Min flotte han spytter maden ud

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MrFamme — 5. september 2015, 09:43

Hej,

Jeg er lidt bekymret for min super flotte Mylandia Greshakei Han, som er akvariets største fisk. Han er begyndt at gemme sig, og er næsten kun fremme ved fodertid. Men han spiser heller ikke, han tager godt nok maden i munden og tygger på det, men spytter det så ud igen. Dette gentager sig indtil der ikke er mere foder. Hvad kan der dog være galt?

MvH

Morten

Bobtail — 5. september 2015, 09:51

Hej
Din han er desværre syg, givetvis med bugvattersot. - er den oppustet og har den sytråd afføring?
Bedste er at fange den op i sit eget akvarium, og forsøge at behandle den der - men perspektiverne er dystre.🙁

Bruger #669501 — 5. september 2015, 11:12

Jeg er helt enig med bobtail. Det er alle de klassiske symptomer på bugvattersot:(

MrFamme — 5. september 2015, 15:55

Ok Tak for info.

Hvad er udsigten for de andre fisk i akvariet, og kan jeg komme det til livs med medicinering?

Mvh

Morten

Bruger #669501 — 5. september 2015, 16:39

Hvis den ikk er oppustet endnu kan den store måske reddes...

Resten kan reddes med medicin. Hvis du har noget?

MrFamme — 5. september 2015, 19:25

Det lyder godt. Jeg ligger ikke inde med noget medicin. Er der noget du evt. kan anbefale, synes ikke rigtig der dukker noget op når man søger på det.

Bruger #669501 — 5. september 2015, 20:01

Det er metronidazol du skal bruge. Det er langt det bedste præparat(y)

Imellem tiden er det godt med en masse nyt vand. Og luft bobler. Alle de luftbobler du overhovedet kan stable på benene.

MrFamme — 6. september 2015, 08:22

Tak for det Ken.

Jeg går ud fra at det er noget jeg skal have en recept på?

Opløser jeg tabletterme i vand og hælder opløsningen i akvariet? Og hvad med dosering?

Har læst nogle steder at alt filtermateriale skal skiftes, er det stadig aktuelt?

MvH

Morten

Bruger #669501 — 6. september 2015, 09:44

Jeg gør følgende:
Starter med et kæmpe vandskift (50%). Opløser 500mg. Metronidazol per 100 liter vand.
Tilsætter medicin . Og lader dem stå i 10 min. Inden jeg fylder vand på igen.

Afhængig om alle er ramt fodrer jeg så enten minimalt eller slet ikke i 5 dage. Hvor efter jeg skifter vand igen. (50%)
Dagen efter et vandskift 40-50% og på dag 7 et vandskift 30-40-50%.
Alt imens jeg får så meget ilt i vandet som overhovedet muligt. Den bakterie der får dem til at svulme op kan ikke tåle ilt.

Du vil efter det første vandskift på 5 dag opleve en lille forbedring.og så have raske fisk efter det sidste vand skift.
Bare vær opmærksom på at de der har været hårdest ramt skal vænnes langsomt til flagefoder. Deres maver er meget sarte...

gallus — 6. september 2015, 10:10

næsten enig med Ken, med den lille undtagelses, at jeg overhovedet ikke ville fodre, mens medicinering står på.. altså de 5 dage, derefter ville jeg starte meget forsigtigt og minimalt med fodring.

Bruger #528478 — 6. september 2015, 10:41

Orh det er ærgerligt. Held og lykke med det, håber det går godt!

oktober — 9. september 2015, 09:28

Hej mrFrame

Du får lige mine 5 cents om bugvattersot. Jeg er enig med Ken.

Jeg vil dog ikke flytte fisken, men behandle hele akvariet for at være sikker på at jeg får bugt med sygdommen. Jeg vil ogå fortsætte fodringen og jeg vil ligge fodret i blød i vand med medcin. Det øger chancen for at få medicinen optaget i fisken.

Jeg har selv købt metronidazon via e-bay, fra Tims Pet Store og selv om Tim ligger i USA kom medicinen allerede efter et par dage.

Held og lykke

Thomas

Bruger #669501 — 9. september 2015, 09:39

#12 enig.

Jeg ville behandle rub og stub.ig hvis man kan marinere foderet i medicin. Så får de fisk der spiser jo et godt skud:)

gallus — 9. september 2015, 17:50

I forhold til både at tilsætte metrodinazol i maden, plus vandet, roder du for meget med doseringen.. Da alle fiskene vil få medicinen fra vandet via gællerne.

