Malawi Mbuna temperament

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Poul E. — 30. oktober 2015, 14:21

Jeg har valgt 3 af de mest rolige mbunaer i 3 forskellige farver til mit 660L malawiakvarie.
Det drejer sig om Golden Special, Acei Yellow Tail og Iodotropheus Sprengarae.

Jeg kunne dog godt tænke mig at tilføje 1 eller 2 arter mere for at få lidt mere farvespil, men vil ikke gå på kompromis med temperamentet.
Jeg har for en uge siden fjernet en lille flok Melanochromis Interruptus fra akvariet fordi de var alt for aggressive for de 3 andre arter.
Så hvis jeg skal have flere arter i akvariet skal de være mindre aggressive end dem. Spørgsmålet er så bare hvilke arter det så skal være??

Jeg har Pseudotropheus Socolofi og Melanochromis Cyaneorhabdos Maingano "på hånden" hos en god ven, men er i tvivl om det er en god idé eller det giver det samme opdelte akvarie med alle fisk pånær 1-2 Interruptushanner i den ene ende af akvariet som da jeg havde Interruptus i akvariet.

Og er der andre alternativer der er til at få fat på?

Hvad mener du/I?

ThomasBallerup — 30. oktober 2015, 15:44

pseudotropheus acei "yellow tail acei"
bliver store, er meget aktive med på den fede måde,
De er helt utroligt flinke overfor hinanden og alle andre i akvariet.
Så er de også rigtigt flotte, min han og hun er også meget glade for hinanden, og holder sig rimeligt tæt til hinanden,
jeg har endda set dem stoppe kampe hos nogle af mine mere "tossede" mbunaer.

ThomasBallerup — 30. oktober 2015, 15:49

Er du på jagt efter noget farvestrålene ?
kik på Pseudotropheus crabro, også kaldet Bumble Bee
som unge kan de godt være lidt stride, men som store gamle falder de til ro, og laver ikke det mindste balade,
de er helt klart de største mbunaer, hvis det handler om at fylde noget, i dit store akvarie,
jeg er rigtigt glad for dem, har dem i alle størrelser.

Melanochromis Interruptus, ja enig, dem har jeg også, endda en masse yngel af for tiden,
de er jo flotte og sjove farveskiftere når de vokser op, men pyha, de er aktive og vilde !!
og kan godt være efter alt og alle.

Shortey — 30. oktober 2015, 16:22

melanochromistyperne skal du helt sikkert holde dig væk fra de er kendt for at være nogle hidsige sataner.
hvis du sådan helt firkantet skal se på det så er det labidochromis og nogle af cynotilapia typerne du skal kigge efter.
Men tag ikke fejl de afra kan også godt bide fra sig hvis det drejer sig om at forsvare deres territorie,men eller gør de ikke det store skade. Enkelte pseudotropheus og maylandiatyper kan også gøre det (bla maylandia pyrsonotus hvor der følger lyserøde hunner med til) hører også med i den rolige kategori.
så er der pseudotropheus saulosi (hvor ynglet er gult og hannerne farver over i det blå omkring de 4-5 cm)
men den er der åbentbart individuele opfattelser af hvor aggressiv den er herinde,vores er meget fredsommelige ihvertfald.
jeg ville ikke anbefale den pseudotropheus crabro hverken hvad angår farve eller temperament.
det er heller ikke just den kønneste fisk efter min opfattelse.

Andersen01 — 30. oktober 2015, 17:55

evt tag et kig på

pearl mutt

Shortey — 30. oktober 2015, 18:26

den labidochromis perlmutt har vi også herhjemme og det er også en rigtig yndig fisk med dens hvide kontrast,og så er det også en forholdsvis rolig art. Men jeg ville nok være lidt tilbageholdende med at smide den sammen med de golden spec desværre *skeptisk*

super flot fisk 👍

Andersen01 — 30. oktober 2015, 18:39

jeg har mine gående sammen med golden spec

og de er hamrene ligeglade med hinanden. de holder sig til hver deres damer er min erfaring

Shortey — 30. oktober 2015, 18:43

men risikoen er der 😉

Andersen01 — 30. oktober 2015, 18:47

Ja men tror bare ikke det sker på grund af den store farve forskel der er på dem.

Bruger #669501 — 30. oktober 2015, 18:51

Hej.

Har du oplevet interruptus som aggressive? Jeg synes at de små melanochromis er atypisk blide...

Hvis du skal have en ekstra art, der ikk krydser med dine nuværende, så er der masser af muligheder. .

De fleste cynotilapia er oplagte. For eksempel afra og mbamba typer. Kingsizei typer.

Nogle få pseudotropheus Er en mulighed. -evt. Socolofi Eller en elongatus type.

