Saltvandshejs
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KimJ — 19. februar 2016, 20:35
Historien bag den nuværende opsætning, er et projekt som simpelthen løb af sporet, og endte i et uløseligt problem med et kontinuerligt angreb af slimalger, som ingen kunne se nogen årsag til, og hvor ingen af de tiltag jeg prøvede, havde nogen længerevarende effekt. Meget opmuntrende! Efter et års kamp, opgav jeg, og smed alt undtagen akvariet, kabinettet og nogle få tekniske installationer ud, og startede helt forfra, så akvariet i dag er at betragte som helt nyt fra opstarten, som var d. 18-19/10 2015. Det tog 2 dage at fylde akvariet med RO-vand, deraf den dobbelte dato.
Akvariet er et specialbygget 900L (200x75x60) med en forrude af weissglass. Det er opdelt i en ferskvandstank på 60L i højre gavl, så det reelt kun indeholder 840L saltvand (- dekoration m.v.) og der er indsat en overløbskasse der fylder 55x25cm, og dermed korter displaydelen ned til et område på 160x75x60 (720L). De 20 cm der er foran overløbet, kan ikke rigtig bruges til noget, andet end teknik, så det er dækket bag en dør;
Kabinettet er hjemmebyg. Der ligger en beskrivelse her:
http://kim-jakobsen.dk/Marine/Articles/Cabinet/kabinetbygning.htm#Eksempel_3
Akvariet kører som et klassisk Berlin-system, med en skummer som det primære værktøj til at fjerne snavs, og en dekoration af levende sten, som dublerer som biologisk filter. Teknikken er en blanding af helt nyskabende og gammeldags.
Det gammeldags er skummeren, som efterhånden er standart i alle saltvandsakvarier, hvor pointen ikke lige er at køre uden. Det er en SKIMZ SM203, som dog er ret moderne i sin udførelse, da den drives af det sidsre skrig indenfor skummerpumper, nemlig en DC-motor, som tillader at man regulerer gennemstrømningen ved simpelthen at skrue ned for strømforbruget. Skummeren kan desuden reguleres ved at hæve/sænke vandstanden i den og man kan regulere luftindtaget. Den kan stoppes, med automatisk genstart efter 10 min. ved fodring, en funktion jeg dog ikke bruger.
Overløbet tømmes af en SKIMZ DC3000 pumpe, som også kan reguleres (den kører på ca. 80%) og som har den samme foderfunktion som skummerpumpen. Her bruger jeg funktionen, som forhindrer at foderet bliver suget ind i overløbet, inden dyrene i akvariet når det. For at holde vandstanden i overløbet konstant trods fordampningen (ca. 8L pr. døgn), er der installeret en Tunze osmolator, som sørger for automatisk påfyldning fra ferskvandskammeret, der er påfyldt RO-vand.
Der er desuden installeret 2 Maxspect XF150 pumper, som sørger for omrøring i baljen. XF150 er en helt ny type pumpe, som har betydet en mindre revolution i saltvandsakvaristikken. Kik evt. efter den på Youtube!
Lyset kommer fra en Maxspect 420 Razor, som bruger max. 320W. fordelt på 2 kanaler. Den kører p.t. 60% på den "hvide kanal" og 50% på den "blå kanal". Lyset tænder automatisk kl. 1400 og stiger i løbet af et par timer fra 0% til de nævnte værdier. På samme måde sænkes lysets styrke om aftenen, til det slukkes helt kl. 0200.
Akvariet er dekoreret med 40 kg. Levende sten importeret direkte fra et koralrev ved Fiji. De er arrangeret på en måde som er helt ny for mig, nemlig som 2 "øer" der ligger frit på bunden, så alle ruder er fri, og der er maksimal vandbevægelse omkring dem. Det giver så det problem, at der ikke er nogen mulighed for at skjule teknikken, og jeg har været nødt til at bryde med et ellers fast princip om at den ikke må kunne ses. Heldigvis er det "kun" en enkelt pumpe som sidder synligt (se billede) og det er til at leve med.