Men skal ikke kloge mig på dette felt, da der ikke ligger nogen fast videnskabelig dokumenteret undersøgelses på dette område.. Jeg har døjet med det to gange hos mine Malawi, og hver gang doseret med 500mg/100 L vand.. Og fuld skrald på ilten i 5 dage UDEN foder overhovedet, plus efterfølgende store vandskift. Og det har virket hos mig.. Der er helt sikkert andre der har haft succes med at fodre under forløbet.. Men så længe mine erfaringer har virket her, kan jeg jo kun udtale mig ud fra dette.. Og der indgår ingen fodring som en af mine faktorer i forhold til at få fisken rask igen.. Grundet jeg ikke vælger at fodre, er jo også at medicinen netop slår fiskene bakterieflora i tarmene ihjel.. Og opstart af fodringen skal forgå meget stille og roligt efter behandlingen.

Der ligger heller ikke nogen undersøgelser om hvorvidt, eller hvor meget metrodinazole (over tid - og hvilken tid) mister virkningen i vand, med et velfungerende filter, eller om hvor meget medicine der optages via gællerne. En ting fraråders der dog, at køre med aktivt kul, samt uv-filter skal slukkes, da metrodinazol i vandet ifølge div søgninger på nettet skulle være meget lysfølsomt.

Doseringen i fodret står der også en del om, med utrolige mange forskellige bud på dette..

MrFamme — 9. september 2015, 20:00

Jeg har nu startet metro behandlingen, og følger Ken's vejledning. Først et stort vandskifte og så 500mg/100l inden der fyldes vand på igen. Jeg venter nu 5 dage og fodrer ikke. Krydser fingre og håber det bedste:)

Mvh

Morten

Bruger #669501 — 9. september 2015, 21:15

#15 jeg har sgu fået opskriften af gallus:D

Men det bliver den ikke dårligere af. .

Held og lykke(y)

MrFamme — 14. september 2015, 16:54

Nå status er nu at jeg har behandlet med metrodinazol, og der er nu gået 5 dage uden fodring. Den ramte fisk ser ikke syg ud og har ikke på noget tidspunkt set syg ud. Har nu fodret for første gang, og maden spytter han stadig ud.

Skal jeg gentage behandlingen, eller skal jeg afvente bedring eller forværring?

Der er ingen andre fisk der viser symptomer.

/Morten

Bruger #669501 — 14. september 2015, 17:41

#17 det er ofte efter de første par vandskift det hjælper. ..

Eagleauster — 14. september 2015, 18:12

[citat]Nå status er nu at jeg har behandlet med metrodinazol, og der er nu gået 5 dage uden fodring. Den ramte fisk ser ikke syg ud og har ikke på noget tidspunkt set syg ud. Har nu fodret for første gang, og maden spytter han stadig ud.

Skal jeg gentage behandlingen, eller skal jeg afvente bedring eller forværring?

Der er ingen andre fisk der viser symptomer.

/Morten[/citat]

Jeg har selv stiftet bekendtskab med bugvattersot. Jeg overtog for noget tid siden en esthrae han, som fik tæv i sit akvarium. Imens jeg havde ham alene, fik han bugvattersot, men det lykkedes at få symptomerne til at forsvinde med medicinering, vandskift, etc. Siden købte jeg et større akvarium og nogle flere mbunaer, og de havde gået sammen 2-3 måneder, da jeg opdagede, at hans symptomer var vendt tilbage, og jeg besluttede mig for at aflive ham. Det var rigtig hårdt, da han havde særstatus, men jeg ville ikke byde ham (eller de andre fisk) et liv fyldt med tilbagevendende sygdom. Ingen af de andre har gudskelov vist tegn på bugvattersot, og jeg håber virkelig, at sygdommen ikke nåede at sprede sig.

Mit forslag til dig er at gøre op med dig selv, om din fisk betyder så meget for dig, at du vil risikere at skulle gentage behandlingen på et senere tidspunkt, og at dine andre fisk måske bliver smittet. Min oplevelse betyder for mig, at jeg nok vil være mere tilbøjelig til at aflive en fisk, hvis jeg får problemer med den sygdom igen.

Uanset hvad føler jeg med dig, og jeg håber for dig, at dine andre fisk fortsat er raske.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.