Jeg ville også holde mig fra at blande goldens med andre labidochromis. Selv om det var oplagt.


Der er også det med at have fisk nok. Det er helt typisk at de slås som sindsyge hvis der er lidt få fisk i:)

Mvh. Ken

Bruger #669501 — 30. oktober 2015, 18:53

Goldens og pearlmutt krydser...
Lissom hvide og gule goldens "krydser". Goldens er generelt ikke kritiske, overhovedet*skeptisk*

Andersen01 — 30. oktober 2015, 19:41

så har jeg bare været heldig indtil videre. 🙂

Bruger #669501 — 30. oktober 2015, 20:09

Man har jo lov at være heldig:)

Mine vf. Goldens har krydset med mine ps. Polit for eksempel. De goldens er bare løsagtige. .

Poul E. — 30. oktober 2015, 21:41

Tak for jeres input....indtil videre. Vil meget gerne have flere.

For at remse op hvad I hidtil har skrevet:
1. Melanochromis arter skal jeg holde mig fra - det hælder jeg også selv til omend jeg før har haft Maingano og kender andre der har og de virker mere rolige end Interruptus og Auratus som helt sikkert er blandt de mere aggressive mbunaer
2. Perlmutt er rolig, men der er for stor risiko med kryds med Golden
3. Ps Socolofi er en mulighed - som jeg også selv regner med

Yderligere noter:
Udover at det skal være nogle af de mere rolige mbunaer så skal de også have farver....både hanner og hunner....jeg gider ikke kedelige grå hunner.
Jeg har selv Saulosi i et artsakvarie. Jeg har overvejet at have nogle af dem i mit 660L også, men jeg synes det er lidt kedeligt at have dem i flere akvarier og de fungerer altså supergodt i et artsakvarie.
Cynotilapiaarter....ja Axelrodi er klart en mulighed....dem har jeg før haft og de er ret rolige. Til gengæld har jeg også haft Afra Cobue og de er virkelig aggressive....og hold da op hvor får man hurtigt rigtig mange grå fisk i sit akvarie 🙁

Shortey — 30. oktober 2015, 22:13

cyaenorhapdos maingano har vi også haft en stor flok af hvor vi blev postivt overrasket, de var slet ikke så voldsomme som folk gjorde dem til. og så gav de et godt farvespil med den mørkeblå farve og de vandrette striber hvor både hunner og hanner ser ens ud i farverne,og hvor farven altid er der på dem uanset humør. Om vi bare var heldige med vores flok skal jeg ikke kunne sige.
Og ja den saulosi er nemligt rigtigt fed i et artsakvarie det har du fuldstændigt ret i 👍

Poul E. — 30. oktober 2015, 22:19

Jeg er set ikke i tvivl om at Auratus og Interruptus er langt mere aggressive end Maingano, men spørgsmålet er bare om de alligevel er for aggressive for de ret rolige arter jeg ellers har.....

Shortey — 30. oktober 2015, 22:37

hmmmm ja den er svær syntes jeg *skeptisk*
så er det nok bedre at holde sig til det sikre..
og risikoen for mørke og kedelige hunner er altså til stede ved de fleste arter desværre.
ellers havde kingsizei pulpican også været et udemærket bud

Poul E. — 30. oktober 2015, 23:03

Ja jeg ved godt at det er svært. Jeg er ikke helt uerfaren indenfor malawicichlider men synes alligevel det er svært at sammensætte de helt rigtige grupper af fisk.

Jeg har også overvejet Aulonocara, men så vidt jeg ved er de eneste Aulonocara hvor hunnerne har farve Firefish og de skal vel have farvefoder for at holde farven og det er ikke for smart at give ret meget farvefoder til mbuna....så er der større risiko for bugvattersot....

Shortey — 30. oktober 2015, 23:37

ja det er ikke altid lige nemt det kan godt være lidt af et puslespil der skal gå op noglegange.
og sammensætningen er jo altafgørende for at der hersker harmoni i baljen 😀
den aulonocara firefish skal jeg ikke kunne svare dig på jeg holder mig KUN til mbuna 😉
jeg har heller aldrigt hørt at farvefoder skulle være årsag til bugvattersot? *uhh*
der findes jo også naturligt farvefremkaldende foder som cyclops som er udemærket til disse fisk så længe man ikke overfodrer med det.

Bruger #669501 — 31. oktober 2015, 06:50

Jeg vil erklære melanochromis auratus for den farligste mbuna. Uden tvivl...
dog ikke interruptus. Dem har jeg haft i årevis og jeg har for tiden to voksne hanner og en lille han der går og farver. Og dem oplever jeg slet ikke som aggressive.

