Saltvandshejs

Jeg vil her skrive lidt om mit ret nystartede saltvandsakvarium. Først vil jeg give en beskrivelse af historikken og teknikken bag, lidt om de overvejelser jeg har gjort mig for fremtidig udvikling og endelig en foreløbig status. Senere vil jeg selvfølgelig følge op med hvordan det går...

Historien bag den nuværende opsætning, er et projekt som simpelthen løb af sporet, og endte i et uløseligt problem med et kontinuerligt angreb af slimalger, som ingen kunne se nogen årsag til, og hvor ingen af de tiltag jeg prøvede, havde nogen længerevarende effekt. Meget opmuntrende! Efter et års kamp, opgav jeg, og smed alt undtagen akvariet, kabinettet og nogle få tekniske installationer ud, og startede helt forfra, så akvariet i dag er at betragte som helt nyt fra opstarten, som var d. 18-19/10 2015. Det tog 2 dage at fylde akvariet med RO-vand, deraf den dobbelte dato.

Akvariet er et specialbygget 900L (200x75x60) med en forrude af weissglass. Det er opdelt i en ferskvandstank på 60L i højre gavl, så det reelt kun indeholder 840L saltvand (- dekoration m.v.) og der er indsat en overløbskasse der fylder 55x25cm, og dermed korter displaydelen ned til et område på 160x75x60 (720L). De 20 cm der er foran overløbet, kan ikke rigtig bruges til noget, andet end teknik, så det er dækket bag en dør;



Kabinettet er hjemmebyg. Der ligger en beskrivelse her:
http://kim-jakobsen.dk/Marine/Articles/Cabinet/kabinetbygning.htm#Eksempel_3

Akvariet kører som et klassisk Berlin-system, med en skummer som det primære værktøj til at fjerne snavs, og en dekoration af levende sten, som dublerer som biologisk filter. Teknikken er en blanding af helt nyskabende og gammeldags.

Det gammeldags er skummeren, som efterhånden er standart i alle saltvandsakvarier, hvor pointen ikke lige er at køre uden. Det er en SKIMZ SM203, som dog er ret moderne i sin udførelse, da den drives af det sidsre skrig indenfor skummerpumper, nemlig en DC-motor, som tillader at man regulerer gennemstrømningen ved simpelthen at skrue ned for strømforbruget. Skummeren kan desuden reguleres ved at hæve/sænke vandstanden i den og man kan regulere luftindtaget. Den kan stoppes, med automatisk genstart efter 10 min. ved fodring, en funktion jeg dog ikke bruger.

Overløbet tømmes af en SKIMZ DC3000 pumpe, som også kan reguleres (den kører på ca. 80%) og som har den samme foderfunktion som skummerpumpen. Her bruger jeg funktionen, som forhindrer at foderet bliver suget ind i overløbet, inden dyrene i akvariet når det. For at holde vandstanden i overløbet konstant trods fordampningen (ca. 8L pr. døgn), er der installeret en Tunze osmolator, som sørger for automatisk påfyldning fra ferskvandskammeret, der er påfyldt RO-vand.

Der er desuden installeret 2 Maxspect XF150 pumper, som sørger for omrøring i baljen. XF150 er en helt ny type pumpe, som har betydet en mindre revolution i saltvandsakvaristikken. Kik evt. efter den på Youtube!

Lyset kommer fra en Maxspect 420 Razor, som bruger max. 320W. fordelt på 2 kanaler. Den kører p.t. 60% på den "hvide kanal" og 50% på den "blå kanal". Lyset tænder automatisk kl. 1400 og stiger i løbet af et par timer fra 0% til de nævnte værdier. På samme måde sænkes lysets styrke om aftenen, til det slukkes helt kl. 0200.

Akvariet er dekoreret med 40 kg. Levende sten importeret direkte fra et koralrev ved Fiji. De er arrangeret på en måde som er helt ny for mig, nemlig som 2 "øer" der ligger frit på bunden, så alle ruder er fri, og der er maksimal vandbevægelse omkring dem. Det giver så det problem, at der ikke er nogen mulighed for at skjule teknikken, og jeg har været nødt til at bryde med et ellers fast princip om at den ikke må kunne ses. Heldigvis er det "kun" en enkelt pumpe som sidder synligt (se billede) og det er til at leve med.

