Planter eller ikke?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

AllanLV — 25. februar 2016, 18:56

Hej i forummet.

Jeg har aldrig nogensinde haft et akvarie før, og aner intet om det, men har overvejet et stykke tid nu, at jeg gerne vil kaste mig ud i det..

Jeg kunne godt tænke mig et akvarie med et overvæld af planter i - men hvor meget rengøring er der i det?

Hvad vil folk herinde anbefale? Mange planter og grønt, eller få? 🙂

Allan.

Alpina — 25. februar 2016, 19:32

Det er godt med mange planter og det ser godt ud. Visse fisk spiser planterne, så du skal vælge fisk som passer til indretningen i akvariet.

Køb rigelig stort akvarie fra start, så du ikke skal skifte til større foreløbig.
Mine akvarier at altid 30 cm. for korte og 5 cm. for smalle 😉

Her er lidt begynderinfo
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/pasningsvejledninger/fisk/det-beplantede-stueakvarium

Bruger #381101 — 25. februar 2016, 20:07

Planter er "kun" pynt, og sådan set ikke naturligt for fiskene. Langt de fleste planter der bliver solgt til akvarier, vokser normalt over vand ude i naturen.

westermann — 25. februar 2016, 21:13

@Carsten - Det var da en besynderlig påstand ???
Der findes masser af naturlige habitater, hvor planter har en afgørende rolle i fiskenes liv og velbefindende.
....måske ikke i cichlide verdenen, men der findes altså andre fisk end cichlider.

Bruger #381101 — 25. februar 2016, 21:20

#4 Jeg tænker slet ikke på cichlider i det her tilfælde. Men langt de fleste fisk i naturen lever ikke med planter. Tag f.eks en af de mest kendte akvariefisk, såsom guppyen. Den lever på steder uden planter. Det samme gælder rød neon.

jacob — 25. februar 2016, 21:22

Lige præcis ! Der findes altså rigtig mange biotoper, hvor der ikke er nogen planter.

Bruger #937779 — 25. februar 2016, 22:01

Der findes nu altså også biotoper med planter:-) Prøv eksempelvis at se her omkring ca 7 minutter inde i klippet. https://www.youtube.com/watch?v=TzzJU810AIk

Og om der findes mange steder med planter eller få er vel fundstændigt ligegyldigt.

jacob — 25. februar 2016, 22:10

Selvfølgelig findes der også biotoper med planter 🙂 Undrer mig bare over #4....

Bruger #381101 — 25. februar 2016, 22:11

Biotoper med planter ude i naturen, er mere undtagelsen end reglen.

westermann — 25. februar 2016, 22:19

#8 hvorfor undrer du dig over min kommentar? Carstens postulat: "Planter er "kun" pynt, og sådan set ikke naturligt for fiskene" kan da ikke bare stå upåtalt - se dog på Kristians glimrende link i #7.

jacob — 25. februar 2016, 22:21

Jeg undrer mig over at du bringer cichlider ind i tråden ! Hvorfor gør du det ?

Bruger #381101 — 25. februar 2016, 22:24

Akvarier uden planter er nemmere at holde end akvarier med planter. Og langt de fleste biotoper i naturen er uden planter. Derfor mener jeg, at planter "kun" er pynt.

Bruger #937779 — 25. februar 2016, 22:26

#9, det er ellers et rimelig unuanceret perspektiv. Jeg har både i Sydøstasiasien, Mellemamerika, Europa set vandløb med planter:) Hvis noget skal være en undtagelse så skal det vel ret og rimeligt være virkelig sjællent, at det optræder eller?

Bruger #937779 — 25. februar 2016, 22:28

Men Carsten jeg er enig med dig i, at planteakvarier kan være vedligeholdelses tunge. Mit eget eksempelvis bruger jeg en del tid på hver uge...

westermann — 25. februar 2016, 23:01

#Jacob - fordi cichlide biotoper sjældent indeholder planter.....og inden jeg bliver "overfaldet" igen, så er jeg godt klar over at visse cichlider sagtens kan fungere i et beplantet akvarie.

jacob — 25. februar 2016, 23:16

Så er vi da nogenlunde enige 🙂

westermann — 25. februar 2016, 23:36

#Carsten - planter er ikke nødvendigvis "kun til pynt". De har normalt en positiv indflydelse på kvælstofkredsløbet.

