Demasoni med skuffe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

syhler10 — 11. august 2015, 08:50

Jeg er helt ny i cichlider, og håber at der er nogen der kan hjælpe mig lidt på vej.
Jeg har for 3 dage siden købt mig 10 demasonier, og ser nu at den ene hun helt sikkert har skuffe. Jubii...
Men hvad gør jeg så, jeg vil gerne redde så mange af ungerne som muligt, og tænker om jeg skal tage hende fra.
Problemet er jo så at jeg ikke ved hvor længe hun har haft skuffe, og dermed hvor længe der ca er til at hun spytter dem ud. Kan jeg tage hende fra nu alligevel, eller er det synd, og hvor stort skal det akvarie jeg flytter hende over i være?

Bruger #669501 — 11. august 2015, 09:07

Hej. Og velkommen til de fantastiske mbuna:)

Det er tricky at se hvor langt de er når du ikke er vant til det.

Jeg bruger personligt 25 liter akvarier til spytte afdeling. Hvis du overhovedet ikke har nogen anelse om hvor længe den har haft skuffe, så kan du sagtens flytte den så snart du er klar til det:)

Mvh. Ken

Michael B — 11. august 2015, 09:48

[citat]Hej. Og velkommen til de fantastiske mbuna:)

Det er tricky at se hvor langt de er når du ikke er vant til det.

Jeg bruger personligt 25 liter akvarier til spytte afdeling. Hvis du overhovedet ikke har nogen anelse om hvor længe den har haft skuffe, så kan du sagtens flytte den så snart du er klar til det:)

Mvh. Ken[/citat]
Lige et par spørgsmål i den forbindelse:
1. Hvordan indretter du dine spytte akvarier (filtre, sten osv.)?
2. Hvor længe lader du ungerne gå der?
3. Lader du moren blive der også?

Min første tanke var at lade naturen gå sin gang i baljen, men det er nu også meget rart at være forberedt hvis jeg skulle ombestemme mig 😉

syhler10 — 11. august 2015, 09:52

Ok, jeg har et 54 liters kørende med lidt forskelligt jeg skal af med, så når det er tømt kan jeg altså bare flytte hende over i det.

Når vi nu er ved det med yngel - kan jeg nogen steder finde ud af hvilke arter der kan krydse på tværs? Det er vel lidt relevant at vide i forhold til hvad jeg sætter sammen, når jeg nu gerne vil sikre mig at ynglet bliver "rent".
Og der er jo så mange fantastisk flotte, så jeg vil jo gerne have dem alle (hvis jeg havde pladsen naturligvis) 😀

ThomasBallerup — 11. august 2015, 10:28

dit 54 er da perfekt, hvis du har plads til det..
lidt om indretning, til spytte akvariet :

filter , skal fikses så det ikke suger unger ind, de store elefantfødder er bare den bedste løsning til dette.
5 store runde sten fra haven, så mor kan gemme sig og derved føle sig tryg.
du behøver faktisk ikke sand eller grus i bunden, da moren er helt ligeglad med at flytte rundt eller lege med sandet,
da hun jo har andet i munden.
Når mor har spyttet ungerne, kan hun sagtens gå og passe på dem i 3-6 dage, og tage dem ind igen,
hvis du kommer trampene lidt for hurtigt hent til akvariet, men når hun holder op med dette,
bør hun flyttes væk igen, da hun kommer til at glemme at det er hendes unger og kan spise dem.
du kan også smide en stor stak runde bløde sten i 2-5 kr størrelsen, derved laver du en masse naturlige gemmesteder,
hvor de små unger kan være i fred for en evt sulten mor, sådan overlever nogle af de klogeste eller heldigste unger i mit store akvarie :-)

ja de kan sagtens krydse, og du kan ikke altid se det på det hele små unger, hvis en "forkert" han har været på spil,
så hold lige ungerne i spytte akvariet, til de får de rigtige farver eller striber, og lær at være kold og kynisk,
når det kræves af dig.. det høre desværre med til denne form for hobby..
Et flot malawi akvarie indeholder jo en pæn og velovervejet blanding af fisk,
så det er helt relevant at tænke over problemet med krydsninger,
du gider vel ikke holde dem i rene arts akvarier ? det bliver i hvertfald ikke spændene eller flot at se på.