Akvariet er, som nævnt startet op i slutningen af oktober 2015, hvor det så sadan ud:




Der gik ca. 2 måneder hvor stenene gennemgik en indkøring, hvor de dyr/alger der er blevet slæbt med, enten døde og gik i opløsning, eller fandt sig til rette, og hvor de bakterier der skal sørge for nedbrydningen af det skidt skummeren ikke får fat på, blev etableret i stenene. Det smarte ved de porøse LS, er at iltindholdet i dem er meget variabelt og dermed giver plads til både aerob og anaerob nedbrydning og dermed ingen ophobning af NO3. Under indkøringen sker der en voldsom opblomstring af forskellige mere eller mindre ønskværdige alger. Da det var værst, så akvariet sådan ud:



Jeg bedømte akvariet til at være klar d. 1/1 2016 og fyldte bundlag i (der er delte meninger omkring hvornår det er bedst at lægge bundlaget i, men da dette ikke har nogen anden funktion end pynt i dette setup, valgte jeg at vente til den værste tilsmudsning fra indkøringen var overstået). Da så det sådan ud:



Siden da er det gået støt fremad, og der er tilføjet dyr lidt efter lidt (jeg kommer ind på hvilke en anden gang), så akvariet i går så ud som vist nedenfor:



Kommentarer og spørgsmål er selvfølgelig altid velkomne! 🙂

Det bliver så godt, glæder mig til flere fotos.

Tak! Jeg håber det udvikler sig som planlagt.

Jeg vil prøve at vise dyrene i akvariet lidt efter lidt (læs: når det lykkes at tage et anstændigt billede!), så her er det første.

De første fisk i akvariet er 6 stk. Chrysiptera arnazae. D.v.s. de har meget hurtigt gjort det jeg regnede med at de ville være flere måneder om, nemlig at der er dannet et par, som har elimineret de 4 resterende i flokken, før jeg har nået at evakuere dem! Jeg havde ellers læst mig frem til at de skulle være mere fredelige end deres nære slægtning C. parasema, som jeg tidligere har haft et par af, og hvor jeg havde tid til at fjerne de overskydende fisk. De 2 tilbageværende kommer fint ud af det med hinanden, så mon ikke vi har et par? Nedenstående billede viser en af dem. Det er ikke helt farveægte, da LED-lyset stadig giver lidt problemer med kameraets farvebalance, men den er faktisk go`nok; fisken ER så blå!



Det er meget hårdføre fisk, og de æder lige fra start alt hvad man kaster ned til dem af tør- og frostfoder.

Lækkert akvarie. Personligt synes jeg rigtigt godt om ø-opstillingen - den giver fiskene nogle herlige svømmebaner og du har jo også lavet nogle gode smuthuller i stenene de kan svømme igennem og så er der god plads til at sætte koraller oven på 👍

Og der er altså intet der kan måle sig med saltvandsfisks farvepragt - super fin lille fisk.

Jeg var inde på din hjemmeside og på saltvandsforum - fedt at det er lykkedes Carsten at få sten hjem fra Fiji til dig - var der nogle gode hitchhikere med i stenene?

Har du nogle billeder fra du åbnede kasserne med sten? Dem må du meget gerne vise 🙂. Jeg har kun set fotos på whitecorals.com af deres Sulawesi-sten og de ser jo vildt flotte ud, men skulle slet ikke kunne måle sig med Fiji-sten.

Tillykke med det - jeg håber vi får lov at følge udviklingen?

Er det ikke temmelig dyrt at have kørende i strøm

Det ser flot ud, Kim. Jeg kan også godt lide "øerne". Jeg kan også godt lide, at du har holdt baggrunden mørkeblå. Eller snyder billedet?

Er søanemonen en Heteractis magnifica?

