Sløret vand i akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Cherie — 24. februar 2016, 08:06

Hej alle, jeg er helt nybegynder med hensyn til akvarium. Jeg har købt et Juwel 180l Rio. Jeg fyldte vand og fire planter i det i mandags og vandet så klart ud. Da jeg kom hjem i går så vandet sløret ud og det gør det stadig. Hvad sker der og hvordan kan jeg afhjælpe dette?

btech — 24. februar 2016, 09:14

Dit første skridt er at google "akvarie opstart" og læse de første 2-3 artikler om emnet. Det tager ikke længere end 5-10 minutter

Er du stadig i tvivl er du velkommen til at stille helt konkrete spørgsmål.

PS. Jeg kan dog tilføje at dit filter ikke er modnet endnu.

Robin1 — 24. februar 2016, 10:02

#1 Cherie.

1. Har du husket og skulle / Vaske sandet godt og grundigt i en spand, du skal skylle det så mange gange at skylle vandet til sidst er helt klart og ikke den mindste smule grumset ?

2. Skift halvdelen af vandet og se om det ikke hjælper 🙂

Mvh
Robin 🙂

blob — 24. februar 2016, 11:18

Det bliver værre i nu indtil dit filter er kørt ind, men ro på det er en naturlig fase

Cherie — 24. februar 2016, 12:14

Ok jeg prøver at skifte noget af vandet og så afventer jeg og ser om det ikke skulle blive bedre 🙂

Med hensyn til sandet så har jeg ikke skyllet det eftersom det er købt brugt, så formodede jeg at det ikke var nødvendigt.

Tak for jeres svar

Mvh
Cherie

MortenDAD — 24. februar 2016, 13:43

Det ser ud til at din vandpest er plantet meget tæt - jeg tænker at de måske står lige så tæt som i butikken? har du fjernet metalringen omkring dem?
Ellers så få dem af i en fart - fisk og rejer synes ikke specielt godt om blybånd

Cherie — 25. februar 2016, 08:00

Ok jeg var ikke klar over at jeg skulle dele vandpest planterne. men det gør jeg så snart jeg kommer hjem. Tak for hjælpen.

MortenDAD — 25. februar 2016, 08:16

Du behøver ikke dele dem; de kan sagtens stå tæt - det er bare metalbåndet der skal væk, vil du have en større bestand af vandpest kan du knække dem på midten og sætte topskuddet - vupti og du har dobbelt så mange planter.
Med gode forhold vokser de som ukrudt;
De kan også flyde i overfladen, under idelle forhold sætter de siderødder der, når de kommer ned til bunden, sætter sig fast og "trækker" planten ned

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.