mit første akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Drelle1234 — 14. maj 2015, 12:41

hej, har lige fået et 54 l akvarium og jeg har fundet ud af hvilke fisk jeg gerne ville have og vil gerne høre jeres mening 👍

en sugemalle en alm. ancistrus

fire sorte tetra

3-4 guppy'er

MSV — 14. maj 2015, 13:26

Det lyder som en rimelig fornuftig blanding af fisk samt antal.
Dog skal jeg ikke gøre mig helt klog på sorte tetraer og deres trivsel i en mindre gruppe.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 13:35

tror du at der kan være plads til en mere når guppy'erne også får unger?

Drelle1234 — 14. maj 2015, 13:46

tror bare at jeg finder en anden fisk til mit akvarie istedet for en sort tetra

MSV — 14. maj 2015, 13:47

Nej, jeg tvivler. Sort tetra får jo en rimelig størrelse til et 54 liters. Og en ancistrus sviner også en hel del - især som voksen 😛

Men sæt akvariet op først og lad det køre med pumpe, bundlag og planter i et par uger inden, du anskaffer dig nogle fisk.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 13:47

nogen der har en ide til andre fisk der kan være deri istedet?

Drelle1234 — 14. maj 2015, 13:54

skal have dem i morgen sååå kan ikke pumpe og alt det inden...

MSV — 14. maj 2015, 13:56

Har du kigget på mikrofiskene? Heriblandt rasbora galaxy, sundadanio axelrodi og rasbora brigittae?
De bliver ca. 3 cm som fuldvoksne og har en herlig, livlig adfærd 🙂

Til et lille akvarie skal man tænke småt. Du kan også få lidt rejer. Red cherry/kirsebær rejer er super gode til begyndere. De rydder op i foderrester, så man skal ikke tænke på at fodre dem specifikt.

MSV — 14. maj 2015, 13:56

#7
Så håber jeg, at du har noget bakteriestarter. For ellers kan du hurtigt få problemer i akvariet.

Fiskerne — 14. maj 2015, 14:02

Personligt ville jeg foretrække pansermaller fremfor ancistrus. Men det stiller jo krav til bundlaget og jeg ved ikke hvad du har af tanker herom 🙂

Men det er dit akvarium og dig der skal se på det, så du skal selvfølgelig vælge dem du syntes bedst om. Et par dværg cichlider eller guramier kan evt. holde guppy ynglen lidt i skak. Hvis målet netop er yngel, så se bort fra dette. Istedet skal du måske se lidt på om filteret er sikkert, forstået på den måde om der er risiko for om der kan svømme yngel ind i filtret.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 14:09

dværg gurami har jeg kigget på og har overvejet at få tre stk. men vil gerne have en ancistrus, men kan godt leve med nogle panser maller istedet, men sutter de på glasset? #9 det må jeg så se på

Wision — 14. maj 2015, 14:17

Er der nogen speciel grund til at du SKAL have fisk i morgen? Det er at bede om problemer, når filteret ikke er kørt ind, også selvom man putter filterstarter i.

Mange begyndere kører surt i akvarium, fordi de mister den ene fisk efter den anden. Og det sker netop, hvis man bare propper fisk i fra starten. Måske har du en bekendt med et akvarium, hvor du kan få lidt snask fra filteret til at putte i din pumpe? Det ville hjælpe gevaldigt, men jeg ville stadig vente mindst en uge med at putte fisk i...

Drelle1234 — 14. maj 2015, 14:23

hvis det er det bedste for fiskene kan jeg vel godt vente en uge;)

Fiskerne — 14. maj 2015, 14:26

Du skal ikke forvente at hverken ancistrus eller noget andet holder glasset rent. Den bedste til at holde glasset rent er dig selv med den fine side af de billige grydesvampe. Otocinclus er mit bedste bud til at holde glasset rent, men syntes ikke du skal forsøge at gå efter en fisk der klarer dette for dig, for du bliver garanteret skuffet 😀

Wision — 14. maj 2015, 14:27

Det lyder som en rigtig god ide 👍😉. Start med at købe masser af planter, hvis du ikke allerede har gjort det, de hjælper gevaldigt på vandkvaliteten.

Så kan du jo bruge tiden på at læse op på de fisk, som du måske godt kunne tænke dig, og finde den helt rigtige sammensætning.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 14:33

er i fuld gang med at se og læse om de fisk jeg gerne vil have, og forventer ikke at mallerne gør det hele rent, men synes at det er underholdene når de laver de der munde:D

westermann — 14. maj 2015, 14:47

Enig med Wision - sørg for at få dit filter op at køre INDEN du sætter fisk i. Det er livsnødvendigt for dine fisk, at dit filter fungerer (kvælstofkredsløbet):

http://www.xn--akvariegdning-inb.dk/index.php/hjem/artikler/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre.html

Det er ret enkelt at få til at fungere og det sparer dig for en masse ærgrelse (døde fisk)

Wision — 14. maj 2015, 14:52

De her små dværgsugemaller har jeg altid været svært begejstret for, de sviner ikke så meget som ancistrus og er meget flittige: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/foto/?ArtID=16207

De er dog lidt mere sarte end ancistrus, og trives bedst i flok, så mindst 5 stk.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 14:58

suger de på glasset? og hvis jeg skal have en ancistrus hvad er det så i akvariet den sviner til??