#4
Jeg har ikke billeder af stenene i kasserne, men det øverste billede er taget få timer efter stenene er lagt i. Der var ikke meget vand i bunden af kasserne, og ingen dyr. Jeg har opdaget lidt børsteorme, en del forskellige alger og en lille søanemone, men ellers ikke noget. Jeg tror stenene er blevet renset ret grundigt (nogle vil måske sige FOR grundigt) men generelt er jeg fint tilfreds.

#5
Det er ikke så galt som man skulle tro. Overgangen til LED lamper har sparet meget, og de moderne pumper yder rigtig meget i forhold til strømforbrug. Et løst skud, er at akvariet bruger det samme som 2-3 ferskvandsakvarier med fornuftig belysning og vandbevægelse.

#6
Jeg er ikke sikker. Foden er lila, men en sikker ID tør jeg ikke satse på. Måske et billede hjælper?

#7 Det ligner og lyder meget som H. magnifica. En af de smukkeste søanemoner til koralrevsakvariet, men desværre ikke den nemmeste. Den kan godt være lidt af en aktiv vandrer og vil gerne sidde udsat, hvor mange andre søanemoner foretrækker en sprække, de kan trække sig ind i. Du skal ikke blive overrasket, hvis den en dag parkerer sig selv midt på forruden 🙂

Jeg tror egentlig at den sidder godt der hvor den er, men det er jo altid en risiko, at de kære kræ pludselig giver sig til at vandre. Den kommer dog til at skulle slippe taget helt, hvis den vil ud på glasset, da der er løst sand rundt om den "ø" den er sat på. Jeg er egentlig mere bekymret for, om den i det hele taget vil trives.

Allerhelst ville jeg have en Entacmaea quadricolor, men de hænger desværre ikke på træerne, så indtil videre håber jeg på at det flasker sig med den jeg har.

Det primære er, at jeg gerne vil have en anemone klar, når jeg falder over de klovnfisk jeg (ikke mindst iflg. min bedre halvdel 😀 ) SKAL have i akvariet.

Lidt flere billeder;



Sergeantfisken som også ses i #3. Denne gang har jeg brugt flash, hvilket giver en noget bedre skarphed, men det går desværre ud over fiskens farve, set i forhold til hvordan den fremtræder under akvarielampens lys.



Akvariets bedste rengøringshjælp. Søpølsen er godt og vel 20 cm. lang. Det er egentlig en "bifangst" fra et privatkøb af nogle snegle, men den er faktisk meget interessant at følge.



En læderkoral, formentlig en Sarcophyton sp. Farverne er heller ikke her helt retvisende, den er betydeligt mere grøn, og lyser svagt fluoriserende under rent blåt lys.

Mere følger senere...

En søpølse er altid en god ting for at holde bundlaget rent.

Jeg tror, at læderkorallen er en Lobophyton sp. pga. dens fingerformede forgreninger. Sarcophyton-artene plejer at have en "disc", der enten er helt flad eller, som oftest, bølgende i flæser.

Hvordan er princippet egentlig for, hvordan Maxspect Gyre-pumperne virker? Jeg synes ikke, at jeg har kunne finde noget på nettet, der viser, hvordan de ser ud under motorhjelmen.

Super med extra rengøring, og bare smid flere fotos op de er fine.

Det ser helt klart ud som om ar korallen er en Lobophytum, når jeg sammenligner med billeder på nettet. Takker! 🙂

Jeg får taget lidt flere billeder en af dagene i næste uge.

Et par nye billeder.



Som det ses, har jeg ikke længere den fine anemone. Jeg fiskede den op i dag, og det var vist i sidste øjeblik! Den var faldet helt sammen, og havde også sluppet stenen. Det var heller ikke fordi den hang så godt sammen, da jeg tog fat i den... Mine Zoanthus har lukket sig sammen, men resten af akvariet ser upåvirket ud.

Ukendte koraller, som jeg har haft et stykke tid, men ikke fået taget billeder af. Forslag til ID er velkomne!