Akvariet er, som nævnt startet op i slutningen af oktober 2015, hvor det så sadan ud:
Der gik ca. 2 måneder hvor stenene gennemgik en indkøring, hvor de dyr/alger der er blevet slæbt med, enten døde og gik i opløsning, eller fandt sig til rette, og hvor de bakterier der skal sørge for nedbrydningen af det skidt skummeren ikke får fat på, blev etableret i stenene. Det smarte ved de porøse LS, er at iltindholdet i dem er meget variabelt og dermed giver plads til både aerob og anaerob nedbrydning og dermed ingen ophobning af NO3. Under indkøringen sker der en voldsom opblomstring af forskellige mere eller mindre ønskværdige alger. Da det var værst, så akvariet sådan ud:
Jeg bedømte akvariet til at være klar d. 1/1 2016 og fyldte bundlag i (der er delte meninger omkring hvornår det er bedst at lægge bundlaget i, men da dette ikke har nogen anden funktion end pynt i dette setup, valgte jeg at vente til den værste tilsmudsning fra indkøringen var overstået). Da så det sådan ud:
Siden da er det gået støt fremad, og der er tilføjet dyr lidt efter lidt (jeg kommer ind på hvilke en anden gang), så akvariet i går så ud som vist nedenfor:
Kommentarer og spørgsmål er selvfølgelig altid velkomne! 🙂
AndersNø — 20. februar 2016, 10:11
KimJ — 20. februar 2016, 23:55
Jeg vil prøve at vise dyrene i akvariet lidt efter lidt (læs: når det lykkes at tage et anstændigt billede!), så her er det første.
De første fisk i akvariet er 6 stk. Chrysiptera arnazae. D.v.s. de har meget hurtigt gjort det jeg regnede med at de ville være flere måneder om, nemlig at der er dannet et par, som har elimineret de 4 resterende i flokken, før jeg har nået at evakuere dem! Jeg havde ellers læst mig frem til at de skulle være mere fredelige end deres nære slægtning C. parasema, som jeg tidligere har haft et par af, og hvor jeg havde tid til at fjerne de overskydende fisk. De 2 tilbageværende kommer fint ud af det med hinanden, så mon ikke vi har et par? Nedenstående billede viser en af dem. Det er ikke helt farveægte, da LED-lyset stadig giver lidt problemer med kameraets farvebalance, men den er faktisk go`nok; fisken ER så blå!
Det er meget hårdføre fisk, og de æder lige fra start alt hvad man kaster ned til dem af tør- og frostfoder.
Mutti1 — 21. februar 2016, 11:40
Og der er altså intet der kan måle sig med saltvandsfisks farvepragt - super fin lille fisk.
Jeg var inde på din hjemmeside og på saltvandsforum - fedt at det er lykkedes Carsten at få sten hjem fra Fiji til dig - var der nogle gode hitchhikere med i stenene?
Har du nogle billeder fra du åbnede kasserne med sten? Dem må du meget gerne vise 🙂. Jeg har kun set fotos på whitecorals.com af deres Sulawesi-sten og de ser jo vildt flotte ud, men skulle slet ikke kunne måle sig med Fiji-sten.
Tillykke med det - jeg håber vi får lov at følge udviklingen?
Frank larsen — 21. februar 2016, 11:46
nyberg — 21. februar 2016, 17:36
Er søanemonen en Heteractis magnifica?
KimJ — 21. februar 2016, 18:06
Jeg har ikke billeder af stenene i kasserne, men det øverste billede er taget få timer efter stenene er lagt i. Der var ikke meget vand i bunden af kasserne, og ingen dyr. Jeg har opdaget lidt børsteorme, en del forskellige alger og en lille søanemone, men ellers ikke noget. Jeg tror stenene er blevet renset ret grundigt (nogle vil måske sige FOR grundigt) men generelt er jeg fint tilfreds.
#5
Det er ikke så galt som man skulle tro. Overgangen til LED lamper har sparet meget, og de moderne pumper yder rigtig meget i forhold til strømforbrug. Et løst skud, er at akvariet bruger det samme som 2-3 ferskvandsakvarier med fornuftig belysning og vandbevægelse.