Bruger #381101 — 25. februar 2016, 23:39

#17 Det har alger også. Og alger er der mere af i naturen end planter, og de er nemmere at holde. Vandskift er jo med til at få kvælstof ud af akvariet.

Mdobel — 26. februar 2016, 02:19

😀:D Hold da op! 😀:D 16 svar ud af 17, spildt.
(Det her lugter af ballade fra de andre:D )

Lad nu lære med at gøre det til raketvidenskab...*uhh*

Hvor meget rengøring, skal jeg ikke gøre mig klog på, da der er flere ting der kan have indflydelse på det, men et plante bed skal jo trimmes..

Hvis du gerne vil have et vådt bed, så syntes jeg at du skal finde nogle planter eller setup prøv evt. http://tropica.com/da/inspiration/ , (tænk over hvor mange penge du er parat til at bruge på det) som du kan li og et 250 liters akv..eller hva der nu skal til.. og plant deri.. (De fleste steder skriver de, hvad de har plantet i deres setup), man behøver jo ikke at flyve solo første gang, og der er ingen skam i at følge en "opskrift" på et flot akv.

Du vil jo også selv begynde at sætte dig ind i, hvordan det skal passes og hvad det kræver, når bare interessen er der..

Mvh.

MortenDAD — 26. februar 2016, 08:32

#1
Planter pynter, er ved til at rense vandet, giver skjulesteder til yngel og skaber trygge rammer for nogle fisk - andre har så stort ego at de er ligeglade 😛
Det er klart lettere at se behov for rengøring i et akvarie uden noget som helst dekoration; men det er sjældent en skønhedsåbenbaring 😛
Der er ekstra arbejde forbundet med et planteakvarie - nu er det jo ikke kun fiskene der skal passes, det skal undervandshaven også.

Ganske som med udendørshaven kan der laves forskellige små tricks for at underlette arbejdet 😉
Hvis du har lyst og mod på at lave en planteoase, så læs grundigt op på emnet og kast dig ud i det, der er både inspiration og vejledning at hente online.

På vores kontor har vi netop opsat et 54 l planteakvarie og kører 100% efter 90 dages opstarts app'en fra Tropica - det er så nyt at de første fisk skal i senere i dag.
Ingen af os har erfaringer med planteakvarier; men indtil videre ligner det en succes.

Så hvis du vil have planter; så er mit råd - kast dig ud i det

Jobbe — 26. februar 2016, 08:32

Tropica har en rigtig fin planteguide hvor planterne er delt op sværhedsgrad,jeg vil anbefale dig at starte med nogen nemme planter også lære at få dem til at gro først for det kan være skide svært at ramme de hel rigtige forhold i starten og meget dyrt hvis du køber dyre planter der bare går ud,men glem alt om dem der har sure opstød over at du vil have et plante akvarie det er bare at gå i gang for det bliver skide flot når det først kører og er fyldt med nogen rigtig flotte tetraer.,Jeg har selv et 400 liters med planter CO2 og vildt meget lys (cirka 24000 lumen) og i starten brugte jeg en times tid om dagen og nu hvor det kører som det skal bruger jeg en times tid om ugen....jeg skal huske at sige jeg også har en masse biotop akvarier men der er ike nogen af dem der tilnærmelses vis er så flot som mit ikke biotop akvarie med planter..... Der findes masser af god info på nettet og der også en del meget aktive plategruppe på fb.... Så sæt i værk og lad være at lade dig påvirke af hvad andre mener er korrekt og ikke korrekt,det er jo trods alt en hobby og et flot plante akvarium er ligeså stor en udfordring som at få f.eks at få æg på en Corydoras eques...

fishyfishy — 26. februar 2016, 09:15

planter kræver meget vedligeholdelse og mange penge. hvis hele akvariet skal være fyldt og det ikke skal være guppygræs, vandpest eller de andre "kedelige klassikere" så skal der bundlagsgødning til, flydende gødning, co2 og ordentligt lys
så det kræver meget læsning, meget forarbejde men også meget nydelse når det så kører korrekt.
derefter er vedligeholdelse og det er fx. trimning, co2 tilpasning og dosering af flydende gødning

men ja planter dækker for meget snavs og akvariet får derfor ofte et renere look og gør fiskene mere livlige fordi de har gemmesteder.
i naturen kan de jo bare svømme væk derfor er dte ofte ikke et problem at der ikke er planter men da fiskene ikke kan det i akvariet er planter ofte en god idé

