Priser på fisk m.m. på hjemmesider?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ukendtnavn — 28. februar 2015, 19:05

Jeg synes, at det er irriterende at mange dyrehandlere ikke reklamerer med deres priser på nettet.

Fx så jeg 10 CRS i en butik i Københavnsområdet til 750 kr!

Jeg fik engang 15 CRS til 300 kr. og 5 CBS til 100 kr. ialt 20 stk. 400 kr. i Planteimporten. Og de kan godt finde ud af at liste deres priser! Der er i hvert fald en søgefunktion, hvor man kan søge på de enkelte fisk/rejer.

Så lad os dog få priserne frem, så der kan komme lidt konkurrence på fisk m.m. i Københavnsområdet? Hvorfor skulle jeg betale næsten det dobbelte for 10 rejer andetsteds? Det er da for dumt.

Jeg tar jo heller ikke fra den ene ende af byen til fx Amager for at købe dyre hovedpuder, med mindre jeg ved de kan matche et godt tilbud fra fx en internetbutik.

Så dyrehandlere opdater jeres hjemmesider, og lad os få nogen priser så vi selv kan vurdere om priserne stemmer overens med kvaliteten, eller om vi vil gå efter den billigste pris på en given fisk!

scn — 28. februar 2015, 19:46

#1
Jeg tror da nok at forhandlerne føler at der er konkurrence på markedet.

Hvordan vil du vurdere om kvaliteten stemmer over ens med prisen? Det kræver at du ser fisken, og du forventer vel ikke at forhandlerne så skal til at tage billeder af et repræsentativt udsnit af de enkelte arter de har gående?

Jeg har ved en forhandler set meget billige ungfisk af diverse malawier, at halvdelen så ikke havde halefinne fordi den var spise, og maven var ikke eksisterende glemmer man så lige. De priser ville jo blot gøre at folk kommer til at spilde en tur til en elendig butik.

Det er let at sammenligne priser på en pude, da en pude model X fra producent Y nu en gang er fast defineret, det er "knap så let" med fisk/planter. Forestil dig at folk kun købte akvarieplanter i Ikea ()de har haft lidt som pynt i nogle glas til ingen penge. Hvor går man så hen når man vil have det specielle, Ikea skaffer det sgu ikke hjem til dig, det gør den gode forhandler.

Jeg står og skal købe ny seng, og har da godt nok lige tjekket priserne på nettet, men jeg har helt ærligt ikke noget imod at købe den i butikken hvor ekspedienten brugte en god halv time på at vise madraser og finde et mindre udvalg som passer til mig. Så kan det da godt være at jeg kunne spare et par tusinde ved at købe på nettet, men så forsvinder de gode butikker. Service koster, og jeg har det fint med at betale for service.

Ukendtnavn — 28. februar 2015, 20:11

Jeg synes netop det er service at liste sine priser på nettet, så man ikke går forgæves, hvis butikken har helt ublu priser, som nogen tydeligvis har.

Men hvis folk er så dumme, at de vil betale for meget, så lad dem gøre det.

Eagleauster — 28. februar 2015, 20:47

I Neonfisken i dag gav jeg 250 kr. for en vare, jeg har set til 200 kr. i Cichlidecenteret. Til gengæld får jeg altid enormt behagelig betjening. Selvom jeg er ret ny i hobbyen, bliver jeg genkendt, når jeg kommer, og det betyder for mig, at jeg føler mig i gode hænder. Desuden tager Bent derude ikke sine priser så højtideligt. I dag købte jeg f.eks. to sten, som jeg vejede, da jeg kom hjem, og fandt ud af, at jeg har fået dem gratis med. Ikke at det drejer sig om et voldsomt beløb, men det giver bare en oplevelse af at være velkommen. Jeg ville være rigtig ked af det, hvis den butik pludselig ikke var der mere.

Jeg synes da også, at det er rart, når man kan se priserne på nettet, men jeg har ikke så meget imod at betale lidt ekstra, når jeg ved, jeg får en god behandling.

Den dumme har talt! 😉

Ukendtnavn — 28. februar 2015, 23:03

En prisforskel på 50 kr. er vel ikke "dumt".

Men jeg ville godt nok føle mig dum, hvis jeg havde givet 825 kr. mere for 15 CRS rejer, end jeg gjorde.

