Kommende fiskeejer med mange spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Cthestrup — 20. februar 2015, 22:54

Halløj!

Inden jeg anskaffer mig fisk, vil jeg lige have alt på plads, derfor har jeg nogle spørgsmål jeg ikke har kunne læse mig til, som jeg håber i vil svare på!

Det er sådan, at jeg regner med at anskaffe mig et 112 L akvarie, hvor jeg gerne ser en rimelig artsdiversitet. Jeg regner med at købe lidt af gangen, for at se hvordan det forløber til at starte med og selvfølgelig regne ud, om der er plads efterhånden, for at undgå pladsmangel :-).

De fisk jeg har kigget på, dem i parentes er jeg usikre på.
Rød neon
Et par Sugemaller
( to bubble eye guldfisk)
En kampfisk
Et par Snegle
Er par Reje
(Kysseguramier)


Og til spørgsmålene:

Passer mine fisk sammen? evt foreslag til andre gode fisk der ville passe godt ind

Hvilke sugemaller vil i anbefale små, rolige og gerne nemme?
Og er to nok? (har læst at de som flok dyr gerne skulle gå sammen med flere andre).

Kan man nøjes med 5-10 neon fisk, eller skal man have +20?

Hvilken rejer og snegle kan i anbefale?
gerne rolige og nemme


Er du urealistisk også at have to bubble eye guldfisk med?

Hvilke fisk ville i først købe og sætte i?


Hvor meget skal der iltes?

Hvilke planter ville være gode og passe godt ind?

Er en slamstøvsuger nødvendig?


På forhånd tak 🙂

BettaEinstein — 20. februar 2015, 23:05

Koldtvandsfisk og varmvandsfisk må aldrig blandes. Så ingen guldfisk.
Sugemaller gør ikke som sådan rent i akvariet som rygterne ellers siger, de skider nemlig så meget selv at de giver modsatte effekt - og så spiser de jo heller ikke de andres bæ, gudskelov 🙂 så køb dem hvis du kan lide dem, ikke fordi de er effektive for det er de ikke. Hvad med pansermaller?

Neonfisk er mindst 10 men jo flere de er jo bedre trives de og så lever de ofte længere (og bedre)

Hvis du vil have kampfisk skal du have mere end 2 rejer. Kampfisk æder rejer så hvis du ikke har rigtig mange gemmesteder, starter med 20 styks og har en rolig kampfisk så har du hurtigt ingen rejer

Af snegle skal du også have mere end 2 jeg vil foreslå en algeædende art som fx. Zebrasnegl eller orange track dog ligger de æg som aldrig klækker fordi de skal have brakvand (let saltet) og det vil dine fisk ikke have. Men hvis du kan overleve æggene så skal du aldrig rense glasset med en magnet der ofte ridser glasset. Du skal nok have en 10 stykker for at holde algerne væk fra glasset (de kan jo komme)

Planter: vælg fra tropicas easy serie og derfra hvad du synes er kønt.

En slamsuger er nødvendig ja

Cthestrup — 20. februar 2015, 23:12

Gud ja, det er rigtigt det med koldt- og varmt vandsfisk havde jeg ikke lige tænkt over!
Sugemaller (bare maller generelt) var lidt mere for hyggens skyld, jeg synes de ser så søde ud! Hvad er forskellen på en panser og en sugemalle?

Tusind tak for svar :-)

BettaEinstein — 20. februar 2015, 23:15

Prøv en Googlebilledesøgning: så er du ikke i tvivl 🙂 pansermaller sviner LANGT mindre og er også fysiskt mindre. MEN de kræver til gengæld en flok på mindst 6 stk (af samme art, de flokkes ikke med nogen der ikke ligner dem selv) men de er også meget sjovere at se på

Cthestrup — 20. februar 2015, 23:25

Ih, det kan jeg godt se! 🙂

Hvis jeg så er smart, er det så rejer og snegle der ryger i akvariet først (efter det selvfølgelig har stået)?

Bruger #816623 — 20. februar 2015, 23:31

For det første er 112 en super størrelse til et førstegangsakvarist, jeg startede selv med 54 og fortrød hurtigt at det var så lille.

Rød neon skal helst i et akvarie som allerede er meget velfungerende og tilkørt.

Fiskene er et stort rod virkelig. Guldfisk/slørhaler er slet ikke egnet til at gå med andre fisk, og så bliver 112 liter også hurtigt for lidt, bare til de TO. Og når de bliver store nok, kommer rejer, snegle og små fisk til at ligne mad i nogle tilfælde.

Kampfisk er vel okay i sig selv, men er aggressiv overfor andre dyr der er store og flotte(f.eks. slørhaler). Så må man jo overveje om det er det værd, at have denne ene fisk, frem for mange andre pæne fisk.. Så slørhaler er altså udelukket, medmindre du kun vil have dem selvfølgelig.

Sugemaller er svært at bedømme hvad du mener, fordi der er så hulens mange forskellige. Du kan eventuelt gå ind i artsbeskrivelser, og kigge igennen malle afdelingen, der står også om krav osv. Men jeg ville måske anbefale alm. Ancistrus eller en "Alm. sugemalle" som fås i gul og brun/sort, kan ikke huske navnet på den.