det er jo også meget almindeligt at fisk dør i tidlig alder i naturen men i akvariet er vi ikke så glade for det så slåskampe skal helst undgås og ungerne skal kunne blive store

jacob — 26. februar 2016, 10:25

Sidder lige og bladrer i den fantastiske bog "Bleher's biotopes" som viser en masse forskellige biotoper fra hele verden. Der er både undervandsbilleder, og billeder af tilsvarende biotoper i akvarier. Der er altså en del billeder af biotoper uden planter og der er naturligvis (!) billeder af biotoper med både cichlider og planter 🙂 Det er som sagt en helt fantastisk bog, som varmt kan anbefales 🙂

AllanLV — 26. februar 2016, 18:32

Tak for de mange gode svar!

Jeg tror lige jeg skal spekulere lidt over hvilken retning jeg vil gå i! 😉

Det ser skide godt ud med planter - men har også fundet flere hvor der fokuseres på "klippe-looket" - det kan også se tæskegodt ud med nogle mørke farver, og nogle farvestrålende fisk.. 😉

Tænkeboks!!

jacob — 26. februar 2016, 18:42

Personligt så synes jeg det er fedt med en masse trærødder, blade på bunden, the farvet vand og ikke en eneste plante 🙂

scn — 26. februar 2016, 18:48

#24
Planter i nærmest groteske mængder:
https://www.google.dk/search?q=dutch+aquarium&client=opera&hs=by3&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=0ahUKEwiYnMW5_ZXLAhXlB5oKHUBlCTYQsAQIIg&biw=1229&bih=613

Og så er der eks malawi eller tanganyika:
https://www.google.dk/search?q=malawi+aquarium&client=opera&hs=vz3&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=0ahUKEwj8xNXg_ZXLAhUDSJoKHYwCBfcQsAQIIg&biw=1229&bih=613
https://www.google.dk/search?q=tanganyika+aquarium&client=opera&hs=8Kj&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=0ahUKEwjdnuDv_ZXLAhVqM5oKHQDqBTEQsAQIIg&biw=1229&bih=613
Hvor der ofte slet ikke er planter

eller måske noget sort vand:
https://www.google.dk/search?q=black+water+aquarium&client=opera&hs=i13&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=0ahUKEwiK6aeV_pXLAhWmPZoKHfAQAboQsAQIIg&biw=1229&bih=613

Mulighederne er mange

AllanLV — 26. februar 2016, 18:58

Okay - nu spørger jeg om noget som måske er dybt godnat for jer som har styr på det her shit.. 😉

- Men hvad med kunstige akvarie planter? Er det et fy ord?? 😉

jacob — 26. februar 2016, 19:06

Jeg synes ikke de er kønne...men som beskyttelse, skjul for unger osv osv kan de være ganske glimrende. Det må være op til dig selv 🙂

scn — 26. februar 2016, 19:07

#27
For mange er det et fy-ord, men det er jo dig der skal se på det, så det er dig der bestemmer.

Det er vel lidt som nogle syntes det er hyggeligt at have svampe-bob eller et skibsvrag i akvariet, mens andre syntes det er en rædsel.

AllanLV — 26. februar 2016, 19:14

Har også lige luret lidt på nettet, det er jo ikke fordi at de ser særligt ægte ud. Ikke lige dem jeg fandt i hvert fald! 😉

Så må jeg bare beslutte om jeg er klar på at bruge den fornødne tid på en masse planter, eller om det skal være uden! 😉

Men igen, tak for super gode svar! 🙂

Bruger #937779 — 26. februar 2016, 19:16

Man kan godt lave er rimelig fint planteakvarie og klare sig med at ordne det hver tiende dag... hvilket jeg synes er rimeligt... plastikplanter er planstikplanter uanset om det er som juletræ i vindueskarmen eller i akvariet... og spørger men mig, ser det kunstigt ud. Men det synes jeg ogse svampe-Bob gør.
Det er ikke fordi mit akvarie ligner natur, men jeg og det er mig og kun mig synes det ser mere narturligt ud end det ville have gjort med plastikplanter:D

Kong K — 27. februar 2016, 08:55

Planter eller ikke planter i akvariet er vel lidt en smagssag lige som når man vælger, hvordan ens have skal se ud. Nogle elsker at gå og rode i haven og vedligeholde buskadset, mens andre tapetserer med fliser fordi de synes det ser godt ud og måske gerne vil slippe lidt lettere om ved vedligeholdelsen.