De sidste fisk jeg ikke har vist:



Den til venstre er en Siganus virgatus. Den bliver nok ikke en permanent beboer, da den primært er anskaffet for at bekæmpe boblealger (hvilket den ikke gør!) og er ikke ligefrem nogen overdreven skønhed.

Det gule lyn til højre, er en Halichoeres chrysus. Det et meget ungt eksemplar, og når den bliver ældre, dekoreres den gule farve med tegninger i grøn, og halen bliver rød.

Nyberg: Jeg har rodet lidt rundt på Youtube, hvor man kan finde masser af demonstrationer af Maxspect Gyre pumpen, men du har ret i at der ikke rigtigt er noget der helt præcist beskriver hvordan den virker. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv helt forstår det, så vi må nok lede videre... Det er i hvert fald en genial måde at lave vandbevægelse, og efter min mening den største tekniske landvinding i flere år.

Øv med den anemone.

Den første ukendte ligner en colt-coral alså en Cladiella Sp. Af en slags.
Nr2 ukendte er jeg næsten sikker på er Cabbage Leather Coral Sinularia dura.


Den her video er god hvis du sammenligner den med de andre flow videoer fra #brstestlab

https://m.youtube.com/watch?v=ZXMaY-S0moI

Ja, surt med den anemone. Den er ikke den nemmeste at holde. Jeg håber, at du finder en fin Entacmaea quadricoler. Den er meget taknemmelig og bliver ofstest også, hvor den finder sig til rette. Jeg har også rigtig gode erfaringer med Heteractis aurora, men den er måske knap så spændende at se på.

Når du engang går på jagt efter en ny og evt. klovnfisk dertil, er du da bekendt med denne her guide: http://jjgeisler.com/reeftank/anemones/

Enig med #15. Den første ligner en Cladiella, men jeg er ikke helt sikker på, at det er. Jeg er måske også ovre i en Lobophyton med denne her. Hvordan "opfører" den sig hen over døgnet? Cladiella kan falde sammen til en slatten omgang ingenting. Lobophyton virker lidt sejere i det. Begge slægter kaldes også fra tid til anden blomkålskoraller (eller cabbage leather corals), alt efter eksportør, forhandler osv. Det samme gør Nephtea sp. og sikkert en hel masse andre også 🙂

Nr. 2 er helt klart en Sinularia og måske Sinularia dura. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken angående artsnavn. Nogle koraller kræver, at man studerer kalkskelettet eller - for blødkorallers vedkommende - kalkspiklerne under mikroskop for at være sikker på en endelig identificering. I praksis gør det nok ikke nogen forskel for akvaristen. Der kommer garanteret til at dukke en masse nye arter op i fremtiden, men jeg vil tro, at eksportørerne holder fast i de navne, de nu engang kender.

Det ser ud til at De ovenstående koraller står godt. De viser alle deres polypper, når der kommer lys på, og jeg synes at man kan se tegn på vækst. Tak for info Anders og Nyberg!

Vi kan jo så lige fortsætte; Jeg har fået købt indholdet af et akvarium som stod til nedlæggelse, og der fået fat på en koral som jeg ikke helt har styr på anbringelsen af. Lidt tips til hvor i akvariet den bedst placeres, inden jeg limer den fast, ville være meget velkommne 🙂

Her er den;




Akvariet ser nu sådan ud:

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er en Porites eller en Montipora sp. (digitata?). Måske står den allerede OK, men den er under alle omstænstændigheder mere lyskrævende en dine blødkoraller og formentlig også den grønne Caulastrea. Så vil du være sikker, bør den nok placeres et sted, hvor der er godt med lys, hvilket måske er mere direkte under en lampe fremfor mellem to. Omvendt ser der ud til at være en god lysfordeling over dit akvarie.

Mvh Mads

Jeg tror det er en montipora og vil blive glad for meget lys og side lidt højt i akvariet og helst ik under midter afstiveren.

De første målinger fra akvariet;

NH4 = 0
NO2 = 0
NO3 = 5
Ph = 8,0
KH = 8,3
Ca = 445 ppm
MG = 1440 ppm

Jeg valgte at springe PO4 og Strontium over i denne omgang, da de er ret omstændelige at lave, og næppe relevente endnu, og NH4/NO2 er nok ikke noget jeg gider at teste igen, m.m. der er noget galt.