Bruger #669501 — 11. august 2015, 11:40

#3

1. Jeg har to kokos huler og et par flækkede chausse sten. Oven på alt der en større flad sten. Så en elefant fod til filter og ikke noget lys.

2-3. Jeg lader ungerne gå i spytte balje. Bum bum.. nogle fanger jeg samme dag som jeg ser dem, nogen dagen efter. Andre lader jeg gå med moren 14dage. De der erfaringsmæssigt gerne går og nusser med deres yngel fodre jeg selvfølgelig lidt imens.
Hvis der står en masse andre spændende skuffer i kø, så fanger jeg mor og yngel op så hurtigt som muligt.
Der er slet ikke nogen rød tråd. Kun at jeg lader dem spytte selv...

syhler10 — 11. august 2015, 17:41



Hvad siger i til hende her, er hun ikke også med skuffe?

Bruger #669501 — 11. august 2015, 18:27

Jo meget med skuffe.

Prøv at kigge hvor meget hun åbner munden når hun tygger. Det kan hjælpe dig til at se hvor langt den er:)

syhler10 — 11. august 2015, 18:40

Jeg har lige siddet og studeret hende, og jeg bilder mig ihvertfald ind at jeg kan se noget der bevæger sig derinde... Kan det passe? Og i så fald hvor lang tid har jeg ca til at få flyttet hende?

syhler10 — 11. august 2015, 18:40

Jeg har lige siddet og studeret hende, og jeg bilder mig ihvertfald ind at jeg kan se noget der bevæger sig derinde... Kan det passe? Og i så fald hvor lang tid har jeg ca til at få flyttet hende?

Bruger #669501 — 11. august 2015, 19:48

Ud fra billedet vil jeg også gætte på at det er unger og ikke æg. Du har sagtens nogle dage:)

Nullepigen — 12. august 2015, 13:30

Du skal huske at hun jo gurgler dem rundt,så det kan sagtens være æg som der bevæger sig. Jeg vil også give Ken ret i at det ligner en skuffe som er tæt på at være færdig ELLER en som lige er lavet.
Uanset hvad så syntes jeg da du skal flytte hende,når du nu har plads.
Er ikke enig med Thomas i at der ikke behøver være sand i bunden. Hvis ungerne nu skal gå der længere tid har de godt af sandet,da de selv om de er små godt kan lide at grave og rense gæller. Det er jo en naturlig del af deres adfærd,så hvorfor ikke have det fra starten.
Idden med en masse små sten blandt de store er også god,så kan ungerne gemme sig fra mor,hvis hun nu skulle blive sulten.det vigtigste er at man ikke fylder for mange store sten i så man skal skille hele akvariet ad for at fange mor op igen,så tilpas med sten så hun kan gemme sig er fint.
Held og lykke med de små,de er altid sjove at følge,og især ens første kuld..

Michael B — 12. august 2015, 13:51

Kan man erstatte elefantfoden med et hjørne hmf?
Jeg har et 45L som ikke bliver brugt, og jeg tænkte det kunne gøre det ud for en spytte balje, der så blev startet op med vand fra den balje moren går i.
Hmf filteret er tænkt at skulle køre med et powerhead, men kunne alternativt drives af en tjekkisk luft hævert. Hmf filteret vil så ikke være klart med bakterie kultur osv. men jeg forestiller mig hyppige vandskift i en balje med unger, hvor jeg sandsynligvis vil fodre lidt rigeligt.

Tanker?

