LED til Juwel Trigon 190L.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Steffen V. — 20. december 2015, 21:55

Jeg står og er i gang med at starte et 190L hjørneakvarie op, og overvejer at smide LED lys i med det samme men har ingen erfaring med hvad jeg skal vælge.

Maks længden skinnerne kan være er ca. 60-75 ca. afh. af hvordan man sætter dem.
Der sidder 2x28w nu på 60cm.
Det skal funger som selskabsakvarie med både planter og trærødder.

Jeg har kigget lidt på JBM og skinnerne fra Outlight.
Jeg er hælder mest til at smide 1 60cm 18W fra JMB i men er meget i tvivl om det er nok.

Er der nogle der har erfaring med LED i et hjørneakvarie eller bare nogel gode ider så sig endelig frem.

M45B — 21. december 2015, 11:49

For nogle uger siden kørte der en interessant tråd ang. JMB vs. Outlight:
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1650880
Der er et par interessante betragtninger i tråden, bl.a. at hvis prisen er en faktor er Outlight et god bud, men kvalitetsmæssigt er JMB overlegen på flere punkter.
Jeg ville vælge 2 stk. 60 cm. JMB Community hvid/rød. Det giver ca. 17-20 lumen/liter. Det er i den lave ende, men ok til lette planter.
En LED skinne vil være for lidt, men hvis det er praktisk muligt kunne det evt. kombineres med dine eksisterende rør.

Steffen V. — 22. december 2015, 21:42

JMB virker som det bedste valg, dog er prisen for 2 stk. 60cm skinner og en controller lidt skræmmende *blink* men det skal også være noget der virker.

Nogle der har erfaring med Aquatlantis Easy LED? De virker også spændene.

Alpina — 23. december 2015, 00:01

Outlight.dk sælger også LED-skinner i højere kvalitet som noget nyt
Kan ses på http://outlight.dk/shop/high-quality-led-241p.html

Steffen V. — 23. december 2015, 07:57

Dem har jeg godt set, men der mangler en del info inden jeg ved om det er noget der kan bruges.
Samtidig har de et kæmpe minus ved de ikke kan dæmpes.
Da jeg gerne vil kunne juster lysstyrken samt have natbelysning og sunrise.

blob — 24. december 2015, 00:11

De her kan dæmpes http://outlight.dk/shop/led-lys-til-11s1.html
med denne her http://outlight.dk/shop/led-controllere-29s1.html

kawa1751 — 28. december 2015, 15:37

Jeg har været godt tilfreds med dem jeg har købt hos Outlight og indehaver Søren er rigtig go til at være behjælpelig 🙂
Rigtig go service...

-:HC:- — 28. december 2015, 21:39

Jeg går selv med tanken om at konverterer mine T5 rør til LED i mit Juwel Trigon 190 da jeg godt vil have muligheden for at have "sunrise" og "sunset". Nogle af mine fisk reagerer voldsomt på ON/OFF og tænker at det vil ovenstående mulighed afhjælpe.

Har kigget på bla. dem fra JMB på 60cm med tanke på at skulle have en dagslys-rød og varm hvid-rød da det svarer til de to rør jeg har i nu fra Juwel men er i tvivl om det er den bedste løsning mht spredning af lyset. Grundet længden skal de monteres hvor de originale rør sidder men vil de klare opgaven lige så godt? Jeg har reflektorer på mine rør nu.

Jeg havde derfor i tankerne at købe nogle strips eller f.eks. 40cm skinner fra outlight og monterer dem som vist på billedet:


Det kræver selvfølgelig at der skal laves en ny top men det jeg har nu regnet med at der skulle til lige meget hvilken LED løsning det blev til.

Med outlights skinne er jeg dog lidt i tvivl om hvilke jeg skal vælge da Juwels kelvin hedder 8000k for daylight og 4100k for nature hvor de hos outlight hedder 3000k, 6000k og 10000k hvilket formenligt vil give et anderledes lys/farve i akvariet.
Der kan man fra JMB få 30cm men kan jeg ikke se dem i mindre end 8000k og strips i metermål kan købes i flere kelvin varianter.

Nå, det var en fandens masse om mine tanker og det jeg egentlig bare ville sige var: Meld gerne tilbage med hvilken løsning du vælger og tilfredsheden.