Mht. Farvefoder. Så hører det overhovedet ikke til i mbuna akvarier. Det giver nemlig mavepine. Og man får meget store fisk. Rædselsfuldt:(


Peøv at kigge på pseudotropheus elongatus gruppen. Der er flotte hunner til.
Selv har jeg "mpanga" "chewere" "neonspot" og "chailosi" det er måske en mulighed?

Poul E. — 31. oktober 2015, 07:14

@Ken:
Under artsbeskrivelser her på siden står der om elangotus mphanga at hunnen er brun og at fisken er meget aggressiv.
Jeg har selv haft chewere for nogle år siden.....hunnerne var der ikke meget ved mens hannerne var ret flotte. Temperamentsmæssigt ligner de meget saulosi som efter min mening ligger over Golden i temperament men under fx Afra Cobue.

Men at du synes at Interruptus ikke er aggressive viser jo bare at vi oplever fiskene meget forskelligt. Jeg tror at sammensætningen af fisk er altafgørende for hvordan fiskenes temperament opleves. Har man for få fisk opleves mange mbuna som sky og der er større tendens til ballade fordi der er færre fisk at fordele tæsk imellem. Vælger man at sætte flere aggressive arter sammen vil mange af de ellers aggressive arter opleves som rolige fordi de bliver holdt nede af de endnu mere aggressive arter. Jeg synes selv at arter som Afra Cobue, Estharae og Auratus er blandt de mest aggressive jeg har oplevet og jeg kunne ikke drømme om (igen) at sætte dem sammen med nogle af de mere rolige mbunaer som dem jeg har nu...

Poul E. — 31. oktober 2015, 07:20

Ud fra det I skriver her og hvad jeg ellers kan læse mig frem til så skulle jeg roligt kunne kaste mig ud at indføre en lille flok Socolofi til akvariet så det tror jeg at jeg vil gøre.

Men jeg kunne jo stadig godt tænke mig en lidt anderledes farvet fisk da Socolofien jo er lys blå og Acei Yellow Tail lys lilla og så har jeg de gule Golden og de brune rustcichlider. Men generelt er det vel sådan at jo mørkere blå/sort en mbunahan bliver jo mere aggressiv er den? Det er selvfølgelig ikke en tommelfingerregel man kan køre 100% efter da der er masser af undtagelser, men en slags rettesnor....

Poul E. — 31. oktober 2015, 07:33

Nu ved jeg godt at hunnerne er ret kedelige hos disse 2 arter og at især den ene minder noget om Acei i farven, men jeg er altså helt tosset med udessendet på hannerne hos Perspicax Orange Cap og Hongi Red Top. Jeg har dog hørt at de begge skulle være ret aggressive....passer det?

Bruger #669501 — 31. oktober 2015, 08:54

Jeg har mine interruptus sammen med en flok hvide goldens og en flok metriaclima long pelvic. Det er begge rolige arter.

Jeg synes socolofi er oplagt.

Mht. Perscipax. Så har de den mest brune hun i hele lake malawi... hvis du har de perscipax i tankerne, så kan du også overveje ps. Sp. Polit. Det er en meget misforstået fisk:-)

Du kan kigge på cynotilapia " lion". ?

Shortey — 31. oktober 2015, 11:10

ja der kan man bare se hvor forskellige ens opfattelser er med de her fisk,for jeg ville helt sikkert holde mig fra elongatus.
SPECIELT den mpanga er meget agressiv...
orange cap er også meget agressiv og hongien er også okay med i temperament.
socoloffi kender jeg ikke noget til for den har jeg ikke holdt før,men jeg tænker bare det bliver for kedeligt farvemæssigt?
polit har jeg også haft i overvejelserne,den ville også gi en rigtigt flot kontrast i forhold til de andre fisk du har og
der kan godt være noget om at den fisk er misforstået (jeg var selv en af dem) men vores lægger vi ikke meget mærke til mere,
de har deres kampe indbyrdes engang imellem og de holder sig for det meste i bundlaget imellem stenene,
og de fylder ikke meget i akvariet grundet dens størrelse.
men jeg vil nu ikke kategorisere den i samme kategori som (golden og acei) der er den altså mere agressiv.

Bruger #669501 — 31. oktober 2015, 11:57

Hvis der ikke var den krydsnings faktor altså. ..

Der er så mange flotte labidochromis:-)

Poul E. — 31. oktober 2015, 12:46

Helt enig med jer.....Socolofi er oplagt temperamentsmæssigt, men det bliver lidt kedeligt farvemæssigt med kun lysbå, lyslilla, gul og brun. Rustcichlidehannerne har det vildeste farvespil, men det ser man jo kun når man er helt tæt på akvariet. Så der kommer til at mange nogle fisk med mere spræl i farverne....

