Dagen hvor Charlie's liv skulle slutte. historien om mig og min kampfisk.

For over et år siden købte jeg en fantastisk smuk betta super delta tail. Han var rød blå og havde hvid halespids.
han var en lille fyr men min kæreste og jeg var enige om at ham skulle vi have med hjem. Han kom i en pose og vi kørte hjem fra Avifauna.

Da vi kom hjem og han kan i vandet var han super sky og gemte sig meget. dette gjort han i en hel uge. men en dag hvor jeg gik forbi ham begloede han mig. han fulgte mig nøje og jeg kunne tydeligt se at han tænkte. jeg valgte at gå frem og tilbage og han fulgte mig med hans øjne, der viste jeg at han ville være noget helt specielt.

jeg begyndte at stikke hånden ned i baljen hvor han til sidst ville svømme hen og ligge sig i min hånd og blive nusset 'nærmest' det var så skide hyggeligt. *rødmer*

Han kunne se forskel på min kæreste og jeg, for når hun gik ned og satte sig foran akvariet gik han helt amok. han svømmede frem og tilbage hen til hende og hvirvlede rundt som en glad hun der skal tisse!, Ved ikke hvad det var der gjort ham så glad for hende, det var jo mig der fodrede ham? men det var han altså.

og sådan gik det i lang tid.

Vi skulle for nogle måneder siden flytte og derfor skulle Charlie være alene i den gamle lejlighed i en hel uge, jeg kom og fodrede ham hvor han gik helt amok hver gang han så mig. og så kom dagen endelig hvor han også skulle flytte, et nyt hjem for os alle 3 . men som dagene gik blev han mere fjern, ingen lyst til at hvirvle rundt og hans pragt begyndte at visne, jeg prøvede alt men intet hjalp. han lå bare i overfladen let på skrå og kiggede på mig med sine store mørkebrune øjne. jeg havde ikke lyst til at tænke på at jeg skulle tage valget .. valget om at aflive en fisk som har haft en så stor personlighed og en så stor del af min kærestes og jeg liv.. men i dag sad og foran akvariet og snakkede til ham. det var som om at han gav mig lov til at ende det, han var rolig og strittede ikke imod da jeg samlede ham op med min hånd, han kiggede bare på mig. som om han var glad. han virkede slet ikke stresset eller noget, jeg lagde ham på skærebrættet og to min kniv som jeg havde gjort klar inden så den var 110% skarp, han skulle ikke lide mere, min ven. og derved sagde jeg farvel til ikke bare en fisk, men en del af vores familie.


Tænk sig at en fisk kan gøre et så stort indtryg på et menneske. at den kan have så meget personlighed. at man kan græde over dens død. at jeg som en voksen mand på 25 kan fælde tåre over dette.. ..


Hvil i fred Charlie. du vil være savnet. din løjerlige fantastiske fisk!.

RIP Charlie 🙁

RIP Charlie. Jeg føler med dig Nicklas.

Du må ud og finde en erstatning selvom det nok aldrig bliver det samme.

Mvh. Michael.

Nårh.. Sidder og får tårer i øjnene 🙁
Jeg kan godt huske Charlie fra dine tidligere poster, hvor du ivrigt fortalte om ham 🙂
Så det gør mig ondt at høre, at han ikke kunne mere. Du traf det rigtige valg.

Jeg håber, at du finder en ny kampfisk med mindst ligeså meget personlighed som kære Charlie.

meget sødt at nogle er SÅ glade er deres dyr :-) Det er bare et godt tegn.

Jeg takker jeg takker 🙂

denne hobby er hård og sjov og super spændende og stopper nok aldrig med at holde fisk!

Jeg er helt med på, at kampfisk har en persononlighed, der ofte adskiller sig fra andre alm. akvariefisk, men jeg mener ganske enkelt, at det er et skråplan at menneskeliggøre en fisk. Jeg har pt. ikke nogen kampfisk, men har over lange perioder haft mange af slagsen.

Der kan være ganske mange årsager til din kampfisk´ s adfærdsændring - lt fra alder, syf´gdom , stress o.lign. MEN derfra til at gøre den til en ven af huset. Og da slet ikke at andre føler sig kaldet til RIP - ?- de er en akvarierfisk, vi skriver om. Det er simpelthen for meget.

