bark, det går lynhurtigt til i akvariet..

hanse — 28. februar 2016, 09:47

Hvad med garvesyren i egetræet ?

Jeg arbejdede engang på et savværk hvor vi skar meget egetræ, og alt rustede, hvis det kom i forbindelse med vand og syren fra egetræet.

malibali — 28. februar 2016, 10:51

#7 Hvis man eks. holder sydamerikanere eller andre fisk, der gerne vil have lidt surt vand, så er garvesyren ønskværdig. Der er vel også stor forskel på, hvor meget garvesyre, der kan være i en rod i akvariet, hvor det bliver fortyndet kontra, hvor meget klingerne i savværket kommer i kontakt med 😉

USB_akvariegødning — 28. februar 2016, 12:56

Garvesyre/Tanniner er ikke noget problem, det er selvsamme syre der anvendes i produkter til at skabe "sortvand"

https://en.wikipedia.org/wiki/Tannin

Allthingsfish — 1. marts 2016, 02:47

Selvfølgelig kan du bruge danske rødder! Det handler blot om at forberede træet, vente og om løbende at tjekke vandet i akvariet.

Hvilke fisk har du i dit akvarium?

Jens H. — 1. marts 2016, 10:05

Jeg har et 325 L med alm Ancistrus, albino ancistrus, kobberpansermalle, Kinesisk algeæder, Pragtsmerling, Siamensis algeæder, Kirsebær reje, Armano reje, Platy, Rød Neon og Rødnæser.

Allthingsfish — 1. marts 2016, 10:53

Lækkert! Det eneste der mangler er billeder! Det lyder som om der er gang i den i dit akvarie 😎

Jens H. — 1. marts 2016, 12:50

Ikke nemt med lyset lige nu

Jens H. — 1. marts 2016, 13:01

Allthingsfish — 2. marts 2016, 02:11

😀*blink* Nice! Det ser virkeligt lækkert ud! Meget naturtro! Jeg sad og tænkte at en baggrund ville peppe det hele lidt op, men så igen så tror jeg det ville fjerne fokus fra akvariet.

👍

Jens H. — 2. marts 2016, 06:15

Jeg har endnu ikke fundet noget, jeg syntes rigtig godt om, jeg vil ikke betal 1800 for en af plastik. Men arbejder på en anden plan, men kan ikke finde det helt rigtige træ.

KimJ — 2. marts 2016, 07:57

Hvad med bare at sætte et stykke sort pap op bag akvariet, eller hvis det skal være avanceret, lave en udvendig baggrundskasse? Begge løsninger brillerer ved ikke at optage plads i akvariet.

KasperK/Lolland — 2. marts 2016, 18:09

I de glade 70,ere, fra før at man begyndte at destruere de store mangreoveskove, brugte vi naturen til at finde trærødder. Skovsøer og mosehuller blev i stor stil frekventeret, og kunne man komme hjem med et stykke moseeg, var ens lykke gjort.
Som Jørn Ullits ganske rigtigt skriver, så blev også fyr og gran brugt i akvarierne, der var dog ikke den samme holdbarhed som ved rødder af hårdt ved.
Og jeg må desværre skuffe dommedagsprofeterne - jeg oplevede aldrig sygdom eller snylteri i akvarierne på grund af hjemmebragte rødder. De fik et bad i en skrap saltkur og en efterfølgende grundig skylning og så var de klar til akvariebrug. Heler ikke dengang gad vi at koge alt der skulle i akvariet. Det er en uskik der er kommet til efter Y2K! 👍

Jens H. — 4. marts 2016, 07:06

Lyder meget godt.
Er der nogle der ved, om man kan købe mangrove træ som planker, eller er det fredet.

KasperK/Lolland — 5. marts 2016, 12:01

Ved faktisk ikke hvad de gør med de skove der bliver mejet med under landindvindingerne, men at der går et enestående område og biodiversitet tabt er indiskutabelt - med andre ord, så er det langt fra "politisk korrekt" at købe restprodukter fra dette. Og dette gælder vel også de populære trarødder?
Man vil næppe finde noget derfra, der er FSC godkendt.

tankpasseren — 13. marts 2016, 17:42

Jeg var ude i skoven i går på jagt efter noget eg eller bøg, bevæbnet med fukssvans og tommestok:P . Var så heldig at finde et stort væltet bøgetræ. Det var lige begyndt at tørre ud idet barken var løs, men træet stenhårdt, kun med smule fugt på overfladen. Da jeg savede en passende gren, var det tørt savsmuld. Grenen blev renset for bark og fik lige et døgn i balje med en sten ovenpå. Så skubbede jeg med en skuresvamp og fjernede løs snavs og skyllede grenen ren. Jeg borede nogle små huller og har sat mos og et par små anubias fast og smed grenen i tanken. Den kan lige sidde let i spænd mellem flodsandet og en tværstiver. Det er blevet helt godt synes jeg og så helt gratis 👍 Så må vi se hvor længe sådan en bøgegren holder.



Jens H. — 14. marts 2016, 09:14

Det se godt ud tankpasseren. jeg glæder mig til, at skal ud med kædesaven næste gang 🙂

tankpasseren — 14. marts 2016, 16:00

Takker. Kædesaven?!.. Ja, ja..Aldrig gå ned på udstyr 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.