Hvor meget plads skal 3 betta splendens have?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MoreFishMoreJoy — 10. december 2015, 08:23

Jeg står og skal til at starte et par nye akvarier op og jeg tænkte på at have betta splendens i det ene. På grund af det står jeg nu og tænker hvor meget plads 3 styks(1 han 2 hunner) helst burde have. Jeg har haft akvarie i et par år og har holdt/holder flere forskellige slags fisk men har stadig at forsøge mig med kampfisk eller bare labyrintfisk overhovedet. Jeg håber på at nogen vil kunne give mig nogen gode tips udover et svar på mit spørgsmål.

På forhånd tak. 👍

fishyfishy — 10. december 2015, 08:48

mindst 50L og så SKAL det være forholdsvist velbeplantet for ellers kan de stresse hinanden i perioder
men helst længere op i antal liter
jeg havde 3 hunner og en han i 128L - nu er han dog død så der er kun de 3 damer

MoreFishMoreJoy — 10. december 2015, 09:02

Det er jo godt at høre for så kan jeg jo sagtens putte dem i mit 128L. Nu skal jeg så bare finde nogle gode planter at have i akvariet med dem.

Tak for svar!

fishyfishy — 10. december 2015, 09:37

du kan også godt have flere hunner hvis det er. jeg har haft 5 til min han på et tidspunkt
han var meget tolerant og der går/gik også andre fisk i akvariet det gik fint lige indtil han en dag blev sløj og døde men det kan fiskene jo ikke gøre for

MoreFishMoreJoy — 10. december 2015, 09:40

Det lyder jo godt. Så kan det jo nok gå med en fire-fem hunner og et par andre småfiske til at pynte lidt på det.

fishyfishy — 10. december 2015, 09:53

ja sagtens. jeg har både mollyer (og der overlever pænt mange unger), blå limia, rødnæser, sort fantomtetra og diverse bundlevede både kuhliål, pansermaller, 2 L-maller, 4 pandasmerlinger, 3 klipperejer og en del amanorejer

de eneste er der fandet i bestand er mine 6 dværgøksefisk der er blevet til 4, men jeg er usikker på om de er angrebet og ædt, sløje, døde og så ædt eller om de er hoppet op, de er jo vilde med at springe

jeg tror bare ikke at fiskene skal være under 2 cm som fuldvoksne for så er der nok en risiko

MoreFishMoreJoy — 10. december 2015, 09:58

Jeg takker mange gange og glæder mig nu spændt på at få sat de nye akvarier op. 😉

Soes — 10. december 2015, 13:25

Når du nu vælger at holde kampfisk sammen, bør du sørge for at have backup akvarier nok til at du kan skille dem ad hvis det ikke går, de kan være meget stride, og selvom det går idag er ikke ensbetydende med at det også går i morgen, og tag endelig ikke fejl af hunnerne de er ligeså hissige som hannerne, så det kan ligeså godt være ham det får tæsk. 🙂 Du kan heller ikke være sikker på at hunnerne kan enes, de kan slås ligeså voldsomt som hannerne.
Endelig skal du huske på at kampfisk gerne vil have varme, ingen cirkulation, og frisk vand, hvilket kan være svært at kombinere med selskabsfisk. 🙂

MoreFishMoreJoy — 10. december 2015, 14:12

Soes tak for hjælpen. Jeg har skam osse et backup akvarie(tilnøds to) stående hvis nu de skulle komme op at slås eller noget andet skulle ske som kræver et ekstra akvarie. 🙂

Sølz — 10. december 2015, 23:21

Der er INTET, der SAGTENS kan lade sig gøre, når man taler om kampfisk!
Læs artsbeskrivelsen inkl. brugeroplysninger og bliv en hel del klogere.

Når det så er skrevet, så ved jeg godt, at enkelte akvarister er født under en "heldig stjerne", der må gøre, at deres kampfisk manger kamp-genet, men det kan du altså ikke regne med.