ThomasBallerup — 12. august 2015, 14:04

hej nulle, moren er ligeglad med sand når hun har noget i munden
og de små nye unger er også ligeglade med med sandet, det kommer først efter et par md, at de leger lidt med det.
Det er korrekt at indrette med sand, hvis det ikke bare er spytte akvarie,
men et sted hvor ungerne skal blive længere tid og blive store nok til at komme i det store akvarie, eller blive solgt.

Bruger #669501 — 12. august 2015, 14:48

jo et hhjørne hmf er også fint.

Jeg har bar bund i mine sputte baljer. Og i de akvarier hvor de bor indtil de er 15-20mm. Er der et minimalt lag sand.

Det er dels pga. Rengøring og fordi jeg fik klemt ret mange af de små med nettet da der var sand i.

Nullepigen — 12. august 2015, 19:57

Thomas læste du overhovedet hvad jeg skrev?

Hvis det er et enkelt akvarie (som jeg har forstået) Der skal bruges som spyttebajle/opfodring af yngel,hvorfor så ikke indrette det så optimalt som muligt?
Noget helt andet er at de spytte baljer/opfodrings akvarier vi har både har sand og sten,både for fiskenes/og syns skyld.
Syntes der går lidt for meget produktion og ikke velfærd i det, at dumpe en fisk ned i et kar med få sten så hun kan gemme sig,bare for at for at kunne lave nogle unger til salg,sorry!
Så kan vi vel lige så godt have 15,15 l spande stående på rad og række med fisk der skal tømmes?

Bruger #669501 — 12. august 2015, 20:14

#16 her er der noget meget apropos spændende læsning(y)


http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1630450

syhler10 — 12. august 2015, 21:31


Ser det her acceptabelt ud??

Nullepigen — 12. august 2015, 21:34

#17
Og hvor vil du så liiiige hen med den tråd?!
At jeg spørg til en fisk Jeg utroligt gerne vil have yngel på og vil prøve en tumbler på da hunnerne gentagne gange spytter,hvad pokker har det med den her tråd at gøre?

Synker vi så lavt nu Ken?
Du blev tydeligvis ramt/fornærmet/følte dig udsat af mit indlæg,det skal du være velkommen til at svare på,det der latterlige niveau gider jeg overhovedet ikke synke ned på!

Nullepigen — 12. august 2015, 21:36

#18
Det ser fint ud,måske en sten ovenpå de 3 flade og så del dem lidt fra hinanden så det tilsammen laver en hule.
Pumpen skal du nok have en nylon strømpe om,da den ellers vil suge de små unger ind.

Bruger #669501 — 13. august 2015, 06:19

#19 det slog mig bare at hvis man har et generelt behov for at være belærende om velfærd og etik og moral, så er det altså bedst at man har noget at have det i...

Men du har måske sand i bunden af din tumbler?

#18 du skal lissom have lavet nogle huler. Gerne nogle stykker så fiskene har noget at vælge imellem. Jeg har fundet at halve kokosnødder er rigtig gode at have nederst, under stenene.
Hvis der ikke er nogen gode huler så bliver de skuffe fisk stressede i spytte baljen. Og det er jo ikk meningen:)

Nullepigen — 13. august 2015, 08:46

21# hold da op! Så fordi jeg har prøvet at have en tumbler sat til 2 gange så er jeg lige pludseligt ikke kvalificeret til at kommentere på velfærd?
Det er overhovedet ikke det samme Ken,og forstår slet ikke dit personlige angreb?! Med noget tråden ikke handlede om,utroligt barnligt,især fra dig!
Men fair nok du følte dig trådt på over mit indlæg,det siger jo mere om dig end mig 😉
Utroligt voksent(y) især af en admin *blink*

Bruger #669501 — 13. august 2015, 09:18

#22 du behøver ikke at tage det personligt. Det er helt generelt og omhandler ikke kun dig.