Politten tror jeg bliver for aggressiv for de fisk jeg har....tror den skal have nogle fisk der giver den modstand....ellers bliver den for dominerende...

Bruger #669501 — 31. oktober 2015, 12:54

Hva med labidochromis mbamba? Det er mok den eneste labidochromis jeg ikke tror krydser med Careleus. .

Poul E. — 31. oktober 2015, 13:45

Den ser spændende ud Ken, men er den ikke svær at finde? Og da jeg bor i Nordvesthylland bliver det jo nok ikke lettere...
Der er vidt lidt delte meninger om hvor aggressiv den er....har læst et par steder og der står det at den er mere aggressiv end Golden Special, men at den stadig kan gå sammen med de fleste andre mbunaer da den primært holder aggressiviteten indenfor egne rækker....

Bruger #669501 — 31. oktober 2015, 14:32

Jamen. Vi finder ALDRIG en mbuna der er lige så rolig som feks. Goldens.

Og man skal passe på at ligge for meget i hvor aggressive arter er. Der er nok en eller anden der har en mening eller erfaring om at alle tænkelige mbuna arter er aggressive.
Men de mere "blide" arter er jo oftest også taknemmelige i forhold til at holde på farven...

Jeg har kun tre arter spm jeg synes er for bøvlede og aggressive.
Det er pseudotropheus demansoni. Melanochromis auratus og genyochromis mento.

Shortey — 31. oktober 2015, 15:19

ja det er jo det...
dem du har i forvejen er også de absolut mest rolige der findes og det bliver svært at finde nogle der matcher i temperament og som samtidigt skal være flotte i farverne og der må heller ikke være en chance for at de kan krydse.
men det gør vel heller ikke noget at de viser lidt tænder? det er jo en del af charmen ved de de her fisk?
så længe de ikke vælter din balje så gør det vel ikke noget?
Når de forsvarer sit territorie,eller når de kæmper om damerne og når der opstår hieraki og de så
viser sine farver er da det fede ved det? *uhh*

Poul E. — 31. oktober 2015, 16:09

Der er forskel på at være aggressive indenfor egen art og på at jagte alt der bevæger sig.....det er der nogle mbuna der gør og dem vil jeg undgå efter at have forsøgt mig med Afra Cobue, Estharae og Interruptus som lige netop gør sådan.....

Og ja.....Rust og Acei er nok de 2 mest rolige mbuna og de holder aggressiviteten indenfor egne rækker. Der er lidt mere spræl i Golden men de holder også det meste af aggressiviteten indenfor egne rækker.

Bruger #669501 — 31. oktober 2015, 16:46

Der er faktisk en gammel mølkugle der en gang har sagt at de acei har en beroligende effekt på akvariet.
Hvad med en af de sorte pseudotropheus?

Bruger #237870 — 31. oktober 2015, 18:53

Jeg har Itungi + Ngara udgaven. De virker ikke helt så godmodige som Yellow tail varianten, dog er de overhovedet heller ikke aggressive.
Yellow tail har jeg før brugt til at trække sky fisk frem i akvariet, lidt som en Chagoi kan i en havedam 🙂

Bruger #669501 — 31. oktober 2015, 20:00

#34 lige præcis jesper!
Chagoi koi virker ihvertfald:)

Poul E. — 31. oktober 2015, 23:50

ja Acei har et fremragende temperament på flere måder 🙂

Bruger #669501 — 1. november 2015, 10:04

Hva med pseudotropheus flavus?

Bruger #669501 — 1. november 2015, 10:16

Eller de der red empress?
Det er godt nok ikke en mbuna. Men de skulle passe foder ok.

ThomasBallerup — 1. november 2015, 12:52

mon ikke der vil opleves lidt varierende resultat på diverse af de fisk der her bliver omtalt på adfærd,
alt efter alle de andre faktore ?
størrelse på akvarie ?
indretning ? andre fisk ? antal af disse ? osv osv.

Bruger #669501 — 1. november 2015, 12:57

#39 jo der er ikke noget endeligt facit.

Der er heldigvis nogle arter der i alles akvarier er bindegale:P

Poul E. — 1. november 2015, 14:59

helt sikkert!! der er mange faktorer der spiller ind....
Generelt synes jeg at det er svært at få et mbunaakvarie til at fungere med få individer....dog er der nogle arter der går fint en 8-10 stykker i et akvarie på ca 250L...

Bruger #669501 — 1. november 2015, 17:01

Det er helt afgjort bedre at have nogen stykker for meget end for lidt af de mbuna:)

Poul E. — 1. november 2015, 22:53

Enig Ken 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.