Sydamerikanske fritsvømmende cichlider... Nogle gode bud?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KabellGuy — 3. februar 2015, 22:54

Jeg opgraderede for lidt over en uge siden fra et Juwel 112 liters til et Juwel Trigon 350 liters hjørneakvarie.

Nu er det sådan at jeg har pansermaller og Kakaduecichlider (dværgcichlider) samt lidt tetra og alm. Maller.

Men jeg kunne jo godt tænke mig nogle fisk med lidt størrelse på, da det ser meget tomt ud og fiskene nærmest forsvinder.
Men da alle (undtaget tetra) er bundfisk forestiller jeg mig nogle som kommer lidt rundt også.

Jeg vil gerne prøve at holde mig til det sydamerikanske tema, og den skal helst ikke spise mine andre fisk *blink*

Håber der er nogle som kan hjælpe mig med,at finde nogle farverige cichlider, som vil passe ind her 👍

På forhånd tak!

Foslund — 3. februar 2015, 23:42

Kan helt klart anbefale Acarichtys Heckelii, den er flot, rolig, er i hele akvariehøjden og får en pæn stor størrelse 😉

Jeg købte mine i cichlidecentret, de var ca. 6cm i størrelsen og kan blive max ca. 20cm. Med lidt held har de dem stadig.

Ellers kig efter andre Geophagus / Saternoperca typer 👍

Dog vil alle større cichlider napse dine små tetra'er (rød neon mv.)

KabellGuy — 4. februar 2015, 18:46

Vil prøve at se om jeg kan finde den et sted, så jeg kan se den lidt an *blink*
Men er det ikke noget med at de ikke er så gode sammen med planter?

Mine tetra, er Rødfinnede Tetra og de er lynhurtige, så tvivler på de bliver spist 😛

Men tak for indspark...

Andre gode bud er stadig velkomne.
👍

Foslund — 4. februar 2015, 23:12

Der er mange sydamerikanske cichlider med lidt størrelse på, som kan grave og derved få løsnet planterne fra bundlaget.
Nogle enkelte kan ligefrem hive planten op, hvis de ikke synes godt om placeringen.
Der er også nogle som tygger/spiser planter (Heros bl.a.)
Det har aldrig generet mig, jeg rykker blot lidt rundt så det passer fiskene og indretningen.

Blødende hjerte tetra er gode som stimefisk da de har en 5 krone størrelse.

Hvis du synes dine stimefisk er hurtige, så har du ikke set de store cichlider gå på jagt 😀

Åh ja der er så mange gode muligheder 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.