kampfisk. hun er klar, han er ikke. kan jeg opdrætte?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BettaEinstein — 4. juni 2015, 22:49

hej
jeg har i mit selskabsakvarie 1 kampfisk han og 4 hunner. 2 af hunnerne har striber og er meget tykke i det. en tredje kun tyk (men hun er også sort på maven så striber bliver svært at se) han laver ingen skumrede og generelt så er det kun i korte perioder at damerne interesserer ham

jeg ved ikke om jeg overhovedet kan opdrætte kampfisk når det eneste jeg har af akvarier er selskabsakvariet + et yngleakvarie som vel og mærket er børnehave for alle mine fiskebabyer (platy, molly, guppy og rejer)

hvad gør jeg her? opdræt kunne da være superhyggeligt men er det muligt?

jeg har kun kunne finde fyldestgørende artikler på engelsk men jeg er så absolut ikke skarp i akvaristik på fremmedsprog så de er for mig slet ikke forståelige *rødmer*
er der nogen der kan udpensle lidt for den dumme 😉 jeg er så forvirret når jeg prøver at finde noget på google *rødmer*

Zookeeper — 6. juni 2015, 13:24

Hvis det er dit 64 liter dine kampfisk går i, så har du faktisk fået svaret før.....

Der er for mange fisk, så hannen har ikke ro og overskud til at bygge skumrede.
Hvis du lod ham gå alene med de 2 hunner, i det akvarie hvor dit filter laver for meget cirkulation i overfladen, så har du måske en chance. Men ungerne vil højst sandsynligt ikke overleve...

Hvis det skal lykkedes, så ville jeg lave et akvarie kun til avl, og så snart æggene er i skumreden, skal forældrene flyttes over i deres "normale" akvarie igen.
I akvariet med æggene, skal du kun have så lidt bevægelse i vandet som mulig! Nogle bruger bla. et "luftgardin" der ligger i bunden. Du skal lave daglige vandskift, for at sikre vandkvaliteten og undgå sygdomme.
Der må højst være 15 cm vand i akvariet. Når ungerne forlader reden, skal de selv kunne komme op til overfladen og suge luft.
Det kan de ikke, hvis det er i et almindeligt akvarie.
De skal ikke foders "normalt" - Artemia eller liquify (mener jeg det hedder)....
Og du skal ikke regne med, at det lykkedes første gang! Kampfisk er svære at yngle på, og det kræver en hel del arbejde, og ungerne er ekstremt følsomme.....

Eagleauster — 6. juni 2015, 14:38

#2 Jeg havde ellers forstået, at man ikke skulle gøre noget med vandet det første stykke tid, om nødvendigt tilføre en halv liter frisk vand uden at lave for megen bevægelse i vandet.

Min han har ikke lavet skumrede siden jeg fik endnu en hun. Da den nye fisk ikke rigtigt har fundet sig til rette, flyttede jeg hende i går til det nye akvarium, og lod de to andre blive tilbage i det lille. Der gik højst et par minutter, før de var vendt tilbage til deres sædvanlige kæresterier og flirtende opførsel. Det skulle ikke undre mig, om der snart kommer en ny skumrede.

Det mest normale er jo, at man tager en udvalgt han og hun fra, når man ønsker en parring, så fire hunner + hvad du ellers har i akvariet er nok for meget at overskue for ham, som Zookeeper nævner. Jeg kunne forestille mig, at det bare er for forstyrrende, når der er andre fisk i akvariet. Jeg ved ikke, om kampfisk også kan danne par ligesom eks. scalarer, men det tror jeg faktisk, at mine to har gjort. Der er en helt anden ro over dem, når de bare har hinanden.

Mht. opdræt, så har jeg jo kun meget begrænset erfaring, men kan dog fortælle dig, at det er noget helt andet end ungefødende! Ynglen er 3-4 gange mindre end guppyunger, og meget sarte. Jeg har haft æg fra to parringer med en uges mellemrum. Første gang var jeg ude og købe luftgardin, luftpumpe, liquifry og artemiaæg, og forsøgte så at flytte nogle af æggene over i et 12 liters folieindpakket akvarium med brugt akvarievand. Efter et par dage var alle unger døde, da de sikkert ikke kunne tåle flytningen og temperaturskiftet. Anden gang lod jeg alle æggene blive, hvor de var lagt, og her var der i hvert fald to af ungerne, som nåede at blive fritsvømmende. Jeg observerede dem et par dage, men så var de forsvundet igen. Jeg tror, at det især var for kraftig cirkulation, der gjorde det vanskeligt for dem at overleve, men andre har da oplevet, at noget yngel har overlevet. Jeg kan så ikke sige noget om, hvor tæt fiskebestanden har været.

Jeg ville ikke selv betegne dette som decideret opdræt, ligesom jeg ikke mener, man er opdrætter, fordi man har mix-guppyer, der laver unger på kryds og tværs. Næste gang jeg prøver, bliver det efter bogen, medmindre de selv får det til at fungere i det nye akvarium. Man skal også tænke over, om man kan komme af med dem (og til hvem), og om man har mulighed for at flytte unger, hvis de begynder at slås i opdrætsakvariet.

