Kan jeg dyrke snegle i et syltetøjsglas?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Vat-Nissen — 17. januar 2015, 11:51

Hej alle!
Jeg har for nyligt anskaffet mig en enkelt og meget ung dværg kuglefisk til mit 25 l akvarie. Inden fisken blev anskaffet havde akvariet fået lov at modne og "cykle" i halvanden-2 måneder, hvor der blev opbygget en pæn sneglebestand. Jeg ved at dværg kugler er meget glade for snegle, men havde ikke regnet med at en enkelt lille kugle kunne udrydde hele bestanden på under 24 timer. jeg overvejer nu at dyrke snegle til den som foder, som jeg ved flere herinde gør. Jeg vil dog gerne vide hvad det kræves for at få sneglene til at formere sig, og om det eventuelt ville kunne lade sig gøre i et syltetøjsglas?

Bruger #747381 — 17. januar 2015, 12:18

Det er helt normalt det der er sket, det er nogen rene lystmordere, når det drejer sig om snegle 😀

Du bør vælge noget større end et syltetøjsglas. Du kan ikke opretholde en stabil produktion i så lille et glas.15-20L vil være bedre og meget nemmere at styre. Så skal du vælge de små snegle, der kaldes "skidt snegle", de yngler hurtigt, hvis du fodrer godt. Posthornssnegle bliver hurtigt for store, og det kniber at de kan knække dem. Så bliver de bare bidt ihjel og ligger så og rådner.
Jeg brugte selv posthornssnegle, og fandt ud af at de skulle knusses lidt for at de kunne tage dem, som her:
https://www.youtube.com/watch?v=cVHGkuBw66M

Vat-Nissen — 17. januar 2015, 12:42

Jeg fik med nød og næppe lov for den bedre halvdel at få den lille balje på 25 l, så tror ikke jeg kan få hende overtalt til endnu en balje kun til snegle. Jeg har dog et glas på ca 2 liter som jeg vil prøve at dyrke lidt snegle i. om ikke andet så bare som supplerende foder. kræver sneglende noget? eller kan de bare gå i et glas uden cirkulation, planter eller lign?

scn — 17. januar 2015, 13:33

#1
Ud med den der såkaldte "bedre halvdel", så kan der ryge et klædeskab eller 2, dobbeltsengen kan skiftes til en smal, og der er pludselig plads til mange flere akvarier 😀

Hvis du skal i gang med at producere foder til din fisk, så vil jeg mene du skal have ne form for cirkulation på, ellers ender det sandsynligvis med at den "bedre halvdel" smider glasset ud når det begynder at lugte, eller også skal du bruge ret meget tid på sat passe det.

AnneH — 17. januar 2015, 13:38

Det kommer nemt til at stinke, hvis bare en enkelt snegl dør, så jo bedre vandkvalitet, jo bedre. Hvis du skal have sneglene til at yngle godt, skal der input (foder) til, og input => output. Masser af vandskifte.

Vat-Nissen — 17. januar 2015, 15:26

Tak for jeres råd!

#4
Jeg har haft en stor reol med guppy'er engang, men synes simpelthen det blev for meget arbejde med tiden, mens det ikke ligefrem så yndigt ud. er nu glad nok for min lille balje der pynter fint i rummet og stadig holder hobby'en lidt ved lige.
Det duer sgu ikke hvis det begynder at lugte, men cirkulation alene kan vel ikke klare det problem - der skal vel næsten et filter til af en art så?

Kan man anskaffe sig nogle større snegle ala mysterium, store rejer eller lign. i samme balje, hvor min kugle kan leve af deres mindre yngel? eller vil kuglen også gå efter "forældre" sneglene og slå dem ihjel?

sira666 — 17. januar 2015, 15:29

jeg ville sige du skulle købe et nyt akvarie på 40-60 liter til kuglefisken også evt købe nogle colombianske posthornsnegle til det 25 liters akvarie... colombianske posthornsnegle vokser hurtigt og ligger mange æg 🙂

Bruger #747381 — 17. januar 2015, 16:24

Nu da landet ligger sådan at du ikke kan få et akvarie mere, må vi se på hvad du så kan. Kunne dit syltetøjsglas's ikke være bare lidt større? Uanset hvor stor den er, så vil den have en størrelse så du let kan skifte halvdelen af vandet 2-3 gange i ugen. Gør du det så tror jeg ikke det går helt galt.
Jeg vil stadig kraftigt anbefale at du får de små skidt-snegle, eller blære-snegle hedder de vist også. Det er dem man får slæbt ind sammen med nye planter. De har en størrelse så din dværg kuglefisk kan ordne dem. Som tidligere nævnt så kan dværgkuglefisk ikke komme ind til store posthornssnegle. De bider følehorn m.m. af dem, og så dør de til sidst, men de bliver ikke spist. Det gør der i mod de små snegle, dem kan de knuse.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.