Personligt elsker jeg akvarier fyldt med planter. Det ser kanon godt ud. Men man kan også sagtens finde andre typer biotoper med klipper, trærødder m.v. hvor akvarierne også ser helt fantastiske ud.

Det er jo også en "videnskab" i sig selv at få planterne til at trives i et akvarium og det kan nogle have lige så stor fornøjelse af som at holde fiskene. I sidste ende er det jo dit akvarium, så du bestemmer hvad der kommer i. Men planter er da en spændende del af akvarie-hobbyen, som man ikke skal snyde dig selv for.

Bruger #669501 — 27. februar 2016, 11:19

Man kunne jo også overveje hvilken størrelse akvarie og hvilke fisk der er i tankerne? 🙂

Planter er i min verden fantastisk flotte. Om de så blot er pynt eller ej..

Jeg er i øvrigt helt vildt enig med #32.

Det med planter behøver heller ikke omfatte en hel kemi-ingenør uddannelse.
Man kan jo finde fantastisk flotte nemme akvarie planter. "Keep it simple stupid"😉

AllanLV — 27. februar 2016, 13:21

[citat]Man kan godt lave er rimelig fint planteakvarie og klare sig med at ordne det hver tiende dag... hvilket jeg synes er rimeligt... plastikplanter er planstikplanter uanset om det er som juletræ i vindueskarmen eller i akvariet... og spørger men mig, ser det kunstigt ud. Men det synes jeg ogse svampe-Bob gør.
Det er ikke fordi mit akvarie ligner natur, men jeg og det er mig og kun mig synes det ser mere narturligt ud end det ville have gjort med plastikplanter:D

Kristian, hvad indebære det egentligt, når akvariet skal "ordnes"? 😉

Bruger #937779 — 27. februar 2016, 13:27

Hos mig betyder det, at planterne skal klippes til og der ofte er nogen planter, der skal flyttes. Ja, og så skal der skiftes vand. Jeg bruger ca 2 timer hver tiende dag.

AllanLV — 28. februar 2016, 18:50

Så når i snakker om vedligeholdelse af et akvarie, så handler det om vandskift og klipning af planter. Eller er det mere bøvlet end som så? 🙂

westermann — 28. februar 2016, 20:07

Vandskifte skal du foretage uanset om der er planter eller ej, men behovet for hyppige vandskift er nok højere hvis du ikke har planter, da planterne optager en stor del af den nitrat, som kvælstofkredsløbet genererer.
Planteplejen afhænger af hvilke planter du holder - hvis du har langsomt voksende arter (eksempelvis anubias) kan der gå måneder i mellem klipning/studsning.
Kristians (meget flotte) set-up kræver jævnlig klipning, da han har flere meget hurtigt voksende planter.

fishyfishy — 28. februar 2016, 20:24

#36 vedligeholdelse er vandskift, gødning, trimning samt tjek efter dårlige blade og fjerne dem

Bruger #937779 — 28. februar 2016, 20:30

I mit gøder og fodre jeg dagligt. Derudover luger jeg ca hver anden uge eller hver 10. dag sammen med at jeg fjerner alger og skifter vand. Jeg har lavet et rotationsskama så jeg ved hvilke planter, der skal klippes. Der nogle planter jeg klipper eller flytter om hver uge og så er der en del som jeg kun gør noget ved hver eller hveranden måned. Jeg er langsomt igang med at bytte mine planter ud til nogle, der vokser langsommere. Men jeg hygger mig rigtig godt med at gå og klippe mine planter til så jeg er ikke interesseret i, at kun have langsomt voksende planter.😛

KimJ — 28. februar 2016, 20:32

Det er fuldt ud muligt at have et planteakvarium, som dels ikke kræver det vilde i vedligehold, og dels ikke behøver at omfatte specielt underlag med mærkelige tilsætningsstoffer og ekstra tilført gødning. Det er heller ikke nødvendigt at have CO2 anlæg og andre "spændende" tekniske installationer.

Et fornuftigt godt lys er dog altid en god ting, men mindre end de magiske 1W/L er langtfra nødvendigt.

