Saulosi - Har hun mon smidt skuffen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fiskerne — 27. maj 2015, 18:54

D. 18 maj konstaterede jeg at en af mine Saulosi hunner havde skuffe. Hun var slet ikke med ved madbordet når der blev serveret, og holdt sig meget for sig selv. Kunne i løbet af de kommende dage se at skuffen blev større og større, men nu i dag syner den ikke af ret meget, alligevel spiser hun stadig ikke med når de bliver fodret. Istedet svømmer hun meget op og ned i det ene hjørne, virker som om hun stresser. Planen var at sætte hende i spytbalje omkring d. 5-6/6 som er 17-18 dagen.

Nogle der har et bud på hvad der sker? Det er første gang jeg har en Malawi med skuffe, så har ikke selv de store erfaringer.

Bruger #669501 — 27. maj 2015, 20:15

Hej kenn:-)
Det kan være hun har fået stablet æggene bedre sammen i munden?
Det er ret almindeligt at skuffen svinger lidt i størrelse undervejs..

Mvh. Ken

Nullepigen — 27. maj 2015, 20:15

Tænker hun har gurglet dem på plads? Det gør nogle gange at skuffen kan være sværere at se.
Hvis hun stadig har skuffe på så skal den nok blive tydeligere om nogle dage igen.

Bruger #669501 — 27. maj 2015, 20:17

#3 👍😀:D

Fiskerne — 27. maj 2015, 22:26

Tak for hjælpen begge to 👍 Jeg krydser fingre og håber det bedste 🙂

Fiskerne — 12. juni 2015, 20:11

I havde ret begge to. Der var stadig skuffe, men det varede kun et par dage mere. På trettendedagen var de desværre væk. Men nu er der en af de andre der har skuffe. Kæresten så leg dernede mens jeg var på job i går, så jeg håber det går bedre denne gang 🙂

Bruger #669501 — 12. juni 2015, 20:14

Tillykke med det kenn:)
Mon ikk der bare skal lidt øvelse til? Det skal nok lykkes :-)

Fiskerne — 14. november 2015, 08:54

Nå, vil lige følge op på denne historie, selv om den er næsten et halvt år gammel. Den er nemlig meget aktuel nu 🙂

Alle tidligere forsøg er mislykkedes. enten har de smidt skuffen, eller blevet jagtet til døde af nogle Lab. Trewavasae (chilumba) jeg havde i mit akvarie. Det var ikke nogen succes med dem i baljen, så de måtte videre for ca 2 mdr. siden. For en lille måned var der 2 med skuffe, som jeg efter få dage fik taget fra og sat i hvert deres 54l. akvarie. Her i går var der tre-fire unger i det ene akvarie, og hun har stadig nogle i munden. Den anden har ikke sluppet dem endnu.

Så det der med at Mbuna yngler som rotter, det afhænger altså af at flere faktorer er i orden. men en stor dag for mig at det efter mere end et halvt år med Mbuna er lykkes mig at få yngel på nogle af dem 😀 Næste succes-kriterie må så være at holde liv i dem.

Michael B — 14. november 2015, 19:31

Tillykke med dem :-)
Mine egne saulosier går med skuffe hele tiden - pt. er mindst tre hunner i gang, men jeg har kun set 1 unge i baljen. Jeg har så også valgt at lade dem spytte i baljen, og så må vi se hvor mange unger det bliver til.

I samme balje har jeg 15 neolamprologus similis, og de har en hel børnehave, med flere forskellige kuld, mindst 10-15 unger i forskellig størrelse.

Fiskerne — 4. december 2015, 12:24

#9 Mange tak for det 🙂 (beklager sent svar). Sjovt som alle andre har let ved at få yngel, og så det har været så svært her. Har selv multier som minder meget om dine similis. 11 stk i akvarie for sig, her har de været i et halvt års tid uden yngel.

Og nu mht. mine Saulosier: Den første og mindste fik 15 unger, den anden lod vente på sig. I forgårs flyttede jeg hende til et akvarie med et bedre yngel-egnet filter. Det så faktisk ud til at hun havde smidt skuffen, men de har jo før taget r.... på mig, så ville lige give hende et par dage mere. I går aftes ville jeg rydde hendes gamle akvarie, og da jeg gik i gang med at tømme for vand dukkede pludselig en unge frem. Stoppede med at tømme, og løftede filtret op (indv. filter i stil med dem fra startsæt, bare lidt større så det gik helt ned til bunden). Under filtret var flere unger. 9 unger blev fundet i akvariet, 2 i filtret, heraf en død. Så nu har jeg sat dem sammen med de andre unger som går i et 54l med et simpelt hjørne HMF lavet med kabelbakker. 25 overlevende ungeri alt 🙂

Jeg sidder lige og ser datoer for disse indlæg, for 3-4 dage siden så jeg at den store stadig havde noget i munden, hun må have følt sig noget utryg siden hun ikke har sluppet de sidste på det tidspunkt. Tal lige om yngelpleje 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.