Er det ik tid til et foto eller to?

Absolut! Jeg har været lidt ophængt, men der er planer for akvarieroderi i weekenden 🙂

Så blev der tid til lidt opdatering;
Det går rimeligt, om ikke ligefrem fantastisk. Jeg har anskaffet 6 stk. Pterapogon kaudermi, i det håb at der vil dannes et par. De har så allerede reduceret sig selv til 2! Om det er et par er uvist, for de holder til i hver sin ende af akvariet. Zooanthus kolonien har helt sikkert fået for meget lys, og er blevet flyttet til en mere skyggefuld plads.
Jeg har lidt opgivet min minimalstiske stenopsætning, i erkendelse af at der kommer til at mangle pladser til de mange sessile dyr jeg stadig synes at jeg mangler, så der er kommet ca. 15 kg. sten mere i baljen, og der er også hældt ca. 20 kg fint sand i. Jeg regner med at der nok skal 5-10 kg sten mere til med tiden, og måske også noget mere sand. Sandet er nødvendigt, fordi jeg nu hat både en søpølse og en sandsøstjerne, der gerne skulle kunne holde sig i live ved at rode i det.
På teknikfronten, har jeg valgt at flytte den først anbragte pumpe, op ved siden af den sidste, da det helt tydeligt er mest effektivt at have dem siddende vandret lige under overfladen. Det gør jo heller ikke den store forskel, om man kan se 1 eller 2 af dem *skeptisk*

Det er så meget bedre nu Kim , MEGET bedre. Jeg tror dit akvarie bliver et perfekt et af slagsen når det engang er kørt ind. Fedt fedt..... Vh Dan

Fedt det er godt nok blivet godt med de nye sten og dyr i.

#24-25
Takker! Jeg regner, som nævnt, med at der skal lidt mere til. Det bliver en forstærkning af venstre side.

Ellers er jeg faktisk lidt i tvivl om hvad jeg skal prioritere som det næste. Det har selvfølgelig meget at gøre med, hvad man kan få fat på...

Jeg tumler lidt med en plan om at anskaffe mig en lille flok dværgkejsere, men der er jo det med at de ikke nødvendigvis er helt reefsafe, og hvis man anskaffer sig 4 i stedet for 1, øger man jo nødvendigvis chancen for at få et uheldigt eksemplar med. Så er der selvfølgelig også lige det med om de gør som mine sergeantfisk og kardinalfisk, og flår hinanden, til de er nede på det antal de selv synes er det rigtige *skeptisk* Det kan jo godt blive en kostbar affære, når det nu er C. loricula jeg helst vil have. Jeg skal i hvert fald have mindst 1, hvis modet svigter!

Ja det bliver hurtigt dyrt foder, vil du har 4 af den er eller 4 forskellige?

Det skal være 4-5 af samme art. Ideen er at få dannet en familiegruppe med 1 han og 2-4 hunner.

C. Loricula koster kun 750 spir stykket , men så er kvaliteten også meget høj. Jeg har lige købt to stk, og samtidig en c. Argi og en c. Jeg ikke husker navnet på, men nok skal skrive senere. De gav den gas den første dag, men køre nu i fredelig flok , med Argi som som leder. Fedt med dværgkejsere i forskellige farver. Mit " par " loricula er skide flotte når de drysser rundt sammen, og fire stk vil simpelthen bare være overlegen blær.

#26 Hvis du undgår bestemte arter af dværgkejsere, såsom den vanskelige C. bicolor, burde du være ret sikker på, at de ikke forgriber sig på dine koraller. Hvis du går meget op i små børsteorme og alt muligt, der kan dukke frem af de levende sted, er chancen for, at disse bliver ædt ret stor, næsten uanset art.

C. argi, som tykki foreslår, og C. acanthops har jeg aldrig erfaret endsige hørt om skulle forgribe sig på koraller. De vil endda trives fint parvis eller i mindre flokke, men det vil være en god idé at anskaffe dem samtidigt. C. loricula ville jeg heller ikke betænke mig på at anskaffe.