Det kræver dog at man "begrænser" sig til at have planter som egner sig til forholdene. Det er nok de planter der længere oppe i debatten refereres til som "de kedelige klassikere". Der er dog en grund til at de er blevet klassikere! 😉

Akvarierne i linket nedenfor har alle et helt normalt bundlag uden gødning, standart lamper med en kombination af Grolux og Aquastar, ingen tilførsel af gødning af nogen art og vedligeholdet var begrænset til at plukke overskydende blade væk.

http://kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/Amerika%20akvarier/amerika_akvarier.htm

USB_akvariegødning — 29. februar 2016, 03:47

Der er heller ingen der siger man skal fodre sine fisk eller yngle på dem....

og du er fuld af løgn Kim:D ... selvfølgelig gøder og har du gødet disse planter,... der er to måder at gøde på, enten kan man tilføre en gødning som ikke kræver bjørnekræfter at tilføre altså den klassiske universal gødning eller man kan tilføre ved at foretage vandskift, der er en hel del forskelligt i vand ud over sprøjtegifte indeholder det også gødningsstoffer og at det virker for dig med de vandværdier du har er ikke ensbetydende med at det virker for din genbo, med mindre i får vand fra samme vandværk med de samme værdier...
Der er himmelvid forskel på vand i kongeriget tager vi f.eks. Nitrat, så svinger det fra næsten Nul til 45 ppm.. f.eks har Aqua i Silkeborg et Nitrat indhold på under 0,5 ppm og tager man visse dele af Ålborg Øst så er der værdier på over 45 ppm og sådan er det andre steder i landet også.. man kan få en ide om det ved at se her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/1043-produkt-oversigt
Klik på Danmarkskortet, som ganske vist har en grov opløsning eller første tekstlinie lige under, har et link direkte til Geus sider, hvor man kan zoome ind og ud på forskellige områder som man lyster, så kom ikke og sig at vandet her i landet er ens, og dermed ej heller næringsstofferne som det indeholder...

Så det kan slet ikke besvares så enkelt...

Du har godt nok været heldig, for de to rør du nævner er nok de dårligste til planter overhovedet, der er mig bekendt kun eet der er ringere, som er

Jeg går også ud fra at du synes det er spændende at have andre fisk end lige Guppy og Platy m.fl... men det er slet ikke nødvendig med alle de forskellige fisk man kan sagtens have akvarium uden Scalare div. Cichlider m.m. ... ligeledes har de der interesserer sig for planter det på samme måde, og korrekt det er ikke nødvendigt med 1 watt pr. liter, men det er sgu meget sjovere og interessant hvad man kan opnå, så der er vist tale om smag og smag kan som bekendt ikke diskutere...

Man kan jo så også sige at det ikke er nødvendigt at fodre fiskene, de kan som oftest finde en hel del i akvariet, men de lever og formerer sig formentlig betydeligt bedre og længere ved at blive ernæret korrekt og lige det forhold er der ingen forskel på hvad planterne angår --- Alt uanset skabning, har behov for at få dækket ernæringen og jeg vil godt vædde med hvis de akvarium havde været uden nogen form for næring til planterne, så ville de ikke have set ud som de gør på billedet...

En god bundlagsgødning varetager de planters behov der optager via rødderne, og i naturen er det helt normalt med fede "jorde" på Madagascar, Gitterplantens hjemland også kaldet Aponogeton madagascariensis, er der foretaget biotop undersøgelser og dermed jordbundsforhold...
Lerindholdet er målt til 25% og modsat hvad mange forventer, så giver sådan en bundlagsgødning utroligt sunde rødder... her et link til et par nyopgravede Cryptocoryner hvor man kan se rødderne http://www.akvariegoedning.dk/index.php/forum/Mit-Akvarium/2000-Ullitss-325-liter-planteakvarium?limit=20&start=260#19619
Så man kan vel sige "enhver" sin interesse


Svæve-planter, kan man også hænde at få 😉

Bruger #669501 — 29. februar 2016, 06:30

Jeg tænker tit på hvad folk gjorde for 10-20-30-40 år siden. Der havde man da også mange forskellige planter. Uden andet end grus i bunden, vand i midten og enda en lampe med glødelys pære på toppen.

Der er selvfølgelig sket en kæmpe udvikling i udvalget af planter. Men at det kun har gjort det mere omstændigt at have planter. Det er i min verden underligt. Normalt udvikler ting sig til det bedre...