Zookeeper — 6. juni 2015, 15:22

Det med at skifte vandet var jeg også lidt usikker på....
For jeg lavede et lille forsøg - lav vandstand og en luftsten (på laveste niveau). Min han har reageret meget kraftigt på, at vandet ikke blev filtreret normalt...
Men jeg mener, at du har ret i, at man ikke skal skifte vand på unger, da de skal næsten ikke må forstyrres 😉

BettaEinstein — 6. juni 2015, 18:37

#2 du har ret i at det er det akvarie, men det er ikke helt de fisk der er i det. jeg har lyttet til folk herinde (ja det har jeg faktisk 😛 ) og rettet til. men det er jo som beskrevet et selskabsakvarie.
i stedte for at skrive hvad jeg lige nu har deri vil jeg hellere skrive hvad der snart kommer til at være deri, da jeg får afhentet en del fisk i morgen så det ville være dumt at tælle dem med. der er:
1 kampfisk han og 3 hunner
3-4 sort molly - hvad der nu er bedst
3-4 platy - igen hvad der nu er bedst
7 neon
5 kobberpansermaller
6 kuhliål - tror jeg. før var de ultra-hypper-ADHD-ål men nu ser jeg dem sjældent

der er meget mere harmoni i akvariet nu og ro på sagerne end før. jeg skal have byttet mollyer med en eller anden fordi de mobber lidt hinanden så jeg forventer at situationen bliver endnu bedre 🙂

men jeg har ikke plads (og lov) til endnu et akvarie så unger bliver kun hvis det kan lade sig gøre med mindre tilpasninger.

af udstyr har jeg allerede liquifry fra et tidligere projekt, jeg har også isolationskasser som kan fordeles rundt i mine akvarier hvis det er. men hvor mange isolationssteder vil jeg eventuelt få brug for?

selvom det dog ikke ser lovende ud

Zookeeper — 6. juni 2015, 19:37

WAU!!!
Det er godt nok mange fisk, i det akvarie!!!

Det kunne måske lykkedes, hvis altså hannen laver en rede, og hunnen vil lægge æg der - men igen, det kræver at der bliver skåret MEGET ned på antallet af fisk.
Så kunne du i teorien flytte skumreden (meget,meget forsigtigt) i en isolationskasse....men du skal være meget heldig, hvis de overlever flytningen.
Både æg og unger er ekstremt følsomme, så der skal intet til, før de dør.

Du skal huske på, at det er en Kampfisk har navnet af en årsag.....og at 3 damer måske er lige i overkanten!

Jeg vil faktisk råde dig til en ting - bestem dig til, om du vil have et selskabsakvarium, eller et til kampfisk som du vil forsøge at avle på. Du kan ikke have begge ting på en gang.

Eagleauster — 6. juni 2015, 22:00

Godt at høre, at der er kommet mere balance i akvariet. Dog forstår jeg stadig ikke meningen med så mange kampfisk sammen med alle de andre arter, men jeg kan jo heldigvis gøre tingene anderledes i mit eget akvarium. 👍 Hvis dine mollyer ryger, synes jeg, du skal lade være med at smide nye fisk i akvariet. Du risikerer, at det skaber kaos igen, og ja, det er jo ikke fordi der mangler liv.

Jeg tror ikke, du skal regne med kampfisk parringer og slet ikke overlevende yngel. Husk også lige, at du får problemer, hvis dine kampfisk pludselig bliver aggressive overfor hinanden, og du ikke har mulighed for at flytte dem. 40×40×40 er ikke et særlig stort areal, så det må være svært for dem at søge væk fra hinanden.

BettaEinstein — 8. juni 2015, 16:48

jeg vil ikke rigtig af med nogle fisk, skulle jeg af med nogle ville det blive mine 2 platyer, men vil det gavne noget? elelr er det ligemeget?

og hvordan ved jeg hvilken dame jeg eventuelt skal beholde? 3 af mine 4 damer er meget meget tykke nu og har striber (den ene hun skal væk alligevel da hun jagter de andre damer) og kun en har ikke striber. han viser ikke mere interesse for den ene frem for de andre

og er det muligt at de kan yngle i selskabsakvariet og ungerne flyttes (evt skumreden med æggene hvis ikke forældrene skal med der) til mit "børnehaveakvarie" sammen med andre fiskeunger?

det er ikke for at køre profitabelt storopdræt men mere bare for at opleve ungerne og sådan

med hensyn til skjul så er akvariet indrettet med skovtema dvs. der er en del åbent areal med lidt bundplanter og en del lavasten og bag de lavasten er planterne så tætte at jeg ikke kan se hvilke fisk der gemmer sig derinde

Zookeeper — 8. juni 2015, 18:21

Da du har så mange fisk på et lille areal, vil det have stor positiv betydning for de andre fisk's trivsel, hvis du fjerner de 2 platyen.

Synes stadig, at du skal ned på 2 hunner.
Hannen er rigeligt stresset i forvejen, så jo mindre fisk - og ikke mindst hunner - vil hjælpe.
Så KUNNE han komme i humør, og lave en skumrede....

Nej, du kan ikke flytte skumreden over i et akvarie, hvor der går andre fiske unger.
For det første vil der være alt for meget cirkulation i akvariet, for det andet er jeg sikker på, at de andre fiskeunger vil synes det er lækkert, at spise ungerne i skumreden!
Som sagt både af mig og Eagleauster, så er ungerne EKSTREMT følsomme...hvis det skal lykkedes, skal du følge de råd vi har givet dig i denne tråd.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.