Du kan risikere, at en han terroriserer et akvarium - ganske uanset størrelsen; det sammen gælder nogle af hunnerne, der kan være mindst lige så aggressive, som hannerne kan være.

Med kampfisk er INTET sikkert, men prøv at følge nogle af vejledningerne i artsbeskrivelsen; gør dig nogle overvejelser om, hvordan du vil håndtere nogle evt. problemer med denne smukke og spændende fiskeart.

MoreFishMoreJoy — 11. december 2015, 01:00

Jeg har læst op omkring kampfisken og er godt klar over dens til tider aggressive adfærd. Jeg har tænkt mig at fortsætte med at læse op omkring fisken og spørge rundt hos nogen folk jeg kender der har haft kampfisk i mange år og har haft både dem med og uden kamp-genet. Jeg har gjort overvejelser om den bedste måde at gøre det på blandt andet andre akvarier de sagtens vil kunne komme over i for sig selv hvis ikke de kan gå sammen uden at udvise aggresiv adfærd og angribe hinanden.

Der går osse et par uger inden jeg har tænkt mig at gå ud og købe nogen fisk så har skam ikke tænkt mig bare at kaste mig ud i et projekt og så håbe på det bedste.

Mange tak for svar og hjælpen Sølz

sehested — 11. december 2015, 16:53

De fleste kampfisk kan gå med langt de fleste rolige mindre selvskabsfisk . Det er kun indbyrdes der er problemer mellem hannerne . Hvis der er nogle i selskabsakvariet der får problemer er det kampfisken selv

sehested — 11. december 2015, 16:54

Kampfisken skal bare have en forholdsvis høj temperatur for at trives

MoreFishMoreJoy — 12. december 2015, 04:35

Mange tak sehested.

Eagleauster — 12. december 2015, 08:42

Som andre skriver, er der ingen garanti for, at dine kampfisk vil kunne enes, og selvom de kan som udgangspunkt, kan dette sagtens ændre sig senere.

Noget, som fremmer fiskenes aggressivitet, er, at de fisk (i hvert fald hannerne), som sælges i butikkerne, er blevet taget fra, så snart de er blevet kønsbestemt, og isoleret fra andre fisk i meget små beholdere. Eneste stimulering de får, er, når de kan puste sig op overfor de andre hanner, som man placerer tæt op ad hinanden, så de rigtigt kan få spredt deres kæmpehaler ud. Der er jo ikke noget at sige til, at sådan en fisk, der i forvejen er territorial, kan have usandsynligt svært ved pludselig at skulle dele akvarium.

Jeg vil anbefale dig at finde en privat opdrætter, som har kuldet gående sammen så længe som muligt, og så vælge dine fisk fra samme kuld. Således er fiskene både vant til hinanden, og til at gå sammen med andre kampfisk, og risikoen for blodbad mindskes. Hos en privat opdrætter kan du også få fiskene meget unge, hvis du ikke har brug for at vide, hvordan de ser ud som fuldvoksne.

Mht det med størrelse på akvariet, erfarede jeg, at det ikke var ubetinget lykke for mine kampfisk at blive flyttet fra 54 til 128 liter. Jeg var faktisk nødt til at flytte min han tilbage, da han bare ikke trivedes med den ekstra plads.
Hvis du vælger et større akvarium, kan jeg anbefale Parambassis Siamensis (indisk glasfisk) til selskab. De har samme behov som kampfisken, og deres glasagtige udseende med sølvskær står i rigtig fed kontrast til de farverige kampfisk.

Held og lykke med projektet. 👍

MoreFishMoreJoy — 12. december 2015, 10:56

Mange tak Eagleauster. Jeg vil med garanti tage dine råd med ind i forberedelserne. Man er jo osse så heldig at kende et par stykker med privat opdræt af lige netop denne skønne fisk. 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.