KimJ — 29. februar 2016, 07:14

#41

Der kan sikkert laves mange snoninger og forchromninger på mit ret enkle indlæg, men tilbage står, at de viste akvarier blev drevet på nøjagtig samme måde og med samme teknik som akvariet her:



TS spørger om det er mere omstændeligt at have et akvarium med planter, end et uden, og mit svar er og vil altid være, at det behøver det ikke nødvendigvis at være, hvis man vælger sine planter med omhu.

Jeg ER åbenbart en meget heldig mand, for jeg har brugt den samme kombination af rør i alle mine ferskvandsakvarier i de sidste 10-15 år. Man kan også se sådan på det, at hvis det kan lykkes at holde liv i planterne med verdens dårligste rør, behøver man måske ikke at gøre det til den helt store videnskab at vælge sit lys, ud over at det skal være pænt, hvis målet ikke lige er at optimere akvariet til planter for enhver pris?

Sammenligningen mellem at sulte sine fisk, og undlade at gøde sine planter, tror jeg bare jeg lader passere... 😀

Et lille tillæg: I den tid jeg har haft akvarier, har jeg boet 8 forskellige steder, rangerende fra Nordsjælland til Falster, uden at bemærke nogen forskel.

#42

Måske bliver tingene bare GJORT mere omstændeligt i dag. Det er jo ikke det samme som at de behøver at være det 😀

Selvfølgelig kræver det mere end det jeg har gjort ved mine baljer, hvis man går op i at holde vanskelige planter og ikke kan bære at de ikke vokser med maksimal hastighed, men nu går TS` spørgsmål jo bare på noget andet, og det er måske ret smart at svare derefter.

Bruger #669501 — 29. februar 2016, 09:28

Der er jo også noget enormt flot over de overdådige og frodige akvarier.

I fremtiden skal jeg også have et rigtigt grønt akvarie med mange forskellige planter. Det bliver dog planter der ikke kræver mere pleje end måske en gødnings kugle. Alt det omstændige teknologi er slet ikke noget for mig. Men hatten af for dem der er helt tossede med teknik(y)

ThomasBallerup — 29. februar 2016, 11:29

drop alt det polimik om biotop, lav hellere et akvarie du selv kan lide at sidde og kikke på,
er det sten bunke med store farvede og stribede fisk,
eller plante jungle med helt andre fisk, go for it !

Du spørger om der er arbejde i at holde planter ?
JA for katten, flotte plante akvarier kræver en del arbejde, og viden og erfaring,
det bliver ikke bare flot af sig selv, det skal også passes, afsæt lidt hygge tid til det hver anden lørdag
så skal du bare se løjer.

Bruger #937779 — 29. februar 2016, 12:28

Helt enig med Thomas, det er jo dejligt at holde sit akvarie ikke kun en sur pligt. Men man skal selvfølgelig ikke slå større brød op end man kan bage og en algesuppe er ikke sjov hvis man drømmer om klart vand og flotte planter.
@ ken, jeg startede også med en ide om et Low tech akvarie, men nu går jeg og drømmer om en stor computer der kan styre alt fra gødning til CO2 og lys. Det kan overraske en hvilke interesser man pludselig får:D

fishyfishy — 29. februar 2016, 12:41

#46 ja man har et standpunkt til man tager et nyt 🙂 jeg har hadet sugemaller i årevis efter en "traumatiserende oplevelse" som 7 årig hvor en meget stor sugemalle var kommet op af stueakvariet hjemme hos en veninde og lå derfor død midt på gulvet.
i dag har jeg L-maller for 1100 kr. i akvariet til trods for at jeg er på SU for de er bare så dejlige 👍

Bruger #669501 — 29. februar 2016, 15:20

Keep it simple stupid. Det er bare mit motto:D

AllanLV — 29. februar 2016, 16:50

Haha det er nogle super gode svar..

