Hvorfor siger alle et lille akvarium er sværere end et stort?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mikl — 28. april 2015, 18:13

Jeg har spekuleret lidt over hvorfor alle skriver at det er svært at holde balancen i et lille akvarie fremfor et stort. Da jeg aldrig har haft nogen problemer med mine små akvarier, men til gengæld havde det dengang jeg havde større akvarier. Er det ikke bare et spørgsmål om filter størrelse og ikke proppe for mange dyr i? Eller er der noget jeg ikke ved?

heidi48 — 28. april 2015, 18:30

Jo måske, jeg har også nogen 19 liters, som fungerer uden problemer, hvis man er meget specifik omkring, hvad man putter i dem og hvorfor, går det jo an, de er jo fine til rejer og et et par mindre fisk, men man er jo meget begrænset og der er jo ikke rigtigt plads til, at der kommer unger af fisk i hvert fald.
Jeg vil stadig mene, at det er langt lettere at starte med et lidt større akvarie, når man er nybegynder og har lyst til at prøve noget forskelligt.

Hugo — 28. april 2015, 21:47

5 gram foder er meget større % af 19L vand frem for 300L vand, derfor er det lettere at styre vandparameterne, de fleste især nye akvarister har svært ved at spare på fodret

westermann — 28. april 2015, 22:09

Nej, det er ikke kun et spørgsmål om filterstørrelse. Jo mindre vandvolumen du opererer med, jo vanskeligere bliver det at opretholde stabile vandværdier (og temperaturer). Lige præcis disse forhold er ekstremt vigtige, da ændringer i vandværdierne (og temperaturen) sker meget hurtigere i en lille vandvolumen end i en stor volumen og det kan blive katastrofalt for dine fisk.
Når vedligeholdelse af større vandvolumener (større akvarier) er nemmere, skyldes det bl.a. at stabiliteten i værdier og temperatur forøges markant, hvilket igen medfører at en eventuel forringelse af værdierne tager meget længere tid og at man derved har større mulighed for at nå at agere inden fiskene tager skade.
Man skal naturligvis vedligeholde både store og små akvarier, men balancen i et lille akvarie kan vælte langt hurtigere og meget voldsommere end i et stort, hvilket indebærer at man bør være meget mere vagtsom med et lille end et stort akvarie.

ThomasBallerup — 28. april 2015, 22:13

akvariets størrelse er vel kun bestemt af hullet i dørkammen ?
så hvorfor dog vælge et der er mindre end det ?

westermann — 28. april 2015, 22:27

👍

Michael B — 29. april 2015, 01:00

[citat]akvariets størrelse er vel kun bestemt af hullet i dørkammen ?
så hvorfor dog vælge et der er mindre end det ?
[/citat]
Tak Thomas, den ryger direkte til overkommandoen, aka. finansministeren 😉

kejak — 29. april 2015, 14:49

Dørkammen kan tages ud/afmonteres, så der plads til et lidt større akvarie. Så må du lige genetablere bagefter, så overkommandoen ikke degradere dig 😉

Pseudo — 29. april 2015, 15:01

Sæt en rude i dørkarmen og fyld op:P

heidi48 — 29. april 2015, 15:54

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Generelt' til 'Akvariesiden.dk - Vandpleje og Kemi' af heidi48

Mikl — 29. april 2015, 15:59

#3 Nu fodre man jo heller ikke samme mængde i et 19 liters og et 300 liters, for så er jeg da godt klar over det går galt 😉

#4 Jeg kan godt se hvad du mener. Jeg forstår det bare ikke alligevel! Hvis du har samme størrelse filter og skifter samme mængde vand i forhold til liter på et stort og et lille akvarium, hvorfor er stabiliteten så ikke den samme? Kan det skæres mere ud i pap? Tak 😛

#5 Nu er det jo ikke alle der har lige meget tid og plads 😉

ThomasBallerup — 29. april 2015, 16:12

nu var det mest ment som venligt drilleri :-)
men min pointe er sjovt nok at jeg aldrig har brugt så lidt tid på at passe og pleje og rense og bøvle rundt med sagerne,
efter at jeg skiftede en stak mindre akvariet ud med nogle få ret store, de store passer jo sig selv,
der skal bare lidt fodder til, og ikke end gang det behøver jeg gøre selv.. ALT køre automatisk, alt efter hvilket humør jeg er i,
så jeg kan bare sidde og kikke på mine fisk, lettere kan det nok ikke blive.

Hugo — 29. april 2015, 16:50

#11 Men du forstår åbenbart ikke hvad jeg skriver!
Så prøver lige at tage den baglæns:
Hvis der skal tilføres 1 gram foder, per 100L vand.............. hvor nemt er det så i et 19L frem for i et 300L

Mikl — 29. april 2015, 17:35

#12 ja det er jeg klar over;) Du er god til at holde den gode tone herinde:)

#13 Men man måler jo ikke sin mad op i gram! Jeg vil mene det er lige som nemt at fodre i et 19 liters som i et 300 liters. Jeg kan godt se at det er nemmere at komme til at give for meget mad i små akvarier. Men hvis man overholder alle de "normale" ting, kan jeg ikke se hvorfor de ikke skulle kører lige godt.

Hugo — 29. april 2015, 18:36

5 stk flagefoder for meget nogen gange er et problem i en lille sjat vand, men ikke i en ordentlig blaje, sådan er det bare.
Du kan også tage den fra en anden retning, prøv at læse mange tråde om dårligt vand...... stort set altid er der tale om en lille pyt.

Mikl — 29. april 2015, 19:06

Ej det tror jeg simpelthen ikke på! Jo, måske hvis man gør det konsekvent. Men det var jo ligesom ikke det, det gik ud på.
Det kunne jo også være fordi at de fleste nybegyndere vælger et mindre akvarie at starte op på😉

fredrik — 29. april 2015, 19:46

Der er meget støre buffer i det store akvarie.. jo mere vand jo mere buffer der der at gøre godt med.

ThomasBallerup — 29. april 2015, 19:48

Alle starter med noget mindre.. selv Hugo, det er bare så længe siden det er glemt :-)
og ja, alle har problemer med små akvarier, det er kun meget få super heldige,
eller direkte experter der kan holde små akvarier sunde og stabile
samt og holde fisk der lever glad og længe i dem.
Søg på alt muligt : hjælp mine fisk dør, hvad er galt ??
sådan nogle tråde har der været hundrede vis af, og når der bliver spurgt ind til mere info
er det desværre ofte kombinationen, begyndere, og alt for små akvarier, samt for lidt eller for ringe vejledning, eller at man ikke høre efter det info man for udleveret, for man tror man kan det hele selv.
Men du er komme til det rette sted, hvis du kan tåle tonen, og stave fejl, kan du sagtens suge en masse brugbart info til dig her på siderne :-)
Godt vand...

KevinR — 29. april 2015, 20:18

Man behøver ikke være ""Expert"" på at holde små akvarier,,,der står masser om hvordan et lille (nano) akvarie skal passes,,,en person der læser lidt ind til hvordan man passer det,,,Er langt bedre stillet end den person der går ned og køber et stort akvarie og overkøber sig med fisk.og overfodrer og ikke passer vand skift,,,fordi personen har hørt at et stort akvarie passer sig næsten selv *santa*

Mikl — 29. april 2015, 20:32

#18 Hehe jamen så må jeg jo være expert, da jeg kun har haft små akvarier de sidste par år, uden nogen som helst problemer(y)
Ja man kan få en masse rigtig god info her, det har du ret i. Men man skal også sortere en del fra synes jeg.

#19 Det er jeg helt enig med dig i:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.