Meget særpræget guppy han til avl ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Guppy Manden — 9. februar 2015, 13:52

Jeg har fået skaffet en meget særpræget guppy han, med nogle meget flotte farver. Ham kunne jeg godt tænke mig nogle unger af. Men hvordan ville I eventuelt gøre dette på. Han er virkelig meget flot, og jeg skal nok komme med et par billeder, så snart jeg kan fange ham med kamera linsen 🙂

heidi48 — 9. februar 2015, 14:07

Sæt ham sammen med nogen hunner, så klarer han selv resten 😀

Se efter hunner i din flok, der enten har sammer farver på halen som din flotte han eller vælg de hunner, der er mest neutrale.

Bagefter kigger du på kuldene og ser hvilken flok, der ligner faren mest, behold så de hunner til videre avl, som giver de flotteste unger, sammen med din flotte han.

Herefter bliver du ved med hele tiden at udvælge de flotteste at avle videre på 🙂

KevinR — 9. februar 2015, 15:39

Se bort fra heidi48 svar det er ikke "bare" at gøre som hun siger og vupti dine hanner vil have samme særpræg som den han,der spiller meget mere ind b.l.a hvilke gener han bærer på 🙂

heidi48 — 9. februar 2015, 15:54

Det har du helt ret i KevinR, men den forklaring har Guppy Manden allerede fået på et tidligere tidspunkt.
Jeg anbefaler aldrig, at folk prøver at lave deres egen stamme ud fra guppymix, fordi det er en meget krævende opgave selv for en erfaren guppyavler.

Men nu er formuleringen jo "Ham kunne jeg godt tænke mig nogle unger af. Men hvordan ville I eventuelt gøre dette på." og det spørgsmål svarer jeg på, ganske enkelt, altså hvordan man griber det an, hvis man vil have unger fra en bestemt han - det vil du sikkert kunne forstå, hvis du læser spørgsmålet og mit svar igen.

Jeg er noget undrende over, at du beder brugeren se bort fra mit svar, uden at du på nogen måde kender baggrunden, det er lige før jeg syntes det er uforskammet, men folk har jo hver deres måde at skrive til hinanden på og det var så din.

KevinR — 9. februar 2015, 16:00

Så burde du jo svaret anderledes end selv gå ind på genetik når du nævner:
CIT:
""Bagefter kigge du på kuldene og ser hvilken flok, der ligner faren mest, behold så de hunner til videre avl, som giver de flotteste unger, sammen med din flotte han.""

Om du syntes det var uforskammet at jeg bad ham se bort fra dit fejlagtige svar fint det overlever jeg nok 🙂

heidi48 — 9. februar 2015, 16:14

Det lader til, at du ved en masse om guppyer, KevenR hvordan mener du, det skal gribes an, hvis brugeren gerne vil have unger fra en helt bestemt han i sit mix?
Vil du så foreslå, at han køber neutrale, tomme, jomfruhunner eller har du andre gode ideer, umiddelbart kan jeg ikke lige se løsningen, men fortæl endelig hvordan du gør, ingen er jo så kloge at de ikke kan lære noget nyt og der er rigtig mange, der gerne vil vide svaret 🙂

Og inden vi snakker videre får du lige en kopi af det svar jeg allerede har givet, så vi snakker ud fra det samme udgangspunkt.

"En stamme er en flok fisk, der ligner hinanden.

Når man snakker om en ren stamme betyder det at mindst 80% af afkommet er magen til forældrene.

Man skaber en god stamme til at yngle med, ved at starte med at bruge en god kvalitet fisk.

Hvis du vil lave din egen guppystamme er det en god ide at starte med fisk fra andre rene stammer, så ved du, hvad den består af og så er det meget lettere at nå frem til det, du gerne vil have.

Når det så er sagt, er der mange af os, der også har et akvarie med guppymix, der består af flotte fisk fra rene stammer, men som bare ikke ligner forældrene eller det vi gerne vil have dem til at ligne.

Mange af os (mig selv inklusiv) har prøvet at lave en stamme ud fra vores guppymix og har fået et nederlag, fordi der gemmer sig gener man ikke lige kan se, pludselig bliver de røde haler blå og den slags.

Hvor vil jeg så hen med alt det?
Give dig et godt råd
Har du noget flot guppymix, så glæd dig over det, tynd ud i dem, så de stadig er flotte, fjern de kedeligste og fjern alt hvad du kan se er forkert f.eks. med skæv ryg eller den slags.
Hvis du vil øve dig som guppyavler, så få fat i en ren stamme, du syntes er flot og avl på den, lær at sortere i dine fisk, lær hvordan halen farverne og den slags skal se ud og læs på genetikken, så er du rigtigt rustet til at være guppyavler og måske skabe din egen stamme på et tidspunkt."

Nu har jeg sagt, hvad jeg mener om den sag, så må du jo øse af alt din viden, så andre kan lære at gøre det rigtigt 🙂

KevinR — 9. februar 2015, 16:30

Det ville blive en længere diskussion 😀 og jeg er bare bange for at du vil finde mig uforskammet,Jeg må hellere fundere over hvorfor mine blue grass ikke avler rent når de føder unger med røde haler (ironi) 🙂

kennethg — 24. februar 2015, 17:47

Hej Guppy M....Jeg har set på nettet, der er konkurrencer hvor det gælder om at få så ens kuld som muligt....det de gør at parre 3 generationer med den samme han...det vil sige...kone-datter-barnebarn.

Zookeeper — 24. februar 2015, 20:24

KevinR, jeg vil også rigtig gerne høre, hvad du mener er det rigtige.....
Uanset om du er enig med Heidi48 eller ej, så kan du jo sagtens fortælle, hvad du mener er den rigtige metode og hvorfor 🙂
I et pænt sprog selvfølgelig...👍

Kennethg, hvor har du fundet det henne?

heidi48 — 25. februar 2015, 23:41

Søskende parring eller parring af forældre/avkom er almindelig inden for guppyavl, det har den fordel at man forstærker de egenskaber, man gerne vil fremhæve, men desværre også de svagheder man ikke ønsker.
Men det går helt fint med sunde og raske fisk med nogen gode gener.

Guppy Manden — 26. februar 2015, 14:03

Jeg skal ind til min fiske pusher i morgen, hvor jeg vil prøve at finde et par flotte guppy damer at yngle med. Nu har jeg jo 3 hanner der er super flotte 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.