#6
Jeg er ikke sikker. Foden er lila, men en sikker ID tør jeg ikke satse på. Måske et billede hjælper?
nyberg — 21. februar 2016, 20:07
KimJ — 22. februar 2016, 11:33
Allerhelst ville jeg have en Entacmaea quadricolor, men de hænger desværre ikke på træerne, så indtil videre håber jeg på at det flasker sig med den jeg har.
Det primære er, at jeg gerne vil have en anemone klar, når jeg falder over de klovnfisk jeg (ikke mindst iflg. min bedre halvdel 😀 ) SKAL have i akvariet.
KimJ — 4. marts 2016, 09:32
Sergeantfisken som også ses i #3. Denne gang har jeg brugt flash, hvilket giver en noget bedre skarphed, men det går desværre ud over fiskens farve, set i forhold til hvordan den fremtræder under akvarielampens lys.
Akvariets bedste rengøringshjælp. Søpølsen er godt og vel 20 cm. lang. Det er egentlig en "bifangst" fra et privatkøb af nogle snegle, men den er faktisk meget interessant at følge.
En læderkoral, formentlig en Sarcophyton sp. Farverne er heller ikke her helt retvisende, den er betydeligt mere grøn, og lyser svagt fluoriserende under rent blåt lys.
Mere følger senere...
nyberg — 4. marts 2016, 10:59
Jeg tror, at læderkorallen er en Lobophyton sp. pga. dens fingerformede forgreninger. Sarcophyton-artene plejer at have en "disc", der enten er helt flad eller, som oftest, bølgende i flæser.
Hvordan er princippet egentlig for, hvordan Maxspect Gyre-pumperne virker? Jeg synes ikke, at jeg har kunne finde noget på nettet, der viser, hvordan de ser ud under motorhjelmen.
AndersNø — 4. marts 2016, 11:32
KimJ — 5. marts 2016, 07:46
Jeg får taget lidt flere billeder en af dagene i næste uge.
KimJ — 10. marts 2016, 19:49
Som det ses, har jeg ikke længere den fine anemone. Jeg fiskede den op i dag, og det var vist i sidste øjeblik! Den var faldet helt sammen, og havde også sluppet stenen. Det var heller ikke fordi den hang så godt sammen, da jeg tog fat i den... Mine Zoanthus har lukket sig sammen, men resten af akvariet ser upåvirket ud.
Ukendte koraller, som jeg har haft et stykke tid, men ikke fået taget billeder af. Forslag til ID er velkomne!
De sidste fisk jeg ikke har vist:
Den til venstre er en Siganus virgatus. Den bliver nok ikke en permanent beboer, da den primært er anskaffet for at bekæmpe boblealger (hvilket den ikke gør!) og er ikke ligefrem nogen overdreven skønhed.
Det gule lyn til højre, er en Halichoeres chrysus. Det et meget ungt eksemplar, og når den bliver ældre, dekoreres den gule farve med tegninger i grøn, og halen bliver rød.
Nyberg: Jeg har rodet lidt rundt på Youtube, hvor man kan finde masser af demonstrationer af Maxspect Gyre pumpen, men du har ret i at der ikke rigtigt er noget der helt præcist beskriver hvordan den virker. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv helt forstår det, så vi må nok lede videre... Det er i hvert fald en genial måde at lave vandbevægelse, og efter min mening den største tekniske landvinding i flere år.
AndersNø — 11. marts 2016, 09:39
Den første ukendte ligner en colt-coral alså en Cladiella Sp. Af en slags.
Nr2 ukendte er jeg næsten sikker på er Cabbage Leather Coral Sinularia dura.
Den her video er god hvis du sammenligner den med de andre flow videoer fra #brstestlab
https://m.youtube.com/watch?v=ZXMaY-S0moI
nyberg — 11. marts 2016, 11:46
Når du engang går på jagt efter en ny og evt. klovnfisk dertil, er du da bekendt med denne her guide: http://jjgeisler.com/reeftank/anemones/
Enig med #15. Den første ligner en Cladiella, men jeg er ikke helt sikker på, at det er. Jeg er måske også ovre i en Lobophyton med denne her. Hvordan "opfører" den sig hen over døgnet? Cladiella kan falde sammen til en slatten omgang ingenting. Lobophyton virker lidt sejere i det. Begge slægter kaldes også fra tid til anden blomkålskoraller (eller cabbage leather corals), alt efter eksportør, forhandler osv. Det samme gør Nephtea sp. og sikkert en hel masse andre også 🙂
Nr. 2 er helt klart en Sinularia og måske Sinularia dura. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken angående artsnavn. Nogle koraller kræver, at man studerer kalkskelettet eller - for blødkorallers vedkommende - kalkspiklerne under mikroskop for at være sikker på en endelig identificering. I praksis gør det nok ikke nogen forskel for akvaristen. Der kommer garanteret til at dukke en masse nye arter op i fremtiden, men jeg vil tro, at eksportørerne holder fast i de navne, de nu engang kender.