For dit vedkommende er jeg egentlig fløjtende ligeglad hvilken praksis i bruger. Men netop fordi jeg er administrator er det jo min bestilling at holde orden. Og at skulle sparke nedad på alt og alle, ovenikøbet om emner som du ikke selv efterlever. Det er altså for fjollet. .. såmænd(y)

Nullepigen — 13. august 2015, 09:43

22# hvordan kan jeg ikke tage det personligt når du henvender direkte til mig og henviser til en tråd hvor du tydeligt vis har en anden mening om hvad jeg gør?

Holde ro og orden som admin? Hvad er der og holde ro på?
Jeg hverken sparker til nogle eller andet.jeg kommer med min mening,ligesom du så sandeligt også gjorde i MIN tråd?!
Tråden om Fainzilberi osv.
Og at vurdere at jeg åbenbart er så forfærdelig fordi jeg har brugt en latterlig tumler er så langt ude!
Det er DIG som sparke ned på alt og alle,og har igen lige hængt mig ud,fordi du ikke lige var enig i det jeg skrev!

Shortey — 13. august 2015, 10:33

Ken det er ikke dit job at sparke ned på alt og alle du er uenig i!
Det her skulle gerne være et forum hvor vi alle skal kunne ytre vores forskellige meninger og holdninger,
og altsamment i en ordentlig tone. Det er vel også gældende for admin? For du har det med at hagle folk ned du er uenig med og som måske gør tingene anderledes end dig. Fordi du er admin er det vel ikke ensbetydende med at alt hvad du gør er rigtigt?
Og at vi alle så skal hoppe og springe efter dine vise ord?
Du syntes det er synd at tømme fisk (på trods af at du har tømt en million fisk før selv)
vi syntes det er synd at lade hunnerne gå langt over tid så det slider på hunnerne fordi de ikke kan slippe væk som i naturen.
Du syntes det er ucharmerende med en egg-tumbler og dårlig stil,vi syntes det er ærgeligt at holde dem i en spyttebalje på kun 20 liter i op til 4-5 uger ad gangen. og sådan kan vi jo blive ved. Vi behøver altså ikke alle være enige.
Og man behøver heller ikke kaste med mudder og synke ned på børne niveau hvis man har andre holdninger.
Jeg syntes det er brand ærgeligt at ENDNU en tråd skal ødelægges på det her istedetfor at skrive en personlig besked i indbakken hvis man har et problem,hvis der er noget man er utilfreds med,eller hvis man har noget på hjerte.
For her sidder trådstarter og skulle bruge noget hælp men istedet ender det med mudderkast *skeptisk*
Det her forum er ved at få en rigtigt uheldig drejning og det er virkeligt ærgeligt for os som holder så meget af den her hobby.

ThomasBallerup — 13. august 2015, 11:15

uden at være på jagt efter at fornærme nogen (man skal jo kunne tåle at høre om andres holdninger eller oplevelser)

her er lidt af egne oplevelser og egne holdninger.
(samt i er i øvrigt meget velkommen til at mene noget andet og gøre noget andet)

æg tumbler = nej tak
pille æg ud af munden = nej tak (ikke en eneste af mine overlevede, dum ide gjort ved en fejl)
pille unger ud af munden = helst ikke, men gør det en gang i mellem, sorry.
man kan tage fejl af en hun hvor meget skuffe hun har, og man kan komme til at skylle æg ud.
lade hunnen spytte ungerne selv = bedste og letteste løsning for alle parter.
lade hunnen gå i spytte akvarie = ingen andre vil spise ungerne de første par dage,
samt lav det endeligt så stort og flot og korrekt indrettet som i har plads til,
men hun er i praksis rimeligt ligeglad med pladsen, vil jo helst bare gemme sig bag 3 store sten,
og hun er også ligeglad med sand når munden er fuld.
små unger er også ligeglade med sand de første par uger,
men igen put bare sand og palmer ind hvis i lyster og evt har brug for at ungerne bliver i dette akvarie i flere md.
Det er altid lettest at holde yngle / spytte akvarier rene hvis de er uden bundlag,
samt indfangning af små fisk kan koste dem livet da det lettere kan komme i klemme med sand og sager i.

