Amano rejer i opstartsakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gittejo — 14. juli 2015, 09:24

Jeg startede mit planteakvarie op i søndags. 120 l.
Samtidig startede jeg Tropicas opstarts app op, så den kunne guide mig igennem de første tre måneder med håb om at det ville højne chancerne for succes.
Min fiskemand (Styr på Dyr, Aalborg) anbefalede dog mig at forholde mig kritisk til appen.

Nu på 3. dagen anbefaler appen mig at indføre amano-rejer. 1 stk. per 5 l. vand.

Lad mig starte med at indrømme, at jeg intet ved om rejer og aldrig har haft dem i mine akvarier.

Jeg har dog hørt at de kan være sarte.

Er det forsvarligt at introducere dyr så tidligt i processen? Har I nogle erfaringer med enten rejer eller Tropica appen som I vil dele?

Tak på forhånd.

RiggWelter — 14. juli 2015, 11:47

Jeg ved intet om Tropicas opstarts app

Men du kan jo starte med at spørge dig selv. Vil du gerne have amanorejer (Eller andre rejer)

Ellers er det jo lige meget hvad app'en siger.

Jeg har selv amanorejer, og synes, at de er ret sejlivet.

Men, den kaldes også algereje, og jeg tvivler på, at der er ret mange alger efter 3 dage, så du vil skulle fodre dem med rejepiller eller vegetabilsk mallepiller.

Det kan dog være meget godt for at for filtret startet op.

Men amanorejer er jo ikke helt billige i akvariebutikken, så du kunne også skifte dem ud med rcs (kirsebærrejer), som kan købes billigt privat.

I et ny startet akvarium, med nyindkøbte planter fra butik risikerer du dog, at planterne er dyrket med sneglegift, og det vil slå alle slags rejer ihjel.

gittejo — 14. juli 2015, 13:40

Tak for dit input 🙂

Jeg har ikke noget særligt forhold til rejer.

Anbefalingen kommer fordi Amano-rejer skulle være særdeles effektive alge-bekæmpere - væsentligt bedre end f.eks. kirsebærrejer eller siamesiske algeædere. (altså noget, der ligner 300-400% mere effektive)

Men du har jo også ret - det er skisme ikke mange alger i det nye akvarie endnu og hvis jeg ender med bare at skulle fodre dem, så kan det være lige meget.

31K4L — 14. juli 2015, 15:43

Hejsa.

Nu har jeg selv 2 stk amano rejer i mit kun 54l akvarie, så jeg kan måske komme med lidt input om dem. Er først og fremmest enig i alt hvad RiggWelter siger. Amano rejer er trods alt større end de almindelig rcs eller andre smårejer. Så derfor valgte jeg mine. De er større, så du kan bedre følge med i hvad de laver og sådan, og ikke mindst overleve de andre fisks apetit 🙂. Det gør det lidt sjovere. Og ja, det er måske den eneste grund til, at du skulle anskaffe dig sådan nogle, altså for at få lidt at kigge på. Amano rejen føder kun i saltvand, så du får ingen unger ud af dem. Jeg ved ikke hvor effektive algeædere de er, for jeg synes ikke de gør så meget anden end at nulre rundt med deres ben/arme. De sidder da nogle gange på planterne og laver noget, men hvad, ved jeg ikke. For kan da stadig se alger rundt omkring på bladene 😀 Dog er det en hyggelig reje og tror de er sjovere og federe at se på end de små 1-2 cm'ers rejer, som rcs etc. etc..

Her er en video af mine.

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

gittejo — 20. juli 2015, 10:34

Hej og tak for dit input.

De ser nu meget hyggelige ud på din video.

Jeg var ude og få foretaget en vandprøve hos min fiske-pusher og den var slet ikke klar til hverken fisk eller rejer. Sjovt at appen anbefaler det så tidligt i processen.

Indtil videre er jeg ikke imponeret over Tropicas app.

31K4L — 20. juli 2015, 15:03

#5 Nææ det lyder da lidt sjovt at din app foreslår det allerede. Når nu dine vand værdier ikke er gode nok. Men har du fortalt appen hvilken balje, pumpe, mængde og type som du kører med? For uden disse, vil det da også være svært for en app at vurdere tænker jeg.??

mikkel ;P — 20. juli 2015, 17:27

så vidt jeg kan huske så siger appen det er for at få gang i bakterie kulturen, og det giver jo også god mening og hvis du så skifter de 30% vand hver uge burde en håndfuld rejer ikke være noget problem de laver så lidt bæ at det jo nærmest ikke kan ses med det blotte øje 🙂

gittejo — 21. juli 2015, 11:16

#6 Nej, der bliver ikke tastet nogen informationer ind. Dog skriver appen intet om, at man lige skal være opmærksom på sin nitrit-værdi inden man sætter rejer i.

#7 De skriver, at det er for at imødekomme algevækst. Det er dog lidt problematisk at sætte rejer/fisk i et akvarie, hvor bakteriekulturen i filteret ikke er oppe at køre endnu. Det betyder jo, at der fortsat er nitrit i vandet, som er gift for både fisk og rejer.

Så vidt, som jeg forstår skal bakteriekulturen op at køre først - så laver den nitrit om til nitrat, som ikke er giftig for fisk og rejer og som planterne gerne vil bruge.

Jeg syntes umiddelbart at det er fint nok, at appen foreslår rejer imod algebekæmpelse, men at den foreslår det på tredjedagen og uden at vejlede om at man skal tjekke sin nitritbalance først virker.... ikke gennemtænkt.
Hvis jeg havde gjort det, ville rejerne have været døde. Det ville have været synd for de stakkels rejer og kedeligt for min pengepung.

31K4L — 21. juli 2015, 16:53

Det var da en spøjs app 😀

Andersen01 — 22. juli 2015, 00:35

Jeg har kørt efter den app der og den har virket fint for mig jeg fik måske først rejer i 3 dage efter hvad den anbefalede. Men det burde jo ikke have det store og sige og mit var et 128 liters. Men mit vand var så også allerede klar til rejer og fisk efter de dage der.. 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.