Akvariematerialer - sikre/usikre og behandling

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kugledyr — 14. februar 2016, 15:55

Hej - Jeg er igang med at få stablet en lille balje til RCS på benene, så da jeg hørte de skulle have huler tænkte jeg "fint - mig over til vestkysten og samle nogle sten, i en gang kogende vand med dem og vupti, så er den klaret".

Men hvilke materialer egner sig egentlig til at komme i akvarier og er der nogle rimelig sikre måder at behandle ting på så man er sikker på ikke at få uønskede kemikalier i sit akvarie?

Hvis man koger tingene kan man vel slå de fleste bakterier ihjel, men er der andet man skal være opmærksom på?

Så vidt jeg forstår er metal uegnet da det interagerer med vandet og kan frigive uønskede stoffer (bl. a. tungmetaller), men er der andre ting der for alt i verden ikke må komme i akvarier, eller skal der tages stilling til fisk, ph osv. hver eneste gang?

scn — 14. februar 2016, 16:34

#1
En tot mos, og de er glade. Eller lidt trærødder. De skal groft sagt bare have noget at kunne kravle på.

Granit er helt fint. Jeg ser personligt ingen grund til at koge stenene, de skal bare skylles for snavs, og så i baljen.

jacob — 14. februar 2016, 17:31

#2 Enig, fuldstændigt overflødigt med alt det kogeri...

MortenDAD — 14. februar 2016, 19:07

på visse sten kan der være kalkaflejringer som ikke er så heldige at få i vandet hvis du gerne vil have det blødt og surt - kan i en vis udstrækning testes med eddike eller andet til afkalkning - bobler de hvide/lysepartier når der kommer eddike på vil stenene være velegnede til Malawitanken; men ikke til regnskovsfiskene

Meng — 14. februar 2016, 22:28

Hvis man samler sten fra naturen, skal man også være opmærksom på at de kan indeholde jern, der begynder at ruste i akvariet. Jeg hentede sten hos en bondemand til en stensætning, og overskuddet brugte jeg i starten i mine akvarier. Jeg opdagede efter nogen tid at de begyndte at ruste, hvilket bestemt ikke er godt for biologien i akvariet, så de røg ud igen.

Hugo — 14. februar 2016, 23:44

Så er det da noget skidt at jeg hælder jern i pytten som noget af gødningen til planterne 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.