Bruger #669501 — 13. august 2015, 11:58

#23 hvis du i #12 mener at der skal være sand i bunden af spytte baljer, men selv. Bruger egg tumblere. Og synes om at tømme hunner, Så stopper al logik jo.. Man kan altså ikke være troværdig hvis man prædiker noget for andre, men selv dyrker noget andet.

Længere er den såmænd ikke.

Bruger #669501 — 13. august 2015, 11:59

#26 98% enig(y)

Nullepigen — 13. august 2015, 12:12

Omg Ken! Jeg oprettede en tråd fordi MIN yngligsfisk her hjemme ikke kunne holde på ungerne,så jeg enormt gerne ville have nogle unger fra ham.
Fordi at jeg 2 gange har prøvet en tumbler,helt ærligt.
Hvad fanden har det med sand i spytte akvarier at gøre?
Og selvfølgeligt er gøg og gokke enige 👍

Shortey — 13. august 2015, 12:14

#28 man kan jo så også sige at vælger du at holde dine fisk i akvarier,og samtidigt pudser glorien med at man ikke vil tømme en hun (fordi det er dyremishandling) er ude af alt logik 👍

Bruger #669501 — 13. august 2015, 12:25

#29 så det er ok at du bruger egg tumbler, men dybt åndsvagt at andre ikke har sand i spytte baljer.?

#30 du har da en pointe. Men det er nu ikke udelukkende ud fra et etisk synspunkt at jeg ikke bryder mig om at tømme fisk. Jeg synes hele vejen rundt at det er problematisk. Desuden er det i MINE øjne fuldstændig unødvendigt.
Derudover er der jo nogle der både har akvarie fisk OG tømmer deres hunner. De må jo i den logik være dobbelt dyreplagere:D

Shortey — 13. august 2015, 12:27

vi holder vores fisk i akvarier så at bilde sig selv ind at man gør tingene "på den naturlige måde" er fuldstændigt malplaceret.
For INTET af det vi gør kommer i nærheden af hvordan det foregår i naturen.

Nullepigen — 13. august 2015, 12:40

Utroligt jeg skal hen for at forsvare mig selv,og især til dig!
Hvis du læser hvad jeg har skrevet jeg ved ikke hvor mange gange nu,så taler vi 2 kuld jeg har prøvet! Du vil meget gerne have det til at lyde som om det er noget vi køre i stor stil her hjemme!
At du køre opdræt i stor stil,putter dine hunner i små akvarie uden andet end 3 sten er dit valg!
Vi har alle forskellige måder at gøre tingene på,men en ting er helt sikkert,du skal ikke hænge mig ud på et offentligt forum,fordi du åbenbart har ondt i røven over mig.

Prøv lige at læs mit Aller først indlæg igen(y)

Bruger #669501 — 14. august 2015, 06:29

#33 få lige lidt proportioner på det hele. Du personligt interessere mig højest på samme niveau som hvad genboen derhjemme skal have til aftensmad.

Derimod er det da noget irriterende at du først gør dig klog på hvad der er korrekt og mest naturligt i forhold til hvordan mbuna bør have indrettet deres spytte akvarier, og at du og Ronni i øvrigt mener at det er helt umuligt at efterligne noget naturligt i et akvarie. Ydermere kan jeg da oplyse dig at i naturen er der næppe nogen mbuna unger på bundlaget. For der bliver man altså bare spist...
Det naturlige for mbuna unger er sprækker og meget små huler i sten.

