Kan disse fisk sammen i 54 liter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gooner — 3. august 2015, 09:01

Hej!

Jeg er nybegynder indenfor akvarieverdenen. Jeg havde længe gået og overvejet, om jeg ikke skulle anskaffe mig et akvarie med noget liv i, og det gjorde jeg så i weekenden. Jeg købte et 54 liters akvarie. Jeg ønsker at lave en bund med lyst sand samt placere nogle planter. Angående fisk så kunne jeg godt tænke mig nedenstående fisk. Kan de mon sammen og hvor mange fisk skal jeg gå efter?

Dværg spore frø
http://www.theaquariumwiki.com/Hymenochirus_boettgeri

Guppy
http://www.theaquariumwiki.com/Poecilia_reticulata

Jeg kunne også godt tænke mig en tredje art...måske neonfisk eller sådan nogle, der renser akvariet ved at placere deres mund på glasset (hvad er det nu de hedder?). Ville det være en god idé?

God mandag! 🙂

Gooner — 4. august 2015, 09:47

Jeg har læst mig frem til, at de godt kan sammen. Jeg har tænkt mig at købe noget lyst sand, men hvor store skal sandkornene være? Hvor mange liter/kg sand skal jeg mon købe til mit akvarie?

Med hensyn til planter går jeg nok efter noget ceratopteris og cryptocrone.

Wision — 4. august 2015, 10:17

Jeg ville nok vælge enten fisk eller frø, det er en dårlig kombi.

Se for eksempel her:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1341485

Generelt får man mest glæde af at indrette sit akvarium efter en arts behov, og så holde sig til arter med samme behov, uden at forsøge at indgå kompromis for dyr, som har det bedst hver for sig.

Gooner — 4. august 2015, 11:03

Tak for info. Kan være, jeg må nøjes med fiskene i første omgang. Med hensyn til sand-spørgsmålet i #2...er der nogen, der kan hjælpe med det? :-)

Michael87dk — 4. august 2015, 18:50

Velkommen til forum. Du kan nøjes med 5kg. Det er fint. Neon er akvariet for lille til. De kræver som minimum 80 liter. Hvid skybjerg i en flok på 10stk er flotte sammen og nemme fisk at starte med.

Sporefrøen er et rovdyr og vil æde de fisk den kan gabe over.

Sugemaller vil jeg vælge med omhu da mange arter hurtigt bliver for store og dovne.
Læs godt her inde i artsbeskrivelserne og gå bag efter ud til din lokale forhandler med det nedskrevede latinske navn eller L-nummer.

Hvad planterne angår så er de flotte de cryptocryner. Der er mange varianter af dem.. De kræver dog lidt gødning og lidt til rødderne for de bliver rigtig flotte. Prøv de 7 kugler fra jbl bare en enkelt kugle ved hver plante.

Mvh. Michael

Gooner — 5. august 2015, 10:08

#5 > Tak for det detaljerede svar. Er det lige meget hvilken slags sand jeg køber og hvor? Er der noget sand, jeg skal undgå, selvom sandkornene har den rette størrelse? For eksempel har Maxi Zoo flodsand (0,1-0,5 mm), men det er vel lige lovligt for fint?

Mutti1 — 5. august 2015, 10:23

Hvis du køber det med afrundede kanter og 2-4 mm i diameter, så kan det ikke gå helt galt 😉

Michael87dk — 5. august 2015, 20:49

Jeg har selv flod sand i mit akvarie. Det er afrundet fra naturens side.
Køber du det grus som mutti snakker om så er det også nemmere at gøre rent med en bundslamsuger.
Du skal dog være opmærksom på hvis du vil ha pansermaller på bunden kan de slide deres skægtråde ned med det grove. De kan bedst lig at rode rundt i meget fint sand. De går også og rydder op i foderrester.

Jeg fjerner aldrig foderrester det sørger de for og rejerne.🙂

Mvh. Michael

Gooner — 14. august 2015, 08:35

Endnu en gang tak for jeres svar. Jeg lærer hver gang, jeg læser herinde! Mit akvarie er stadig ikke klar til fisk endnu, men jeg er i gang med forberedelserne. Nu skal jeg købe noget foder til guppyerne og dværg frøerne. Jeg har læst mig frem til, at guppyerne spiser alt flagefoder og frostfoder. Er der nogle mærker, der er bedre end andre? Jeg har kig på nedenstående link. Og hvilken slags foder skal jeg købe til frøerne?

Jeg vil gerne købe forskelligt mad, så det bliver lidt varieret. Prisen er underordnet.

http://www.zooplus.dk/shop/fisk/fiskefoder/flagefoder

Wision — 14. august 2015, 11:14

Du skriver at du lærer, men holder fast ved at putte både frøer og guppyer i? 😛

Gooner — 14. august 2015, 12:31

#10 - Haha, det tænkte jeg også på selv. Jeg har på udenlandske fora læst, at det godt kan gå. Det er svært at vurdere, hvad der er helt sort og hvidt eller ej. Hvad der "mest rigtigt". Jeg køber uanset hvad i første omgang nogle guppyer, og så kommer resten senere, hvad end det bliver. Nu kigger jeg på foder 🙂

8700-krib — 14. august 2015, 12:44

#Trådstarter.

Jeg ville lytte til det info du får her på siden, Der er jo ingen grund til at spørge hvis du allerede mentalt er 100% opsat på det.

Men jeg vil også råde til at enten vælge frø eller fisk.
Du skal jo også lige tænke på at det kun er 54 liter, og jo mere du smider i det jo mere skidt kommer der også i dit vand. frøer laver en hulens masse lort, og hvis du så samme tid har en ordenlig omgang guppy som også sviner. skal du skifte vand ret ofte.

som en anden også har nævnt render du måske ind i problemer ang temperatur/planter/opsætning osv fordi du mixer noget sammen.

Smid du nogle fisk i og drop frøen. eller omvendt 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.