Så hvis alle butikkerne ikke vil vise deres priser, så kan jeg jo heldigvis fortrinsvist handle hos dem, der ikke har noget at "skjule".

Hvis jeg skal købe noget i fx en elektronikforretning, så sammenligner jeg da altid priser først i forskellige butikker på deres hjemmesider. Det burde man også kunne gøre hos dyrehandlere.

Vi lever i et digitalt samfund, så frem med priserne på hjemmesiderne.

jacob — 28. februar 2015, 23:16

Synes det er fedt med lagerlister, men savner ikke priser. Som allerede skrevet i #2 er der forskel på kvalitet, størrelse på fiskene osv osv. Derfor kan man ikke bare sammenligne, som man fx kan med elektronik.

Ukendtnavn — 28. februar 2015, 23:58

Jeg tænker, at priser også ville kunne lokke nye kunder til butikken. Fx gode tilbud på forskellige arter, som 10 neon for 80 kroner og så mangler man lige noget andet/køber noget mere = impulskøb.

Jeg bor selv tæt på Brønshøj, men har aldrig besøgt dyrehandlere der, måske fordi de ikke har priser på deres hjemmesider.

Har været en enkelt gang i Kbh. V. heller ingen priser på den butiks hjemmeside. Og Rødovre og Amager ligeså skal man også besøge butikken for at se priser.

jacob — 1. marts 2015, 00:03

Der er jeg helt omvendt, jeg er bedøvende ligeglad med om en art koster 10 for 100 og 10 for 150 et andet sted...jeg vælger arter som jeg synes er spændende. Ikke udfra om jeg kan spare nogle penge...ikke et ord om at akvarister er kendt for at være nærige... :-)

Ukendtnavn — 1. marts 2015, 00:05

Der er finanskrise.......øhm vidst stadig endnu?😀

jacob — 1. marts 2015, 00:12

Avarister var også kendt for at være nærige før finanskrisen..

westermann — 1. marts 2015, 00:43

[citat]

Har været en enkelt gang i Kbh. V. heller ingen priser på den butiks hjemmeside. Og Rødovre og Amager ligeså skal man også besøge butikken for at se priser.[/citat]

Det er nu ikke helt korrekt - Planteimporten (Kbh V) har altid priser på deres hjemmeside.
Det samme gælder MiniZoo på Amager.
Begge butikker har desuden et pænt stort udvalg.

Hr.Stokholm — 1. marts 2015, 08:06

Hmm kan godt lidt følge frustrationen i at der ikke står priser på siderne, hos de flestes hjemmeside... Men vil så også sige at, nå jeg har gloet på min balje i en rum tid, og funderet over hvad jeg godt kunne tænke mig at have i, så læser jeg på den/de enkelte arter før jeg gør noget andet.. Og derefter, så ringer jeg til de forhandlere som jeg føler mig tryg hos, og høre om den er hjemme, og om pris og størrelse. Og så kan jeg selv tage stilling derfra 🙂 og her er der jo oftest kun tale om 1-2 arter ad gangen 🙂

Dog vil jeg så sige at turen oftest ender hos planteimporten, del fordi hun er vældig konkurrence dygtig, og dels for den gode service som man ellers betaler meget mere for andre steder 🙂

Hugo — 1. marts 2015, 09:05

Det største problem er nu nok at så mange akvarister er dumme nok til at kikke på prisen som 1 priotet.

Ukendtnavn — 1. marts 2015, 10:58

Man er "dum" eller rimelig uheldig, hvis man giver 75-80 kroner for en CRS reje, jeg kunne købe sidste år til 20-25 kroner. Og det var ikke privat salg.

En klog mand skrev engang, at "en reje bør ikke koste over 50 kr." Jeg er helt enig.

#11 Ahh minizoo den kendte jeg ikke, jeg tænkte på en anden dyrehandel på Amager, som ikke reklamerer med priser. Tak for tippet!

Links til dyrehandlere med fysiske butikker der gerne vil vise deres fiskepriser m.m. på nettet:

www.akvariebutikken.dk

www.dyrecenter.dk

www.minizoo.dk

www.planteimporten.dk

www.planteimporten.eu

www.zoopermarked.dk

Hugo — 1. marts 2015, 11:10

Der er også den mulighed at der er væsentlig forskel på rejerne, men at du ikke er i stand til at se forskellen!