Mvh Mads

Den sidste heder C. Vrolikii. Den er noget så sjældent som en " sød " fisk. Mht koral nipperi er jeg sikker på at før eller siden vil der blive nippet lidt og det gælder alle dværgkejsere . Der er bare forskel på hvordan og i hvad der bliver nippet i . Vh Dan

Jeg er ikke overdrevent bekymret for mine koraller. Det er mere tanken om at kejserne evt. slår hinanden ihjel.

Teorien er jo, at hvis man anskaffer små eksemplarer, er de sandsynligvis hunner, og så vil en af dem formentlig udvikle sig til en han og man har sin familiegruppe. Men hvor små er små nok?

Det eneste alternativ jeg personligt ser til C. loricula, er den helt anderledes C. eiblii, som selvfølgelig er noget billigere i anskaffelse. Den har sådan en fin diskret skønhed, som er helt modsat den hidsige loricula.

Hvis nogle ikke-indviede skulle læse med; C. loricula

De to jeg har gik hver for sig hos forhandleren. Den ene er kun en killebitte smule mindre end den anden. Jeg tror på at kaosprincippet er gældende her. Jeg så det i min balje med fire dværge. De anede ikke hvem de ville tæske og nu spiller de i en slags flok. Det er dog ikke C. Loricula som er slem, men C. Argi. De to røde er dydsmønstre i forhold.

Det bliver nok til at jeg må skrabe guld sammen, så der kan blive råd til en flok Loricula. Det betyder desværre at kejserne må vente, da der SKAL være råd til en levedygtig symbioseanemone som kan finde en plads, inden der kommer alt for meget andet fastsiddende på stenene.

Fedt det glæder jeg mig lidt til da det er en af de fisk jeg ik har prøvet i nu da jeg ik kan finde ud af hvilken art jeg jeg skal have i min store cube og hvor mange osv.(alså kejsere).

Så er det endelig lykkedes at få fat på en anemone. Det er den helt rigtige, en Entacmaea quadricolor, i en fin grøn/lyserød version. Jeg fandt den hos en privat som havde 10 stk. "hjemmelavede" til salg! Den er pænt stor, ca. 20 cm i diameter når den er helt udfoldet. Sælger havde også et par fine Euphyllia sp. som jeg måtte have med. Både anemone og koraller står fint, og bortset fra at jeg har været nødt til at lege lidt med programmeringen af cirkulationspumperne, så de nu skifter retning hvert 2 minut, har det været meget nemt at finde et sted til anemonen, som simpelthen sidder der hvor jeg har enbragt den.

Med anemonen i hus, var det jo helt oplagt at gå på jagt efter nogle klovnfisk. Dem fandt jeg hos Decocean, som havde to små A. biaculeatus gående, som et eller andet fjols havde reserveret og aldrig vendt tilbage efter. Jeg havde kigget længselsfuldt på dem før, men de var jo solgt til anden side... en gang i mellem kan man altså være heldig 🙂

Jeg lod mig så også friste til at købe 6 Pseudanthias squamipinnis som var på knaldtilbud, så nu har jeg også en fin flok af dem, med 1 han og 5 hunner. I alt går der nu 14 fisk i akvariet, så mon ikke der er plads til 4-6 stykker mere?

Lidt billeder:

Jeg mener, at dine to klovfisk som de eneste hører under slægten Premnas, hvis ikke de er omklassificeret til Amphiprion for nylig. Det er helt klart min favorit med dens store og gennemfarvede brystfinner og dens vrikkende og "gummiagtige" krop. Den er også kendt som fløjlsklovnfisk på dansk. Jeg måtte i sin tid igennem 6 stykker for at få dannet et par. De øvrige blev decimeret ud af den største, som efter kort tid skiftede farve til rustrød, som hunnerne bliver.

Så vidt jeg kan finde ud af, er den nyeste info, at de to arter i Premnas er flyttet til Amphiprion. Min favorit er godt nok A. epigramma, men de er vanskelige at opdrive, og helt urimeligt dyre.