Alt det til sammen reducere det hele til det rene vrøvl... det synes jeg ihvertfald;)

Shortey — 14. august 2015, 08:23

"spyttet naturligt" 😀 Den er sku god Ken! 😀

Nullepigen — 14. august 2015, 08:45

Du behøver ikke blande Ronni ind i vores 2s diskussion,hvad jeg skriver er for egen regning.
Selfølgeligt kan du ikke give en Mbuna eller nogen anden fisk for den sags skyld,de samme forhold som de har i naturen. MEN du kan give dine fisk De bedste forhold som muligt så længe de er i vores akvarier.Og en spyttebajle/ opfodringsakvarie kald det hvad du vil,burde ikke bare være et tomt akvarie med 3 sten,det er jo så langt fra alt som noget kan være,uanset om hunnen kan gurgle sand eller ej.Hunner med skuffe har også en vane med at "klø" munden og som alle andre fisk skællene i sandet,endnu en grund til sand.
Det er også noget vrøvl at små unger ikke får noget ud af at have sand,og hvis I ikke har set små unger grave og hygge sig i sand,så vil jeg mene i ikke kigger nok på jeres fisk,dette sker allerede fra de er ganske små. Man kan jo trods alt lige så godt gøre forholdene så optimale som muligt?
Et forslag er feks at have en bunke med sand bagerst i spyttebajlen,så kan man stadig fange unger op uden at klemme dem med nettet,det behøver jo ikke være så meget som i alm akvarie,men bare der er noget.

Jeg syntes det er beklageligt at jeg skal forsvare mig,skære alt ud i pap osv. For dig hele tiden.At du skal kalde mine indlæg vrøvl! Prøv og se lidt ud over din egen næsetip Ken.

Bruger #669501 — 14. august 2015, 09:29

#35 er det mest naturligt at lade fiskene spytte deres yngel i ro og mag, eller at prygle æg og unger ud af knolden på dem?

Du må da selv kunne høre det.*doh*



#36 vi er helt enige om at man skal give sine fisk de bedst tænkelige forhold.

Hvad det så betyder er vi langt fra enige om. Det er som at sammenligne æbler og appelsiner.

For en god ordens skyld må jeg hellere præcisere at i mine spytte baljer er der foruden en elefant fod følgende:

2 kokosnød huller. 2 flækkede chausse sten. En kenya rock. Og en stor flad sten placeret oven på det hele.
Det er jeg glad for.

Men spørgsmålet er så, hvad synes DU er de optimale forhold?

Nullepigen — 14. august 2015, 09:48

# Det kan du læse i mine 9 andre indlæg i denne tråd,så det behøver jeg vel ikke skære ud i pap for 10. Gang.

Ja dine spyttebajlen lyder da fine,hvis fiskene kan være der:P
Så mangler du bare lidt sand(y)

SandieM — 14. august 2015, 10:33

#1
Hej :-)
Spændende verden du går ind i, og her er der rigtig mange meninger og holdninger kan jeg vidst godt garantere dig :-)

Jeg bruger et 25 l akvarie med grus og planter, samt en kokosnød til at lade hunnerne spytte i. Din bekymring i forhold til, at du ikke ved hvor langt hun er henne, kan du prøve at kigge hende ind i munden og se, om det ligner æg eller om der måske er små øjne at få øje på :-)

Jeg plejer med lidt tålmodighed at kunne få øje på ungerne, og 3 uger fra jeg opdager skuffen ca, flytter jeg hunnen medmindre jeg kan se det stadig kun er æg, og hun måske har spist de forrige og startet forfra igen.

Jeg lader hende i fred og ro spytte ungerne ud og gå med dem i ca 4-5 dage hvor jeg fodre lidt, så ungerne ikke ender på middagsbordet ;-) hehe!

Hvis du vælger sand/grus, vil jeg anbefale dig lyst sand, for ungerne er tit mørke og svære at få øje på, når man skal fange dem henover mørkt grus... Ja, jeg taler af erfaring ;-D

Min generelle mening er, at når man er så "fræk" at tage deres frihed fra dem, så er det mindste man kan gøre vel at lade dem få deres unger i fred og ro ;-)

Rigtig god fornøjelse :-)

Bruger #669501 — 14. august 2015, 11:57

#38 det jeg ikke kan forstå er at du taler for sand i spytte baljer, men selv tømmer dine fisk.
- Men det er sgu nok min opfattelses evne der efterlader sig noget tilbage at ønske*doh*

Det kunne selvfølgelig være større spytte baljer. Og jeg har ikke samvittighed til at tage de meget store arter fra og smide dem i spytte balje. Men de der kan komme i, de kommer i. Og er der optaget i fødeafdelingen, så må de spytte i akvariet..

