Advarsel mod brugte startersæt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

McWearq — 6. november 2015, 17:28

Jeg har, for nogen tid siden, deltaget i en diskussion om hvorvidt silicone bliver hårdt med alderen. Det mener jeg ikke det gør, men der er åbenbart akvarier der er sat sammen med andre materialer end netop silicone.
I dag da jeg kom hjem efter arbejde lå der 45 liter vand på gulvet. Et af mine 54 liter akvarier som jeg bruger til yngel var sprunget læk. Jeg troede først at det var en af ruderne der var knækket, men da jeg fik akvariet ned fra reolen, var alle 5 ruder intakte. Til gengæld var hele bagglasset nærmest faldet ud. Akvariet er købt brugt for et års tid siden, og jeg har ikke spekuleret på at det kunne være limet med andet end silicone, men nu opdager jeg så at dette akvarie er limet med en hård plastikagtig fuge, og at det er grunden til at hele bagglasset har sluppet limningen. Jeg har nu selvfølgelig tjekket de andre akvarier, som heldigvis alle er limet med silicone, men måske I andre lige skulle kigge efter, så ikke I får "den store gulvvask" ufrivilligt *doh*

Bruger #669501 — 6. november 2015, 17:32

#1 silikone bliver hårdt og "brugt op" over tid. Især pga. Lys.

Nu ved jeg ikke hvad du har stemt i den omtalte debat, men det holder ikke evigt det skidt:)

Og tak for advarslen fra mig!

Mvh. Ken

cborch — 6. november 2015, 17:36

Jeg mener at siliconefuger bliver hårde hvis akvariet står uden vand i længere tid og dermed tørre ud.

Meng — 6. november 2015, 17:48

Tak for advarslen - Tror lige jeg skal have kigget mit nyopstartede rejeakvarie efter imorgen. Det står lige over pc'en....*blink*

2720Vanloese — 6. november 2015, 18:36

Hvad mærke taler vi om? 🙂

McWearq — 6. november 2015, 18:52

#5
Det er jeg ikke klar over, men det er et af disse sæt med sort plasticlåg osv.

2720Vanloese — 6. november 2015, 19:55

Står der ikke på låget, om det er Aquael eller andet?

tankpasseren — 6. november 2015, 22:13

Som #3 er jeg altså også rimelig overbevist at akvariesilicone kun bliver hårdt hvis det står uden vand i længere tid. Men til #1 hvis du har fået vandskade, dækker din indboforsikring netop når akvariet sprænger læk. Den dækker ikke ved langsom udsivning, netop fordi det oftest er det der sker med akvarier, hvis de bliver utætte, nemlig at der pibler lidt vand ud et sted.

brib — 7. november 2015, 07:57

Jeg har nok omfuget et par hundrede akvarier efterhånden. Og jeg tror at trådstarter har fået et akvarium der har været repareret med forkert fugemasse ( Scilikonelim )

Scilikonefugerne er ikke uforgængelige, men de holder i utroligt mange år hvis den rigtige lim og teknik er benyttet.

De største fjender overfor fugerne er : Barberblads-skrabere - Lige så snart at skraberen har været for tæt på fugen, så er der åbnet for kalkaflejringer. Så begynder nedbrydningen hurtigt . Kalken breder sig ind under fugen og løsner den.

Jeg har stadig akvarier der er limet for mere end 30 år siden og stadig har fine fuger. Til gengæld har jeg også set og haft akvarier, hvor der har været sumpskildpadder - rotter og mus i . Disse akvarier har fået ødelagt fugerne .

Den "kære" Algemagnet" som fanden har skabt i vrede, er også den perfekte fuge-løsner .

McWearq — 7. november 2015, 08:41

Jeg har nu fundet toppen frem, som jeg ikke har brugt. Af den fremgår det, at mærket hedder "Water Home" men på bagsiden er teksten omkring wattforbrug osv. på tysk - så akvariet stammer formentlig fra Tyskland.
Akvariet har ikke været repareret eller omfuget, såvidt jeg kan se, og fugen er knaldhård, og ikke den mindste smule eftergivelig. Deraf konkluderer jeg at der ikke er tale om silicone, men en anden form for lim, og det forklarer måske hvorfor hele bagsiden kunne løsne sig på én gang.
Jeg tror egentlig ikke der er mere at tilføje, men min opfordring til at tjekke jeres småakvarier gælder sådan set stadig 😉
#8 Alle mine akvarier står i en kælder med betongulv, så der er ikke sket nogen skade. Iøvrigt løb det meste af vandet ned i en udslagsvask.

Tue T — 7. november 2015, 17:10

Det var ellers en oplevelse man godt kunne være foruden:( men altid noget du ikke fik gulv ødelagt, hvordan gik det beboerne?
Jeg har selv planer om at sætte et 54 liters op jeg fandt billigt, men er lidt usikker på standen af fugerne, de er silicone men ligner der har været en skraber på..

2720Vanloese — 7. november 2015, 17:23

Hvem bor under hans kælder? Nisserne?😀 Eller er det akvariets beboere, du spørger til?😎

Ja jeg tænkte også på fiskene om de alle døde.......

McWearq — 7. november 2015, 18:24

Nej fiskene overlevede på mirakuløs vis. Bagglasset vippede ud, men da akvariet stod meget tæt op ad en væg, løb vandet ikke ud af de nederste 5 centimeter, og det var heldigt for de 10 Corydoras sterbai, som svømmede uanfægtet rundt 😎

USB_akvariegødning — 8. november 2015, 02:17

Det er længe siden jeg advarede mod 54 liter Waterhome, jeg er sikker på der er eller har været en fejl i forb. med fugningen...
Har haft 2, de sprang læk nøjagtigt samme sted alt efter hvordan akvariet vender enten bageste venstre hjørne øverste halvdel af fugen slipper eller forreste højre hjørne...
resten af fugen slipper hurtigt ned til kant pga. vandtrykket...
Så hold jer langt væk fra waterhome eller fug det om allerede fra start...

De to jeg havde blev købt samtidigt og sprang læk med en måneds mellemrum ...
Akvarierne havde stået i ca. 3-4 år og der havde hverken været anvendt algeskraber med barberblad eller magnet ditto .... 🙁

KasperK/Lolland — 8. november 2015, 22:37

[citat]Jeg mener at siliconefuger bliver hårde hvis akvariet står uden vand i længere tid og dermed tørre ud.[/citat]

Hvis der er tale om eddikesyre-baseret akvariesilikone, er der som minimum en holdbarhed på 40-50 år.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.