#1 Det lyder som om, at den fisk har haft et godt liv og det er det vigtigste. Det er en rørende historie og man skal være en hård negl for ikke at føle med jer. Fint med mig, at i har taget fisken til jer som i har. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over folks motiver for at holde fisk.

Sølz, du kan vel være ligeglad med hvordan folk har det med deres fisk. Det er stadigvæk et levende væsen.Er selv blevet ked nogen gange, når jeg fanger en fisk ind til aflivning. Har man ikke noget pænt at skrive, så Lad være

#8 Hold kæft hvor er du dog et sølle menneske. Er det ikke underordnet om det er fugl eller fisk? man holder da stadig af sine dyr når man anskaffer sig dem. Det lyder ihvertfald som om du ikke har en skid følelse for dine dyr desværre....

#7 Hold da op. Lyder som om at du ser dine fisk som en prydsgenstand mere end et dyr. Ucharmerende kommentar.

RIP Charlie!

Det er da lidt sødt, og om noget måske også en lille smule underholdende, at vi tillægger vores fisk så stor en plads.. Har fuld forståelses for trådstarters tab af fisk, og fandmne også ærgeligt her, når jeg mister en fisk af den ene eller anden årsag.. Men ligefrem at personliggøre fisken, som trådstarter, endda med fiskens accept af en tur på skærebrætet er altså også i min verden at lade det stikke lidt for meget af..
Der kommer heller ikke nogen RIP herfra, men stor forståelses for det ærgerlige, i at have mistet en fisk i har været glade for, håber da i snart får hevet en ny hjem til akvariet.. Og jo det bliver helt det samme igen, sådan er det med fisk, hundehvalpe og andet vi vælger at holde os, det kan godt være gamle King,var den bedste hund der levede, men den nye King, er nu præcis lige så god, bare på en anden måde, sådan bliver det også med den nye kampfisk..
Forsat god søndag herfra.

Synd for dig at FISKEN måtte aflives, men tankerne som tillæges fisken er noget som foregik inde i dit hovede, måske havde du brug for det for at kunne aflive den.

Vi skal lige huske den gode tone!!! På forhånd tak venner.

Der er måske overdrevet lidt i dramatiseringen, men ja den fisk betød sgu noget, specielt meget for min kæreste.

alle har det forskelligt med deres dyr, jeg har aldrig haft problemer med at aflive dyr. men fordi at jeg har gået et i hvad halvandet år eller sådan op af dette dyr som tydeligvis lagde mærke til mit tilstedeværelse var det noget helt andet.

men sådan er livet og det er bare at komme videre 🙂

Hr. Malberg blev hele 18 år gl. da han gik til de evige fiskevande.

Det var da en trist oplevelse at skulle samle et kræ op, som havde sat flere tusinde efterkommere i verden.

Køn var han sgi godt nok ikke , men han havde da charme 🙂 På et marked fik fruen og jeg lavet 2 T.Shirts med hans billede på. Og en dag var der et barn i 5 års alderen der pegede på billedet og sagde : Mor mor , prøv at se den grimme hund manden har på sin trøje 🙂

Hr. Malberg begik faktisk selvmord. På en eller anden måde var det lykkedes ham at få viklet hovedet ind i en stump fiskesnøre, som jeg bruger når jeg binder anubies på rødder.

#7

Nu skal du ikke føle dig helt alene med den holdning.
Den der menneskeliggørelse af dyr, finder jeg også en smule foruroligende, især tillæggelsen af menneskelige egenskaber, finder jeg stærkt bekymrende.

Anyway, jeg håber OP finder en ny fisk der kan sprede lige så meget glæde.

Det eneste problem jeg kan finde i denne tråd, er enkelte folks kommentare.
Dette er et Akvarie forum, og Trådstarteren er derfor mere end velkommen til at beskrive oplevelser, alle typer, gode som dårlige.
Vi andre bliver sku da også lidt kede af eller ærgelige hvis en fisk dør eller skal aflives

Jeg har selv et akvarie tilegnet gaaamle enlige ex-alfa hanner. Der kan de gå og være gamle og trætte i fred.

Man forlader kun det akvarie via wc'et. Men det er en udmærket alderdom for en fisk;)

Ken, hvor sejt med et pensionist akvarium. Thumps up for det 😛

Jeg er sgu så glad for de gamle kuk ure af nogen magre gamle fisk:-)

Ken, 😛:P