Det ser ud til at den største har accepteret den mindste, som jeg i øvrigt skal have taget et billede af når den engang bliver mindre sky. Den er noget anderledes end den tomatrøde man ser på billedet, mørkere og med næsten sorte finner.

P. eller A. epigramma er, så vidt jeg er orienteret, ikke en anerkendt art, men mere et resultat af eksportøres behov for at gøre en farvevariant til noget særligt. For nogle år siden var prisen den også samme, om det var den hvid- eller gyldenstribede variant.

Uanset hvad, så er de flotte og heldigvis ret hårdføre.

Nu blev jeg nysgerrig, og checkede lidt rundt. Du har, i hvert fald iflg. Fishbase.org (som plejer at have styr på det) faktisk ret, både i at slægtsnavnet Premnas stadig er gældende, og at P. epigramma er et synonym.

Uanset hvad, kan jeg glæde mig over at de to jeg har, tilsyneladende befinder sig godt sammen 🙂

Et par fiskebilleder...

Hvor er de flotte Kim.

Jeg glæder mig til selv at få taget mig sammen til at prøve saltvand en dag. :-)

Et nybagt billede:



Desværre gik 2 af de 6 P. squamipinnis tabt et par dage efter ankomst. Resten ser dog ud til at klare sig fint, så måske får jeg nu lejlighed til at se en af hunnerne skifte køn?

Algevæksten (kan ses på billedet i #43) er ved at tage lidt for meget fart. En PO4 måling afslører da også at der er ca. 6 gange højere koncentration end det anbefalede maximum!

Det er nok på tide at få prøvet en af PO4 fjernerne! Rowaphos er vel et godt sted at starte?

Rowaphos er i hvert fald effektivt til at køre fosfaten i bund. Jeg havde i sin tid en simpel lampe over min sump, hvori jeg dyrkede caulerpa. Det kunne holde fosfat-niveauet i skak.

Et refugium med Macroalger ville helt sikkert være rigtig godt, men det er der simpelthen ikke plads til.

Foreløbig har jeg hængt en filtersok med 250ml. Rowaphos ned i overløbet. Om et par dage checker jeg op på værdien igen, og ser på hvor meget mere der skal til. Det er jo nok en del.

Det tager godt fat, sådan noget Rowaphos! En måling i dag siger mellem 0,075 og 0,050! Det går faktisk betydeligt hurtigere end det er meningen, så nu er jeg lidt bekymret for om nogle af dyrene får et chok?

Jeg lader dog filtersokken hænge, og ser hvad målingen siger om to dage.

Jeg tror, at du kan være rolig omkring shocket. I princippet er det langt værre, hvis du over ganske korttid indsætter dyr, der kommer fra forhandlerens akvarie med ét bestemt fosfatniveau, til dit eget akvarie med et muligvis andet niveau. Her er det primært forskellen i pH og saltholdighed man vil forsøge at udligne langsomt.

Og lige netop på det punkt har jeg faktisk aldrig tilvænnet koraller, hvis blot saltholdigheden i posen ikke har været alt for fjern i forhold til det, som er i akvariet.

Hvordan går det egentlig med dine to klovnfisk? Begynder den ene at blive markant mørkere end den anden?

Nu ligger PO4 på præcis 0,050, så farten er gået noget ned. Om det skyldes at Rowaphos mediet er ved at være mættet (den anvendte portion skulle dog kunne absorbere over 6 gram) eller de nu bliver trukket ophobet PO4 ud af sten/bundlag, er uklart, men det ser ud til at det kommer til at tage den tid det er blevet forudset, at komme ned på det ønskede niveau på < 0,030 (i praksis sigter jeg efter at testen ikke skal vise udslag, da den er vanskelig at aflæse ved lave værdier).

Klovnfiskene er stadig lige røde. De ser ud til at komme godt overens, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld omkring deres udvikling.

...ny måling viser 0,025. Jeg tror godt man kan anbefale Rowaphos som værende rimelig effektivt. 🙂