Siger ham som betalte 15kr/stk i forrige uge, i en butik. Jeg kan godt se forskellen på topgrade og lowgrade, men købte de billige fordi graden ikke har min interesse

ThomasBallerup — 1. marts 2015, 11:14

Mon ikke vi alle helst vil købe de bedste og flotteste sager, til laveste mulige pris ?

Ukendtnavn — 1. marts 2015, 11:22

#15 Det er skam ikke kun rejer, der er stor prisforskel på, i de butikker jeg har besøgt.

Så hvad berettiger de store forskelle? Hvorfor give 75 kr. pr. zebrasmerling, som måske koster 45 andet sted? Det løber da hurtigt op i et par hundrede kroner sparet, hvis man skal have en flok.

Hugo — 1. marts 2015, 11:24

Interesse, kvalitet, tillid til butik og afstand, bør efter min mening have højere priotet end pris. i nævnet rækkefølge:)
De fleste har det desvære omvendt, og det resultere i dårlig kvalitet i butikkerne, når de forsøger at tilpasse sig brugerene.

Så i virkeligheden burde vi give dem som priotere pris så højt , et rap i røven med en kæp.

Ukendtnavn — 1. marts 2015, 11:28

Jeg bruger både min interesse, butikkens kvalitet, min tillid til butikken osv. når jeg tar fra den ene ende af byen til den anden for at handle i en dyrehandel, der godt kan liste priser på hjemmesiden.😀

Hugo — 1. marts 2015, 11:32

#17
1) Der er ikke ret mange af os som har en pyt, der passer til pragtsmerling, den ligger på grænsen til slet ikke at burde være i butikkerne.
2)Jeg har set pragtsmerlinger med dårlig aklimatisering/karantæne fra singapore til billige penge ja.
Jeg har også set velaklimatiserede fisk, som har været i karantæne til høj pris.

Ikke 1 sekund er jeg i tvivl om at jeg vælger den dyre.

Jeg har også set en del gange at folk på medimport og andre krumelure, for at holde prisen nede. Få uheld og massedød i pytten, pga. parasitter og skrammel.............. I sidste ende har det været en del dyre.

Lizette — 1. marts 2015, 11:34

Jeg er helt på linje med Hugo #18. Jeg køre gerne forbi 6 akvariebutikker - forbruger over kr.100 i benzinpenge bare for at handle i Neonbutikken i Brønshøj. De tager fast kr.150,.. for et par killifisk som jeg kan købe andre steder for kr.100 men nu for en trio. Alligevel køre jeg gerne den lange vej. De har nemlig Alt det jeg lige står og mangler. Som Hugo skriver, så handler det overhoved ikke om pris, men en følelse af at "det her dur sgu"..!,, så koster det det koster.

Bjarne

tho_mas — 1. marts 2015, 11:35

Den enkelte butiks mulighed for at indkøbe stort (og dermed billigt) Husleje på stedet - vand afgift - løn til personalet osv. alt spilder ind når prisen skal fastsættes - og ja det er for mig et irritationsmoment at der ikke er priser på fiskene for der er langt fra Vallensbæk til Frederiksundsvej til Valdemarsgade og så måske via Rødovrecentret tilbage til Frederikssundsvej for der var måske der jeg havde råd til at købe det jeg ville have. Nogle af os er jo sat på et budget med vores hobby af vores ægtefælle 😉

Ukendtnavn — 3. marts 2015, 00:01

Jeg fandt lige en ekstra butik med priser på akvariefisk på hjemmesiden:

www.dyrecenter.dk

Men det er vidst ikke i nærheden af København!😀

westermann — 3. marts 2015, 00:54

#23 denne er relativt tæt på København (og i øvrigt en glimrende butik)
http://cichlidecentret.dk/

Ukendtnavn — 3. marts 2015, 19:18

Men står der priser på fisk og rejer på hjemmesiden? Det gør der vidst ikke, så vidt jeg husker.