I valg af rejer er der også maaange forskellige, men en nem sød lille en kunne være en RCS(Red Cherry Shrimp). Den er ikke så stor, men den er pæn rød og har næsten ikke nogle krav. Men mange større fisk ser dem altså som et lille mellemmåltid.

Snegle og Kysseguramier, ved jeg desværre ikke noget om, pånær selvfølgelig de gratis "skadedyrs-snegle" som næsten alle akvarister kommer ud for en gang i mellem 😉

Efter dit akvarie har kørt med planter, grus og eventuelt diverse deko. i omkring 14 dage, ville jeg starte med at putte rejer og snegle i, og så vente en uge eller to igen, med at putte nogle fisk i osv.

I forhold til iltning er en luftpumpe helt unødvendig, hvis bare du har et godt flow i vandoverfladen. Bare sæt pumpen oppe ved overfladen så du kan se der sker cirkulation.

I henhold til planter har jeg selv benyttet Tropica's hjemmeside, som har hjulpet mig meget http://tropica.com/da/planter/ , her kan du se hvilke planter der er nemme, mellem og svære at have med at gøre.

og til sidst, så vil jeg mene at en slamklokke er meget nødvendig, da din pumpe sandsynligvis ikke vil samle alt skidtet op der bliver efterladt på bunden. Og så er det jo kun praktisk at du skifter vand samtidig.

Håber noget af det jeg har skrevet kan hjælpe, og håber du får en rigtig god start!👍

Og ret mig endelig, i oh så visdomme ældre akvarister, hvis jeg har lavet bøvl i noget af det jeg har skrevet!*doh*😀

mikkel ;P — 20. februar 2015, 23:36

velkommen i branchen og her på siden 👍
det med at slørhaler er koldtvandsfisk bare en skrøne det passer ikke, dog kan de ikke tåle høje temp (28-30) hvis jeg var dig ville jeg lade tanken stå med det hele en uge eller to og så tilsætte snegle og så vente en uge eller to mere med at tilsætte rejer og så to eller tre uger senere tilsætte lidt fisk af gangen.
personligt kan jeg ikke lide alle de der mærkelige versioner af slørhaler teleskop øjene er ok men boble øje og de andre syntes jeg er dyremishandling 🙁
ellers kan du bare bruge tropicas app til akvarie start 😀

westermann — 20. februar 2015, 23:43

Hvis du med "iltes" mener bobler, er det mere som pynt end praktisk betydning. Iltning foregår langt mere effektivt ved bevægelse i vandoverfladen. Den bevægelse vil du opnå med et godt filter (eller eventuelt et lille powerhead). Med andre ord - hvis du gerne vil have bobler, så køb en luftpumpe - ellers glem alt om det og brug pengene på et godt og effektivt filter (som skal køre 24/7).
Sugemaller er ikke flokfisk. Jeg ville dog checke artsbeskrivelserne på mallerne inden du køber - nogle sugemaller bliver MEGET store. Der findes sugemaller der ikke bliver mere end 3 cm og andre der bliver mere end 50 cm.
Jeg er enig med #2 - Tropicas Easy serie er en god idé. Jeg vil dog mene at det er fornuftigt, at du starter ud med EGERIA DENSA/VANDPEST. Det er en nem og hurtigtvoksende plante, som er specielt velegnet til nystartede akvarier, da den optager meget overskydende næring/nitrat, hvilket kan være et problem i nye akvarier.

Cthestrup — 21. februar 2015, 08:58

Mange tak for svar - i er så søde og hjælpsomme herinde! :-)

Ok, så langt så godt!

Hvad kan i anbefale af fisk fra samme race, gerne i flere farver, evt en side hvor man kan få inspiration uden for meget latin? :-)

Indtil videre er jeg kommet frem til:

Enten pansermaller eller dværgsugemaller
Snegle (noget zebra eller orange track) - læser lige op på dem!
Rejer (antal, alt efter kampfisk, evt RCS)
Kyssegurami er stadig lidt usikker, da jeg synes jeg kan læse at de bliver ret store!

Derudover:
Slamstøvsuger, ingen iltning og et godt filter.
Planter kigger jeg lige tropicas easy serie igennem og evt vandpest/egeria plante

Marc T — 21. februar 2015, 09:13

Hvis det er et valg mellem dværgsugemaller eller en art pansermaller så ville jeg uden tøven vælge pansermallerne. Dværgsugemaller er sågar vidst en stimefisk og så vidt jeg kan forstå ret følsomme over for at få det rette foder og i rigelig mængde. Jeg havde nogle en kort overgang men de gik alt for hurtigt til.
Holder du en lille flok på ca. 6 stk pansermaller har du både en aktiv fisk og dit bundlag vil som bonus blive rodet i løbende, hvor de finder foderrester og som plus får vendt bunden.
Detskal så siges at jeg generelthar en svaghed over for maller så jeg er måske lidt farvet ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.