Hvilket filter kan brugs til et Riparium?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

akvariedegnen — 4. februar 2015, 22:34

Jeg har siddet og læst om et riparium og har fået stor lyst til at omdanne et af mine akvarier til det. Jeg kan ikke finde noget på dansk på nettet om emnet. Har fundet lidt på engelsk, men er blevet meget i tvivl om, hvilket filter, der kan bruges til det. Akvariet vil kun være fyldt 1/3 op med vand, så der er ikke meget plads. Et spandfilter vil måske kunne bruges, men jeg synes, der er for mange slanger, der skal camoufleres. Desuden skal der ikke være meget flow i sådan et "akvarium". Baggrundsfilter er udelukket, da jeg har lavet en fast baggrund af make make dekorationsbeton direkte på akvariet, så der ikke er plads til et filter bagved.
Håber nogen har en ide, eller evt. har prøvet at lave et riparium.

KlausJuul — 4. februar 2015, 22:45

Evt et filter som er skjult inden i et modul, trukket af et powerhead, det tror jeg at jeg ville satse på.

akvariedegnen — 4. februar 2015, 22:53

Også min første tanke, men måske har nogle et andet forslag, noget jeg ikke har tænkt på. Ellers er modulfiltre en god ide.
#2 Ved du hvor små modeller, de kan købes i, og har du erfaring med disse filtre.
Tak for forslaget.

SteenB — 5. februar 2015, 09:49

Kunne man få lov til at se et par fotos af projektet - gerne så vi kan følge hele processen?🙂

KlausJuul — 5. februar 2015, 10:03

Man kan få dem ned i rimelig små størrelser.
Jeg ville nok kontakte Ole fra Unimati i Randers. Han har ret godt styr på baggrunde samt moduler til akvarier.
Hvis jeg må komme med et forslag til dit projekt, så ville jeg lade udløbet fra dit filter løbe om bagved dekorationerne og placeres et stykke over vandoverfladen. På den måde ville du kunne skabe et vandfald, hvilket jeg personligt ville syntes ville være en pisse fed detalje 👍

akvariedegnen — 5. februar 2015, 13:17

Tak Klaus. Nu mylrer ideerne frem. Det lyder som en rigtig, rigtig god ide. Jeg vil kontakte Unimati og så se, hvad jeg kan finde ud af.
#4 Jeg skal nok lægge billeder op, når jeg kommer så langt, men foreløbig er det på planstadiet.
Jeg har eksperimenteret lidt med et lille indvendig filter fra Superfish beregnet til 100 liter vand. Jeg monterede det vandret i stdet for lodret og stillede dysen, så der kom en lille stråle op over vandoverfladen. Det virkede rigtig fint, men et modul var nu nok bedre.Jeg arbejder lidt videre.

KlausJuul — 5. februar 2015, 19:41

Nettet er en kanon inspirationskilde til nye ideer. Her er noget ala det jeg havde i tankerne ift vandfald, men nu skal jeg ikke fortælle hvordan det skal se ud, jeg glæder mig til at se billeder af dit projekt, det lyder i hvert fald rigtig spændende ! 👍

akvariedegnen — 5. februar 2015, 20:53

#7 Jeg har printet flere sider ud fra en engelsk side.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.