Kære akvarister Jeg starter hermed en tråd, hvori vi kan præsentere de sjældne cichlider vi har gående. Hvis man har en sjælden art,og går ind for bevarelse, så handler det om at udbrede kendskabet, og forklare kort om hvorfor netop denne cichlide er sjælden. - Er dens levested truet, er den indsamlet i få eksemplarer, er den svær at yngle på, osv.
Jeg vil starte med at vise jer Haplochromis sp. "rainbow". Denne fisk er sjælden, idet den er endemisk for Uganda hvor eksport af akvariefisk har været forbudt i mange år. Med tilladelse fra myndighederne, har jeg fået lov til at indfange og udføre denne. I naturen trues dens eksistens, primært ved at nilaborren og andre invasive arter dominerer de fleste vande.
Bruger #669501 — 19. november 2015, 18:29
Spændende:) fantastisk initiativ 👍
Cata — 19. november 2015, 20:44
Meget flot fisk med smukke farver.
Bobtail — 19. november 2015, 22:13
Nosferatu labridens (yellow media luna). Denne art er endemisk til en lille lagune i Mexico kaldet Laguna de la Media Luna. Disse fisk er blevet sjældne og står desværre nok på randen til at uddø, idet lagunen er blevet faunaforurenet med Herichthys carpintis. H. carpintis har vist sig at kunne udkonkurrere N. labridens, og tilmed hybridisere med den.
Disse fisk er som grimme ællinger, der bliver til smukke svaner når de yngler. Her set i begge farvedragter.
malawi250l — 19. november 2015, 22:37
wauu de er smukke
Bruger #669501 — 20. november 2015, 06:10
Rigtig flot;)
Hjp — 20. november 2015, 07:06
Spændende tråd....... Håber der er mange der byder ind. Selv har jeg desværre ikke cichlider mere, men går op i småfisk i 2-4 cm størrelsen, samt maller. I malleverdenen kender man jo også til det, at der er stop og det er svært at få nye arter ind. Derfor det er så vigtig, at være med til at bevare arter, som der allerede er i akvarierne rundt omkring.
Så lad billederne rulle med gode fortællinger. Kunne jo være, at nogle af os evt. kunne blive hooked på at være med her også.
jacob — 20. november 2015, 14:07
Meget spændende tråd ! Håber der kommer meget mere af den slags i fremtiden. Jeg har ikke selv den store interesse i cichlider. Men kender jo problemstillingen fra de fisk jeg selv holder.
Bobtail — 20. november 2015, 22:05
Enterochromis paropius stammer fra Victoriasøens dybere vand. Denne art er sjælden, da der hidtil kun er blevet fanget et individ én gang, og det var i 2007. Et forskerhold var taget ud om natten, for at se hvilke arter de lokale fiskere fangede på det dybe vand. Med op fra dybet kom én hun af denne art, og dens mund var fuld af unger. Hunnen døde (givetvis af sprængt svømmeblære), men de 25 unger overlevede. Kønsfordelingen viste sig at blive 2.23, og nutidens bestand nedstammer alle fra denne ene hun. Arten er ikke set siden, og det er uvist om den stadig eksisterer i det fri, eller om nilaborren har fortrængt den.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.