Hvor længe kan en sværddrager gemme æg?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MarleneP — 22. april 2015, 16:56

En lidt mystisk oplevelse..... Men først en lang historie:
Jeg fik engang nogle zebracichlider til mit 240 liters akvarium. Men syntes det var lidt kedeligt, kun at se på fem af dem og to maller. Så efter gode råd, købte jeg en lille flok sværddragere, der skulle være noget af det eneste, der kunne overleve zebraterroristerne. Det kunne de også - ihvertfald indtil zebraerne ynglede. Så tyndede det gevaldigt ud i sværddragere. En enkelt hun har overlevet, og zebraterroristerne er nu sendt videre ud i verden. Et par uger udefter zebraernes afgang, opdager jeg fem styks fiskeyngel. Familien gætter på, at cichliderne må have lagt æg før de blev afhændet, men - de hverken ligner eller opfører sig som cichlideyngel. Nu er de vokset til 1 1/2 cm. og der er ingen tvivl: Det være sværddragere! Men det er næsten et år siden, at der sidst har været en sværddragerhan i mit akvarium. Kan en sværddragerhun virkelig gemme embryoer så længe?

Gnaske — 22. april 2015, 17:22

De kan ihvertfald gemme hannens mælk i meget lang tid, og kan få yngel mange gange på 1 parring.

Zookeeper — 22. april 2015, 20:39

Jeg havde på et tidspunkt et par røde sværddragere, som jeg havde overtaget i en handel med et akvarium og fisk.

Men da de ikke passede til den sammensætning jeg ville have, ville jeg give dem væk....
Jeg fandt hurtigt en ny ejer, men kort inden jeg skulle aflevere dem, var hannen død!😮

Nå, men hunnen kom videre, og så tænkte jeg ikke mere over det, indtil jeg pludselig opdagede 2 små orangerøde unger!
Hvornår de er "lavet" og hvordan de er overlevet, aner jeg ikke!!??*blink*

Så nu har jeg et par igen....og overvejer om jeg skal sælge dem, eller beholde dem....

heidi48 — 23. april 2015, 06:35

Ungefødende tandkarper er sædgemmere, de gemmer sædpakker fra tidligere parringer.
Hvis der er en han i nærheden, er der stor sandsynlighed for, at han bliver far til afkommet, men ellers bliver den gemte sæd brugt.
Jeg ved ikke, hvor lang tid de kan gemme sædpakkerne, men det er temmelig længe, når hunnen så syntes omstændighederne er passende, får hun et kuld unger.
Det er jo formålstjenligt i naturen, hvis der er en enkelt hun, der overlever, kan hun få et kuld unger og dermed føre arten videre, det kræver kun at hun har parret sig med en han på et tidspunkt tidligere i livet.
Jeg mener selv at mine ballon platyer fik unger omkring et års tid efter at den sidste han var død.

MarleneP — 23. april 2015, 11:13

Heidi, det viste sig jo så også formålstjenligt i mit akvarium.*doh* Da zebracichliderne var væk, og hun gik alene bortset fra to maller, så kom der yngel. Nu kan det selvfølgelig være, at hun har smidt flere unger, som bare er blevet ædt, inden jeg opdagede dem. Men et spidsfindigt lille trick fra naturen er det da. 🙂

heidi48 — 23. april 2015, 17:27

Jeps tænk hvis det var os. så kunne vi pludselig få et barn med en kæreste, vi havde kendt i ungdommen, hvis vi så'en skulle komme til at føle os alene 😀

Zookeeper — 23. april 2015, 17:41

Heidi - jeg kan næsten høre de mænd der læser indlægget, og falder om!🙂😀:D
Det måtte være ret ufedt, hvis vi også kunne gemme æg osv;)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.