Brune planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Katherina — 28. maj 2015, 16:11

Hvorfor ser mit akvarie sådan her ud? hvad gør jeg forkert??

Eagleauster — 28. maj 2015, 17:01

Det dér er penselalger. Uden at vide hvad du gør overhovedet, er mit bud, at dine planter mangler næring. Tilsætter du gødning? Hvor kraftig er cirkulationen i akvariet? Det ville være fint med et billede af hele akvariet. Hvor meget lys har du på planterne? Jo mere du kan sige om dit akvarium, jo nemmere er det at hjælpe dig.

Din anubias på billede 2 er en langsomtvoksende plante, som faktisk foretrækker at stå skyggefuldt. Hvis den plantes under lyset, bliver den stresset og udskiller kulhydrat, som fører til penselalgevækst.

Dine planter er virkelig hårdt ramt. Anubias er halvdyre, så den ville jeg beholde og fjerne alle blade med alger på og derefter placere den et mørkt sted i akvariet. Jeg kan ikke helt identificere din anden plante, men der tror jeg dit eneste håb er, at klippe toppen af og plante den og så ud med resten.

Du kan lære om forskellige alger her:
http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=8

Der er også nogle gode artikler om gødning på den hjemmeside.

Katherina — 28. maj 2015, 20:33

Tak for dit svar det var meget venligt af dig. Nej jeg tilsætter ikke gødning da jeg er helt ny ud i faget med akvarie. Cirkulationen er meget kraftig da vi har en fluval 405 til en akvarie på 128 l. Vi tilfører desuden meget ilt. Lys på planterne: der har vi 2 rør som vi er blevet anbefalet af en butik og lyset er tændt ca. Fra kl. 15 - ca. 23.
Tak tak

Katherina — 28. maj 2015, 20:40

Mit akvarie ser sådan ud.

Eagleauster — 28. maj 2015, 21:44

Det tilrådes at man kun har lys på akvariet seks timer om dagen de første ca tre uger og derefter trapper op til otte timer. Når akvariet er kørt godt ind efter ca. tre måneder, bør lyset ikke være tændt i mere end 12 timer om dagen.

Når man bruger CO2 er det vigtigt at det harmonerer med lys- og gødningsmængde. Jeg bruger ikke selv CO2, så jeg kan kun henvise dig til ovennævnte hjemmeside. Jørn, som fremstiller USB avariegødning ved en masse om planter, gødning, etc. Han er også bruger herinde og kommer måske selv på banen. Jeg har lige erhvervet mig hans alt-i-én flydende gødning, som jeg giver halv dosis af i mit nyopstartede 128 liters. Havde også bestilt gødningskugler, men de var desværre udsolgt. Planterne henter deres næring fra forskellige kilder afhængigt af type. Din anubias optager eksempelvis sin næring gennem vandet, da den ikke skal plantes i bundlaget.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.