Hvideprikker faunamor

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Multe — 28. januar 2015, 19:31

Da jeg kom hjem fra arbejde erfarede jeg desværre at rigtig mange af min fisk havde fået hvide prikker. Heldigvis har jeg en lille flaske faunamor, men da jeg står alene med to børn har jeg ikke mulighed for at tømmermænd mit spandfilter for filtermateriale som forskrifterne ellers siger. Hvor meget betyder det at filtermateriale forbliver i, og pumpen kører under behandlingen?

westermann — 28. januar 2015, 20:55

Forstår ikke helt hvad du spørger om, men (med forbehold for at jeg har misforstået det hele) køb noget Esha Exit, så behøver du ikke at gøre noget ved dit filter (bortset fra at fjerne aktivt kul, hvis du bruger det).

Bruger #818377 — 28. januar 2015, 21:01

Faunamor vil dræbe bakteriekulturen i dit filter - Hvis du ikke har mulighed for at fjerne det ville jeg nok købe noget bakteriekultur og tilsætte det efter endt behandling + vandskift + eventuel behandling med aktivt kul. Nummer 1 er at lade spandfilteret køre videre i en spand mens behandlingen står på og så sætte et mindre indvendigt filter i under behandlingen hvis det kan lade sig gøre og eventuelt en luftpumpe.

Multe — 28. januar 2015, 21:20

Så det går ikke ud over behandlingens virkning, men "blot" ud over bakterie kulturen i filteret?

Bruger #339463 — 28. januar 2015, 21:20

Faunamor og Esha Exit tager hvide pletter i deres fritsvømmende stadie, men som bivirkning, reducerer det også de gavnlige bakterier i bundlag og filtermaterialer.
Et UV-C filter en engangs investering, og tager også hvide pletter i deres fritsvømmende stadie. UDEN at ødelægge bakterier i bundlag og filtermaterialer.
Jeg bruger altid et 9W UV filter. Det har virket fint for mig i 15 år.

westermann — 28. januar 2015, 22:19

#5 det er simpelthen ikke korrekt.

1. Esha Exit reducerer IKKE de gavnlige bakterier i filter og bundlag.
2. Esha Exit bekæmper både unge fritsvømmende parasitter OG de mere modne parasitter, som allerede har sat sig på fisken
3. Esha Exit er biologisk nedbrydeligt og efterlader ingen stoffer i vandet (eller på fiskene) - og kræver følgeligt heller ingen vandudskiftning efter behandlingen

Det er korrekt at et UV filter er rigtig godt til at slå fritsvømmende parasitter ihjel, men hvis først fiskene er ramt af sygdommen, hjælper det ikke det mindste

Jeg benytter også UV med stor succes, men når jeg en sjælden gang har været ramt af parasitter, har ESHA Exit kureret mine fisk 100%

Bruger #339463 — 29. januar 2015, 11:51

#6 Vil du bilde mig ind, at Esha exit kan kende forskel på gode og dårlige bakterier. Nix, Esha går går til angreb på ALLE bakterier gode som onde.

[citat]men hvis først fiskene er ramt af sygdommen, hjælper det ikke det mindste[/citat]Ikke korrekt!
De hvide pletter der sidder på fisken, skal ud i vandet for at dele sig. Denne deling fremskyndes ved at hæve temperaturen i akvariet. Hvide pletter forlader fisken for at dele sig, og når det sker pumpes de ind forbi UV røret og dræbes. Jeg har de sidste 15 år ikke brugt "medicin" mod hvide pletter. Jeg har haft bedre resultater med UV filter, også selv om fisken så ud som om den var overhældt med sukker. Jeg havde 120 akvarier i forretningen, og har modtaget mange importer med hvide pletter. Jeg har selvfølgelig også mistet fisk, men langt størstedelen er overlevet på grund af UV filter.

Hvide pletter har tre stadier, et under fiskens hud, et hvor de er synlige på fiskens hud og et hvor de er fritsvømmende under deling.

westermann — 29. januar 2015, 15:14

Kære Tonny - først og fremmest må du lige få styr på begreberne

1. Ichthyophthirius multifiliis er IKKE en bakterie, men derimod en encellet parasit
2. ESHA EXIT angriber IKKE dine filterbakterier, men derimod parasitterne
3. Til forskel fra et UV filter angriber ESHA EXIT både de fritsvømmende parasitter OG de parasitter, som allerede sidder på fisken
4. Det er korrekt at parasitten forlader fisken, når parasitten har "spist færdigt", men den bliver ikke en fritsvømmende "moderparasit". Den falder derimod til bunden, hvor dit UV filter ikke får fat i den.
5. I bundlaget deler moderparasitten sig i hundredevis af nye unge parasitter, som bliver fritsvømmende
6. ESHA EXIT angriber moderparasitten i bundlaget og udrydder den. Moderparasitten kan i øvrigt vente flere uger med at frigive de nye unge parasitter.

....en ting kan vi dog blive enig om - UV filtre er en glimrende opfindelse 😉

Multe — 29. januar 2015, 18:41

Hvor hurtigt bør man kunne se virkning af behandlingen?

westermann — 29. januar 2015, 21:41

Lidt svært at udtale sig om - det kommer an på hvor meget dit akvarie er angrebet

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.