- Henrik

blob — 28. december 2015, 22:15

Det er en helt anden måde at se fiskende "vågne" på med "sunriceren" fra outlight, stille og roligt, jeg har 3 led lys i min balje som er en 180 l med 10.000 først og 6000 og 3000 bagerst.i 90 cm
de 10.000 har jeg egenligt ikke brug for men de skærper farverne på fiskene

Alpina — 28. december 2015, 22:54

Der er store beløb at spare hvis man selv orker at købe LED-skinner i udlandet og så lodde eller skrue ledningerne sammen. En 5630-skinne på 50 cm. kan købes for ca. 25 kr. og der er 2 ledninger på (uden stik)

Den LED-controller som Outlight sælger kan også købes billigt i udlandet.

Man skal så lige huske, at hvis vares varens værdi overstiger ca. 80 kr. så skal der betales moms og et ekspeditionsgebyr på ca. 165 kr. til Post Danmark.

Planter vil gerne have det røde lys som 3000 kelvin giver og hvis man supplerer med 6000 kelvin ser det hvidt ud i akvariet, med en smule blåt. F.eks. ser forfinnerne på mine Scalarer lyseblå ud når de belyses med 6000 kelvin (sammen med 3000 kelvin).
Jeg synes at 10.000 kelvin er alt for blå, men det er jo smag og behag.

Udelukkende 3000 kelvin giver også akvariet en pæn farve som passer til mit beige bundlag, og det ligner bestemt ikke en urin-prøve.

Alpina — 28. december 2015, 23:01

#9 Hvordan har du forbundet ledningerne fra LED-skinnerne på LED-controlleren, hvor der jo skal monteres ledninger uden stik?

Jeg synes det er så praktisk at der er stik på 5630-LED-skinnerne fra Outlight.

Eksempel på LED-skinner 5630, 50 cm. til 25 kr.
http://www.ebay.com/itm/50CM-5630-5050-SMD-36-LED-Aluminum-Alloy-Shell-Strip-Hard-Cabinet-Light-Low-heat/281319114585?_trksid=p2047675.c100005.m1851&_trkparms=aid%3D222007%26algo%3DSIC.MBE%26ao%3D1%26asc%3D34494%26meid%3D4ec20eed4c484b769a47a16e3c19440d%26pid%3D100005%26rk%3D1%26rkt%3D6%26sd%3D350999319265

Om moms og gebyr
http://www.toldpriser.dk/toldregler

blob — 28. december 2015, 23:50

Der følger det hele med hos outlight men de sættes i med skruer i så hun stik sider i fast til time controleren så de er til at tage af på en nem måde
https://www.youtube.com/watch?v=XJrbfCEwjy4
i stil med dette

Steffen V. — 29. december 2015, 13:25

Takker for alle indputtene.
Efter at have læst og overvejet mange ting bestemte jeg mig for at selv samme sætte lyset med LED skinner magen til dem fra Outlight.
jeg valgte dog at bestille dem forskellige steder i udlandet, da der er mange penge at spare, og jeg ville gerne have nogle i 50cm.
Det er dog de samme type skinne med 5630 og vandtætte stik.


Jeg har bestilt controlleren magen til den fra Outlight samt 4 stk. 50Cm 6000K skinner 2 Stk. 50cm 3000K skinner 1 Stk. 50cm 10000K samt 1 stk. 50cm Grow light i 4rød 1 Blå.

Min plan var at monter alle skinner godt fordelt og der efter styre lysstyrken på dem med controlleren for at få et lys som jeg syntes bedst om.

Skinneme med Rød/Blå regner jeg med at køre på lavt blus for ikke at få farve påvirkningen fra den, skinnen på 10000K er tiltænkt natbelysning på lavt blus, men vil da ikke udelukke at jeg måske bruger den om dagen.

Det er planen lige nu, men kan jo hurtigt blive ændret, når jeg får lyset leveret og begynder at monter det.

blob — 29. december 2015, 14:01

ok glæder mig til at se om du sætter billed op med det tændt:)

-:HC:- — 26. april 2016, 21:40

Hvor langt er du kommet med projektet??

- Henrik

OO — 27. april 2016, 11:41

Hej HC

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/storage/debat/2692FDE7-95F2-3CE5-C6935A28B8102ED7.jpg
Jeg er faktisk meget interesseret i dit projekt og vil gerne vide hvordan det går med strips i låget. Der ser faktisk ikke så kønt ud hvis lamperne skal hænge 30 cm over akvariet. Kan du beskrive alt i detaljer Fra indkøb til det færdige resultat. Du kan selvfølgelig få "sunrise" og "sunset" men hvor mange transformere bruger du?
Du må gerne skrive til "ole@ole-oberg.dk" med svaret?
Ole

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.