Wision — 14. maj 2015, 15:22

Ja, de suger på glasset, gerne i en hel række ved siden af hinanden. 😛

Ancistrus skider bare ufattelig meget! 😀
Men nu havde jeg så også en på lyst sand, der kunne man virkelig se dens pøller allevegne, det kan man nok ikke i grus.

Wision — 14. maj 2015, 15:23

Wision — 14. maj 2015, 15:31

Men når det så er sagt, er der jo mange, der er glade for ancistrus, og det er en hårdfør og charmerende malle.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 15:36

okay, godt men er denne sammensætning så ok

5 stk. dværg sugemaller

1 dværg gurami

3-4 guppy'er

Wision — 14. maj 2015, 17:00

Det ville være synd at have en dværggurami alene, hellere en han og en hun.

westermann — 14. maj 2015, 17:05

Ja - det ser fornuftigt ud, men køb bare 2 dværgguramier, så vil du samtidigt få begrænset din tilgang af guppyunger.
Igen er jeg enig med Wision - Otocinclus er glimrende algeædere og sidder meget tit på ruderne.
De er - som Wision rigtig nok skriver - lidt sarte, så sørg for at dine vandværdier (filteret) kører optimalt inden du sætter i akvariet.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 17:37

okay, men er der plads til endnu en dværg gurami? for vil gerne have en ekstra

Eagleauster — 14. maj 2015, 17:50

Skal maller ikke have kraftig cirkulation i vandet? I så fald er det da ikke optimalt at sætte dem sammen med dværg guramier, som skal have svag cirkulation.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 17:51

undskyld, hvad er cirkulation?

Eagleauster — 14. maj 2015, 18:31

Cirkulation er den bevægelse din filterpumpe laver i vandet. Pumpen suger vandet ind i filteret, hvor det bliver renset og sender det ud igen, hvormed den laver strøm i vandet. Fisk har forskellige behov for cirkulation i vandet. Jeg har f.eks. nogle fisk, som helst skal have svag cirkulation i vandet, og det vil derfor ikke være en god idé at sætte dem sammen med en art, som gerne vil have kraftig cirkulation.

Det kan være, du får at vide (og jeg også 😉) at du godt kan sammensætte fisk med forskellige behov for cirkulation, men jeg selv ville nok ikke kombinere behovene for henholdsvis svag og kraftig cirkulation i samme akvarium. Jeg spørger ovenover, fordi jeg ikke er sikker, da jeg ikke kender ret meget til maller og deres behov, og er i øvrigt selv ret ny, så det kan være, der er nogle med mere erfaring, som giver dig grønt lys. Synes bare, det er lige så vigtigt at have med i sine overvejelser om sammensætning som akvariestørrelse og temperatur. 👍 Jeg kan f.eks. se på mine fisk, at strømmen faktisk er en smule for kraftig, selvom jeg har skruet helt ned for volumen på min filterpumpe (også fra et startersæt). Jeg er ved at starte et nyt akvarium op til dem, hvilket er grunden til, at jeg ikke skifter pumpen med en, der kan lave mindre cirkulation.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 18:35

okay, tak s ved jeg 👍 men er der nogle der har cirka har brug for samme cirkulation?

Wision — 14. maj 2015, 18:59

Det er rigtigt, at guramier ikke kan lave deres skumrede ved for kraftig cirkulation, det har jeg så løst i mit akvarium med kraftig plantevækst og flydeplanter i den ene ende. Der bliver jævnligt lavet rede, selvom der er forholdsvis kraftig cirkulation i den anden ende. Ellers kunne sommerfuglecichlider måske som nævnt være en mulighed.

Eagleauster — 14. maj 2015, 19:21

#31 Er det kun pga. skumrederne, at guramier skal have svag strøm? Jeg kan jo se på mine kampfisk, at de er lidt udfordret mht. strømmen, og søger nogle gange "helle" bag min riccia fluitans eller henne ved pumpen, men det er jo også en helt anden fisk, og en del mindre end guramier.

Drelle1234 — 14. maj 2015, 19:48

okay, godt har fundet nogle,det vill være fedt hvis i igen kunne give jeres mening:

5 stk. dværgmaller

3. stk sommerfuglecichlide

3 stk. titteya barbe

Wision — 14. maj 2015, 20:43

#32: mine svømmer i hvert fald uden problemer rundt i hele akvariet, også den ende med mere cirkulation.

Wision — 14. maj 2015, 21:02

#33: Det synes jeg lyder som en fin sammensætning, dog vil barberne nok gerne være lidt flere, evt. 5. Men så er der bestemt også fyldt op i den størrelse akvarium. Personligt ville jeg nok nøjes med sommerfuglecichlider og dværgsugemaller, men jeg ser ikke som sådan noget problem i den sammensætning.

Drelle1234 — 15. maj 2015, 13:12

hvad med

5 stk. dværg sugemaller

2. sommerfugle cichlide

4 stk. titteya barbe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.