Nitrat - for lavt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Henrietteb — 17. oktober 2015, 23:53

Jeg har over de sidste 6 dage observeret lidt stigende alger på mine lilaopsis brassiliensis (gulbrune), samt nogle få tråde af sorte "stride" alger på nogle få blade. De sidste har jeg klippet bort når jeg så dem. Er ikke helt sikker på hvad det er for nogle alger.

Jeg starter denne tråd fordi jeg har testet mit akvarievand og fundet at nitratniveauet ligger på 10, hvilket jo er meget fint. MEN, jeg har ret mange planter og er lidt nervøs for om det er for lidt. Ved godt at så længe der er noget frit tilgængeligt er der noget for dem at bruge. Jeg overvejer så blot om der er nok til at brødføde dem alle. Akvariet er på 15 liter, har kørt i snart en måned med god bakteriekultur, der er primært hurtigt til middelhurtigt voksende planter i. Mit filter kører på maks flow og der er god bevægelse i vandet, temperaturen er sat på 27 grader(justeret da jeg observerede algerne. Før lå den på omkring 22) Jeg har gødning under bundlaget og havde indtil for 6 dage siden gødet med flydende tropica specialuzed der indeholder nitrat og fosfat, men overgik til den anden uden dem. Jeg kører med tropicas system 60 co2.

Er det tegn på makro næringsmamgel?

Er nitratniveauet på 10 nok i et godt beplantet akvarie uden særlig stor biologisk belastning(2 amano rejer og en lille malle)

Er der noget jeg skal ændre?

ThomasBallerup — 18. oktober 2015, 00:10

Med det du siger.. lyder det til at alt er helt som det skal være, ingen grund til at ændre på dine vandskifte vaner.

Bruger #937779 — 18. oktober 2015, 00:43

Det kunne lyde som staghorn alger. De kan komme hvis bladet et beskadiget. Jeg ville hæve nitratet til 20 ppm særligt fordi du har så få dyr.
Under alle omstændigheder så tager det jo ofte et par måneder at køre et akvarie ind. Så mon ikke, at de nye blade kan holde sig fri af alger.
Pøj pøj med det.

Bruger #937779 — 18. oktober 2015, 00:43

Det kunne lyde som staghorn alger. De kan komme hvis bladet et beskadiget. Jeg ville hæve nitratet til 20 ppm særligt fordi du har så få dyr.
Under alle omstændigheder så tager det jo ofte et par måneder at køre et akvarie ind. Så mon ikke, at de nye blade kan holde sig fri af alger.
Pøj pøj med det.

Mr.Frog — 18. oktober 2015, 02:10

Når gødningen virker, så er det fjollet, at skifte til noget andet, man ikke ved om virker.
Men når dit akvarium kun er 1 måned gammelt, så er filteret ikke helt begyndt, at omdanne affaldsstofferne endnu. Så tingene ændrer sig jo, når biologien ændrer sig.

Henrietteb — 19. oktober 2015, 09:37

#2 tak for dit svar:)

#3 Det er også min mistanke, har tilført den oprindelige gødning med nitrat og fosfat og ser an hvordan det går.

#5 Der er bare så mamge der taler imod gødning med nitrat og fosfat at jeg valgte at gå væk fra det.🙁 vil nu se an hvordan det går med lidt tilførelse af nitrat og fosfat gødningen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.