KimJ — 20. marts 2016, 19:15
Vi kan jo så lige fortsætte; Jeg har fået købt indholdet af et akvarium som stod til nedlæggelse, og der fået fat på en koral som jeg ikke helt har styr på anbringelsen af. Lidt tips til hvor i akvariet den bedst placeres, inden jeg limer den fast, ville være meget velkommne 🙂
Her er den;
Akvariet ser nu sådan ud:
nyberg — 20. marts 2016, 19:35
Mvh Mads
AndersNø — 20. marts 2016, 20:36
KimJ — 27. marts 2016, 11:49
NH4 = 0
NO2 = 0
NO3 = 5
Ph = 8,0
KH = 8,3
Ca = 445 ppm
MG = 1440 ppm
Jeg valgte at springe PO4 og Strontium over i denne omgang, da de er ret omstændelige at lave, og næppe relevente endnu, og NH4/NO2 er nok ikke noget jeg gider at teste igen, m.m. der er noget galt.
AndersNø — 22. april 2016, 11:15
KimJ — 22. april 2016, 11:24
KimJ — 26. april 2016, 08:11
Det går rimeligt, om ikke ligefrem fantastisk. Jeg har anskaffet 6 stk. Pterapogon kaudermi, i det håb at der vil dannes et par. De har så allerede reduceret sig selv til 2! Om det er et par er uvist, for de holder til i hver sin ende af akvariet. Zooanthus kolonien har helt sikkert fået for meget lys, og er blevet flyttet til en mere skyggefuld plads.
Jeg har lidt opgivet min minimalstiske stenopsætning, i erkendelse af at der kommer til at mangle pladser til de mange sessile dyr jeg stadig synes at jeg mangler, så der er kommet ca. 15 kg. sten mere i baljen, og der er også hældt ca. 20 kg fint sand i. Jeg regner med at der nok skal 5-10 kg sten mere til med tiden, og måske også noget mere sand. Sandet er nødvendigt, fordi jeg nu hat både en søpølse og en sandsøstjerne, der gerne skulle kunne holde sig i live ved at rode i det.
På teknikfronten, har jeg valgt at flytte den først anbragte pumpe, op ved siden af den sidste, da det helt tydeligt er mest effektivt at have dem siddende vandret lige under overfladen. Det gør jo heller ikke den store forskel, om man kan se 1 eller 2 af dem *skeptisk*
tykki — 28. april 2016, 16:06
AndersNø — 29. april 2016, 15:28
KimJ — 30. april 2016, 12:28
Takker! Jeg regner, som nævnt, med at der skal lidt mere til. Det bliver en forstærkning af venstre side.
Ellers er jeg faktisk lidt i tvivl om hvad jeg skal prioritere som det næste. Det har selvfølgelig meget at gøre med, hvad man kan få fat på...
Jeg tumler lidt med en plan om at anskaffe mig en lille flok dværgkejsere, men der er jo det med at de ikke nødvendigvis er helt reefsafe, og hvis man anskaffer sig 4 i stedet for 1, øger man jo nødvendigvis chancen for at få et uheldigt eksemplar med. Så er der selvfølgelig også lige det med om de gør som mine sergeantfisk og kardinalfisk, og flår hinanden, til de er nede på det antal de selv synes er det rigtige *skeptisk* Det kan jo godt blive en kostbar affære, når det nu er C. loricula jeg helst vil have. Jeg skal i hvert fald have mindst 1, hvis modet svigter!