Har fundet en til butik med priser på deres fisk:

http://www.zoopermarked.dk

Se det er god service! At man viser hvad fisk koster på hjemmesiden.

scn — 3. marts 2015, 19:20

#25
Nogle gange skal man ikke prøve at huske, men faktisk klikke på linket. Der er et fint link til deres webshop:
http://www.akvariebutikken.dk/category/akvariefisk-156/
Tjek selv om der er priser 😛

Ukendtnavn — 3. marts 2015, 20:12

Det var pokkers. De priser må lige været kommet på?😀

Jeg siger altid, "man skal ikke tro, man skal vide".😛

westermann — 3. marts 2015, 20:30

#27 nej - de er IKKE lige kommet på. De har været der altid. 😉

scn — 3. marts 2015, 20:46

#28
ret skal være ret. Fisk, og priser på fisk, kom først på mellem sommer 2012 og maj 2013 (længe leve web.archive.org)

Ukendtnavn — 3. marts 2015, 20:52

Så har jeg problemer med korttidshukommelsen? Eller er det godartet aldersbetinget glemsomhed?😀

Men lidt ret har jeg, for hvor er rejepriserne på akvariebutikken.dk!?

Okay så er der indtil videre 5 danske butikker med fiskepriser på hjemmesiden? Det er ikke ret mange.....

scn — 3. marts 2015, 21:15

#30
Nu snakker du butikker i dk, så vil jeg da lige tilføje:
avifauna.dk
mallen.dk
malawi-amager.dk
tropeland.dk
unimati.biz
tanganyika-cichlider.dk
og sikkert også mange andre, der er lidt at starte med at undersøge her: http://www.akvariefisk.dk/butikker/

Med til historien høre nok også at mange af de uafhængige butikker har fået "naboens søn" til at lave en hjemmeside, derfor er det blot en statisk hjemmeside som blot indeholder generel info om butikken

Bruger #339463 — 3. marts 2015, 21:44

En pris på udstyr eller foder kan sammenlignes på internettet.
En pris på et levende dyr gavner ikke på nettet, da fisken kan være meget forskellig fra forretning til forretning. Man er nød til at se dyret, for at se om prisen er fair.

Jeg havde engang Rød neon i "jumbo størrelse" til 12,- kr./stk. (rabat ved flere) og blev overfuset i forretningen, fordi en kunde havde købt "splinter" i en anden forretning til 10 stk. for 30,- kr. At 8 ud af 10 var døde for ham, var totalt underordnet, han forlangte samme pris på mine rød neon.

At besøge 3-4 forretninger næsten hver lørdag indenfor åbningstiden i København, kan jeg ikke se er det store problem, det gjorde jeg igennem 10-20 år. Kom til Jylland, så får du problemer 😀

[citat]Okay så er der indtil videre 5 danske butikker med fiskepriser på hjemmesiden? Det er ikke ret mange.....[/citat]Nu må være helt ny akvarist, for de første par forretninger jeg kom til at tænke på, har deres priser på internettet, og de er ikke blandt dine 5 🙁

westermann — 4. marts 2015, 00:42

#29 - jeg var nok lidt for hurtig, men jeg "opdagede" først Cichlidecenteret i 2013 😉

jakfej — 4. marts 2015, 15:01

Akvariestuen.dk har også priser på deres fisk på hjemmesiden.

alkomyg — 4. marts 2015, 15:37

Jeg kan også se masser af fordele ved, at der er priser og fiskelister på butikkerne hjemmesider, men synes alligevel lige, at jeg vil komme med et lille input til forsvar for de der ikke har...

En af udfordringerne for rigtigt mange butikker er, at hvis de har priser og fiskelister på hjemmesiderne, så er man også forpligtet til at holde dem opdateret (helst dagligt)... Ellers risikerer man jo, at kunder går forgæves, hvilket er virkelig dårlig service...

Jeg tænker også, at for mange, er det slet ikke en mulighed, at opdatere hjemmesider dagligt eller i det hele taget, da de måske ikke besidder de IT-evner der skal til.

Ukendtnavn — 4. marts 2015, 17:03

Man kan jo sagtens skrive, at priserne er med forbehold for bla. bla., og så opdatere dem ugentligt eller månedligt eller hver gang man får nye fisk?

scn — 4. marts 2015, 19:38

#36
Så er det en utroværdig liste og du ville helt sikkert brokke dig hvis du kørte til en butik og opdagede at de priser du havde set ikke passede, og i øvrigt var fisken udsolgt.

ps. mener at eks. neonfisken får fisk 1-2 gange om ugen, så det er noget af et arbejde.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.