Og apropos at kigge på sine fisk. Så er der nogen der har opdaget at 9 ud af 10 fisk med skuffe holder sig i et lille bitte område i akvariet. Så jeg synes at det er okay med 25 liter.

Og hvordan du vil holde et lag sand i den ene ende af feks. Et 25 liter, det ved jeg ikke...

kalaila — 14. august 2015, 13:15

[citat]#38 det jeg ikke kan forstå er at du taler for sand i spytte baljer, men selv tømmer dine fisk.
- Men det er sgu nok min opfattelses evne der efterlader sig noget tilbage at ønske*doh* (...) [/citat]

Jeg kan ikke se, hvad der er så svært. Jeg har ingen mening om, hvad der er rigtigt og forkert her, men at man i én bestemt situation har valgt at bruge egg tumbler (som kortvarigt stresser hunnen), betyder da på ingen måde, at man ikke kan have en mening om en helt anden situation, hvor fiskene skal opholde sig i længere tid (om det er dage eller uger) under de givne forhold.

Gå efter bolden. Sværere er det heller ikke.

ThomasBallerup — 14. august 2015, 14:30

mon ikke bare den gode Ken har læst lidt for mange Aviser for tiden..
Politikkere der siger vi skal spare, men selv score kassen på dobbelt løn,
Ja sådan nogen folk er jo svære at tage seriøse.

Men jeg er med at vi her på siden, bør holde hver tråds sager for sig selv
og ikke lede rundt efter sager i andre tråde, og blande det sammen..

Nullepigen — 14. august 2015, 14:35

[citat]mon ikke bare den gode Ken har læst lidt for mange Aviser for tiden..
Politikkere der siger vi skal spare, men selv score kassen på dobbelt løn,
Ja sådan nogen folk er jo svære at tage seriøse
[/citat]

Var det en smart hentydning til mig det der?

Bruger #669501 — 14. august 2015, 17:39

#41 altid efter bolden.
Det var da bare dejligt hvis man kunne få en konklusion på hvilken af mange meninger der menes. Og på hvem's vegne.

Det var heller ikke for at rive op i gamle sår, blot for at forstå hvad i alverden der snakkes om.


Det her er jo trods alt ikke årsmøde i det radikalt liberale folkeparti.

Michael B — 14. august 2015, 20:15

Please, come on, kan vi ikke snakke fisk? Der er rigtig mange gode informationer for os newbies her i tråden, kan vi ikke lade være med at drunke det i personlige antipatier?

daltiny — 14. august 2015, 22:07

jeg troede at man som adm skulle være uvildig,hvis der skal til at bonkes oven i hoved kan jeg ikke bruge det til noget!!!!!!!
jeg håber vi alle gør det bedste for vores fisk,og ikke fortælle andre hvad der er rigtig og forkert.
skuffer mig at en adm deltager i disse spørgsmål/diskussioner

Bruger #669501 — 14. august 2015, 23:03

#45 Jeg har vitterlig Ingen antipati. Derimod tjener det da et formål at præcisere hvad der menes.

#46 det er vel også udemærket at få defineret hvad der er bedst for vores fisk. Og hvis det er forkerte fakta der lægges frem, så hjælper det jo ikke.


Der er en halv klog mand der har et motto :" Alle har ret til deres egne holdninger, men ikke deres egne fakta"

Jeg vil også meget gerne lære noget nyt. Men det skal altså være noget der har bare liiidt fat i virkeligheden;)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.