Jeg har lige et sidste dumt spørgsmål, så skal i nok få fred!! ;p

Hvordan vedligeholder man mht. alger. Hvordan fjernes de?

fishyfishy — 29. februar 2016, 17:32

Helst ved at undgå at de kommer 🙂 ved at lysmængde og styrke passer sammen med CO2 mængden og gødningsmængden
Så kommer de ikke

Kong K — 29. februar 2016, 18:16

#49, Hvis det tog 49 indlæg at få svar på det med planterne, så tror jeg vi mangler 200 mere før emnet om alger uddebatteret 😀
Det korte svar er i #50 men hele sandheden er en del længere. Så jeg følger med på sidelinjen og afventer alle guldkornene 👍

USB_akvariegødning — 1. marts 2016, 07:50

Der er 5 parametre der er vigtige, det og en del andre ting omkring alger, kan der læses om her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

De to af parametrene er kravstillende, nemlig Lys og Temperatur.
De tre andre er kravopfyldende parametre.
De ting hænger definitivt sammen og der skal være en balance imellem disse parametre, men der er en "visuel" gennemgang af disse parametre... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

M45B — 1. marts 2016, 12:56

#41 Tror du har overset en ikke uvæsenlig faktor; fisk skider i vandet. På samme måde som gylle på marken vil det blive nedbrudt til næringsstoffer som planterne kan optage. Selvfølgelig ikke i kontroller- og målbare mængder som ved kunstgødning, derfor er det nemmere at få flotte planter med kunstgødning, men det er ikke umuligt uden.
Gødningsstoffer i postevand vil jeg derimod ikke spekulere så meget på, der er for mange ukendte i ligningen, planter har forskellige næringsbehov, gødningsværdien i fiskefoder variere, gødningsforbruget variere med lys/CO2/biomasse, osv. osv.
Derfor vil de der gøder, bevist eller ubevist, overgøde vandet, det er simpelthen ikke muligt at ramme behovet 100%. En bredt anderkendt gødningsstrategi, kaldet ”Estimation Index”, bygger netop på bevist overgødning, vandet ”nulstilles” her ved ugentlige 20-30% vandskift.
Der er ikke nødvendigvis mere arbejde ved akvarieplanter end en gennemsnitlig potteplante, det afhænger helt af ambitionsniveauet, meget gødning, lys osv. giver flotte planter i kraftig vækst, og mere arbejde. Mindre gødning, lys osv. giver mindre vækst, og mindre arbejde (meget forenklet).
Planter er ikke kun til pynt, de renser også vandet, indtil ca. 1940 var de endda den eneste form for rensning private kunne komme til, ud over vandskift. Pumper og elektricitet var ikke hvermandseje dengang.
Alger er et lidt kilden emne, det man mente var korrekt for 10 år siden er tilsyneladende ikke længere korrekt, og mange har forskellige meninger om det.
Det bedste råd vil være at acceptere dem, de kan ikke undgås. Du vil sandsynligvis få Diatom alger meget tidligt, en brun belægning på alle overflader, det forsvinder som regel af sig selv efter 2-4 uger. De bliver afløst af en grøn belægningsalge på glas og andre overflader. Den grønne belægningsalge kan indirekte bruges som indikator for akvariets tilstand, er algen i fremgang er der noget galt, og du bør justere på parametrene (gødning, lys, osv.), ved tilbagegang er akvariet i balance, og du kan fastholde kørende rutiner. Over tid kan algerne trække sig så meget tilbage at der ikke er synlige spor.
De andre typer, pensel, tråd, svæv osv. er et kapitel for sig, studer det hvis behovet opstår.

ThomasBallerup — 1. marts 2016, 14:31

>Hvordan vedligeholder man mht. alger. Hvordan fjernes de?

fjerne, hvad, hvor ?

alger er ikke bare alger, der findes ufatteligt mange typer, og de kan sidde alle mulige steder,
der er derfor lige så mange svar som der er "problemer"

Det mest normale er tynde brune belægninger på forruden,
Dette forebygger man ved at rette lyset til sådan at det rammer foruden mindst muligt,
og man fjerner det mekanisk enten med rude magnet, knivblad, vaskesvamp, osv.

i øvrigt : et akvarie helt uden alger, er helt sikkert ikke muligt !
det er ihvertfald ikke naturligt, få et let liv : lær at elske dine alger,
mange af dem ser flotte og naturlige ud i de rigtige mængder, men igen alt med måde,
nogle er også grimme, og nogle kan vokse vildt hurtigt, så gør noget.. forbygning, eller mekanisk.

KimJ — 1. marts 2016, 15:28

Min erfaring er, at i akvarier drevet som beskrevet i #40, vil der ikke være nævneværdigt med alger i akvarier med mange planter. Omvendt vil der være en hel del af dem i akvarier uden planter, og der har min tilgang været, at ruderne rengøres med en skraber, og de alger der sidder på dekorationen er en naturlig del af denne. Det passer også tit med at man holder fisk der nyder at græsse på dem.