AndersNø — 30. april 2016, 19:39
KimJ — 30. april 2016, 22:18
tykki — 1. maj 2016, 19:55
nyberg — 1. maj 2016, 21:18
C. argi, som tykki foreslår, og C. acanthops har jeg aldrig erfaret endsige hørt om skulle forgribe sig på koraller. De vil endda trives fint parvis eller i mindre flokke, men det vil være en god idé at anskaffe dem samtidigt. C. loricula ville jeg heller ikke betænke mig på at anskaffe.
Mvh Mads
tykki — 1. maj 2016, 22:23
KimJ — 2. maj 2016, 00:36
Teorien er jo, at hvis man anskaffer små eksemplarer, er de sandsynligvis hunner, og så vil en af dem formentlig udvikle sig til en han og man har sin familiegruppe. Men hvor små er små nok?
Det eneste alternativ jeg personligt ser til C. loricula, er den helt anderledes C. eiblii, som selvfølgelig er noget billigere i anskaffelse. Den har sådan en fin diskret skønhed, som er helt modsat den hidsige loricula.
Hvis nogle ikke-indviede skulle læse med; C. loricula
tykki — 2. maj 2016, 16:20
KimJ — 2. maj 2016, 21:04
AndersNø — 3. maj 2016, 10:52
KimJ — 23. maj 2016, 00:54
Med anemonen i hus, var det jo helt oplagt at gå på jagt efter nogle klovnfisk. Dem fandt jeg hos Decocean, som havde to små A. biaculeatus gående, som et eller andet fjols havde reserveret og aldrig vendt tilbage efter. Jeg havde kigget længselsfuldt på dem før, men de var jo solgt til anden side... en gang i mellem kan man altså være heldig 🙂
Jeg lod mig så også friste til at købe 6 Pseudanthias squamipinnis som var på knaldtilbud, så nu har jeg også en fin flok af dem, med 1 han og 5 hunner. I alt går der nu 14 fisk i akvariet, så mon ikke der er plads til 4-6 stykker mere?
Lidt billeder:
nyberg — 23. maj 2016, 13:16
KimJ — 23. maj 2016, 14:01
Det ser ud til at den største har accepteret den mindste, som jeg i øvrigt skal have taget et billede af når den engang bliver mindre sky. Den er noget anderledes end den tomatrøde man ser på billedet, mørkere og med næsten sorte finner.
nyberg — 23. maj 2016, 20:23
Uanset hvad, så er de flotte og heldigvis ret hårdføre.
KimJ — 23. maj 2016, 23:28
Uanset hvad, kan jeg glæde mig over at de to jeg har, tilsyneladende befinder sig godt sammen 🙂
KimJ — 25. maj 2016, 23:33
TangaThomas — 26. maj 2016, 09:50
Jeg glæder mig til selv at få taget mig sammen til at prøve saltvand en dag. :-)
KimJ — 8. juni 2016, 23:43
Desværre gik 2 af de 6 P. squamipinnis tabt et par dage efter ankomst. Resten ser dog ud til at klare sig fint, så måske får jeg nu lejlighed til at se en af hunnerne skifte køn?
KimJ — 20. juni 2016, 09:26
Det er nok på tide at få prøvet en af PO4 fjernerne! Rowaphos er vel et godt sted at starte?
nyberg — 20. juni 2016, 15:13
KimJ — 21. juni 2016, 14:45
Foreløbig har jeg hængt en filtersok med 250ml. Rowaphos ned i overløbet. Om et par dage checker jeg op på værdien igen, og ser på hvor meget mere der skal til. Det er jo nok en del.
KimJ — 23. juni 2016, 13:01
Jeg lader dog filtersokken hænge, og ser hvad målingen siger om to dage.
nyberg — 24. juni 2016, 10:24
Og lige netop på det punkt har jeg faktisk aldrig tilvænnet koraller, hvis blot saltholdigheden i posen ikke har været alt for fjern i forhold til det, som er i akvariet.
nyberg — 24. juni 2016, 12:44
KimJ — 26. juni 2016, 09:11
Klovnfiskene er stadig lige røde. De ser ud til at komme godt overens, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld omkring deres udvikling.
KimJ — 27. juni 2016, 10:30
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.