PU skum og alfix

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marc T — 31. marts 2015, 10:00

Jeg gav mig for nylig i kast med at lave dekorationer i alfix. Jeg har dog et problem. Jeg har brugt flamingo og PU-skum til at formgive og har derefter penslet og spartlet flere lag alfix på over hvor hvert lag har tøret ca. 24 timer inden det næste kom på. Det specielle er så at når det så er tørret og jeg vil skylle det så er det som om at den alfix der er lagt på områder med PU-skum meget let smuldrer af igen hvorimod den der er lagt direkte på flamingoen er fast og næsten ikke smuldrer. Jeg har forsøgt to gange da jeg oprindeligt troede jeg havde været for fedtet med alfix'en men det giver samme resultat om det så er et tyndt eller tykt lag der er smurt på...
når jeg googler det er forklaringerne enten tørretid eller at man har været for fedtet med alfixen. Ingen af delene giver mening i mit tilfælde...
Skyldes det ganske enkelt PU skummets overflade bliver for glat til at alfixen kan hæfte eller wtf sker der?
Jeg skal blankt erkende at jeg ikke har brugt den sorte alfix som er nævnt andre steder da jeg ikke kunne opspore den. Har derimod brugt en vådrums udgave og tilsat lidt sort oxid pulver.

scn — 31. marts 2015, 11:21

der bruges vand når alfix'en hærder. Jeg tror at PU skummet "suger" vandet, og så er der ikke nok vand til at al alfix'en hærder.

Prøv at gennemvæde PU skummet inden du putter alfixen på. evt. brug en ret tynd alfix blanding.

Marc T — 31. marts 2015, 12:30

Måske... Lige nu har jeg smidt det i en spand med vand. Så kan det suge noget væde til sig og med lidt (meget) held kan hærdningen fortsætte når det tages op igen :-/

Dikus — 31. marts 2015, 16:35

Ellers skal du lægge et vådt klæde over når det tørre

Marc T — 31. marts 2015, 23:12

Nedsænkningen hjalp ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.