USB_akvariegødning — 2. marts 2016, 02:17

#53
Stort set enig, jeg er dog ikke enig i at mindre gødning nedsætter plantens vækst, den vil slet og ret få næringsmangler hvis man ikke sørger for at metabolismen kører i højsædet... men man kan som normalt styre behovet eller plantens mulighed for at optage næringsstoffer via de 5 parametre som jeg henviser til...
Og du kan ikke nulstille noget som helst med 20-30% vandskift, selv et 50% vandskift, efterlader ca. 60% af indholdet af salte, metaller osv... og ikke at det er en fifty-fifty løsning, som mange tror..

Man bruger skam stadig "siv"/tagrør til vandrensning, de fjerner/binder i stor stil tungmetaller...

Personligt er jeg helt overbevist om at videnskaben har et forkert udgangspunkt i at det er fosfat og kvælstof der giver alger... personligt er jeg overbevist om der er tale om Kulstof, og er det i relation til næringsmangler hos planterne er der tale om et direkte læk af druesukker hvilket jo er plantens lod at fremstille og arbejde med den slags som egentlig er rene energidepoter...
Er også omtalt i linket...
Med hensyn til rødder så lækker de lidt det samme eller de nedbrydes og frigiver kulstoffet som planterne gør en slags "frysetørret" saft opmagasineret i rødderne, jo større overflade jo mere frigives, hvilket så også er årsagen til at revnede rødder er værre hvad algedannelse angår...

Diatom algerne forsvinder ikke nødvendigvis af sig selv og ses som oftest i symbiose med Cyano-bakterier, og forholdsvis nyt på fronten er at diatomerne har fotosyntese og de har nærmest omgivet sig med et drivhus til formålet... derfor vil der som tidligere beskrevet af disse alger, være helt omsonst at øge belysningen for at blive dem kvit, det har lige modsat effekt, så det er en skrøne som mange andre "historier" i denne hobby...

Man kan ikke undgå algerne de har deres berettigelse og er så nøjsomme at de leve i osmosevand modsat planterne, så skrønen om at begrænse næringsstofferne i den forbindelse er helt ude i hampen, det eneste der vil lide under det forhold er planterne som netop vil opleve næringsmangler og dermed selv være grund til at algerne dukker op...
Man behøver ikke acceptere algerne 100% ... der kan sagtens gøres noget ved dem, men man kan reducere dem til en acceptabel størrelse hvor de faktisk næsten er usynlige..:

Jo, jeg har skam taget højde for fiskemøg, og der er et problem for det tilfører stort set kun kvælstof i form af NH4 eller NH3 alt efter pH i akvariet, resten af mineraler er stort set fraværende..
Det er så heller ikke noget problem, for de fleste planter foretrækker netop NH4 og NH3 og det vil blive optaget før planterne gør et indhug i en evt. Nitrat... det er så også årsagen til at man anbefaler sparsom fodring...
Der er dog en undtagelse det er med hensyn til de græslignende planter, der er det omvendt de foretrækker kvælstof tilført som Nitrat...
Alle øvrige næringsstoffer skal tilføres i form af en flydende gødning, fordi planterne ændrer preference ved vækst under vand, husk langt de fleste planter er sumpplanter ... selvom man har et mineralrigt bundlag/bundlagsgødning, er der visse planter der ikke kan udnytte det forhold og næringsstofferne i bunden er som oftest bundet til andre stoffer der... hvilket gør det svært for planterne at optage eller endda umuligt .. kommer igen meget an på pH i akvariet og ikke mindst bundlaget...

Thomas.... Som jeg vist fik nævnt så er en hel del alger effektueret af symbiose med Cyano, så har man problemer også med brun belægning på frontruden så gør et forsøg med en mørkelægning og brintoverilte tilførsel, det vil få cyanoen til at trække sig tilbage til bundlaget og eksistere der som mange af de øvrige bakterier og så længe den er der er den ikke noget problem... den behandling, koster ikke mange ører at gennemføre, det er muligt der skal to omgange til, men så plejer cyanoen at kravle ned i sin hule ... det er dog ikke med garanti at den ikke kommer igen...

Alger eller visse af dem har deres berettigelse da de kan være de eneste der kan sørge for visse fisks korrekte metabolisme, og så er det sund kost for dem..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.