Extremt meget svæv i vandet - Hjælp fra folk med sump / hmf filtre.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
maistro — 18. december 2014, 18:21
Please - hjælp med at løse mit mysterie, så jeg kan få et flot kørende akvarie med klart vand.
Helpfish — 18. december 2014, 19:36
Jeg tænker at det vigtigt at holde bunden godt ren og det er vigtigt at få foderrester væk fra bunden, hvis der er meget dernede. Det er ikke særlig sundt for mallerne at suse rundt i gæret fiskefoder.
Noget andet er, hvor rent er vandet? Har du målt no2 og no3? Det tænker jeg ville være væsentligt at få gjort.
Meng — 18. december 2014, 19:37
Jeg har et lille 135 liters akvarie i køkkenet, som har kørt upåklageligt i flere år - men de sidste par måneder har lavet om på dette: Jeg har 2 Ancistrusmaller og 1 Peckoltia Brevis hanmalle, og for 2 måneder siden syntes Ancistrushannen, at han ville have Peckoltia'ens hule, og de begyndte at slås om den, med det resultat at bundlaget nærmest endevendes flere gange om dagen i den ene del af akvariet. Mit filter (Eheim Ecco Pro 300 spandpumpe) stoppes til i løbet af max. 2 uger Jeg har nu for 4 gang i løbet af de sidste 2 måneder prøvet at bygge nye bosteder for én af dem, men uden held. Jeg er træt af at se på det tågede vand fyldt med partikler, planter der synes dækkede af støv osv. - Jeg tager konsekvensen, og smider Ancistushannen i mit stueakvarie her i julen, og håber at roen og balancen sænker sig over mit køkkenakvarie igen efterfølgende...*santa*
maistro — 18. december 2014, 20:55
Har ikke testsæt til at måle no2 og no3 som du foreslår, mon det er nødvendig nu da akvariet er forholdsvis nystartet ?
Nu har ekstra filtret som jeg satte i akvariet kørt ca. 6 timer og vandet er blevet betydeligt mere klart, men svævet ses stadigvæk dog i mindre omfang. Vil det være en fordel ikke at fodre, de næste dage / 1 uge. Burde et sumpfilter med overløb ikke kunne holde vandet helt klart uden ekstra pumpe tilkoblet ?
B_Bekker — 19. december 2014, 09:04
Partiklerne lagde sig som et bundfald, indtil mallerne kom forbi og hvirvelede det op.
Det hjalp først da jeg fik sat mere cirkulation på, så partiklerne blev opsuget af filteret.
Jeg tror måske ikke, du har cirkulation nok til, at partiklerne bliver suget ned i dit filter.
Helpfish — 19. december 2014, 12:01
I øvrigt mener jeg personligt ikke at det er et problem at mallerne hvivler skidt op. Det er snarere et problem at der er meget skidt. Jeg vil gerne have skidt, men det skal være i filtret og ikke på bunden. En del fisk opholder sig jo meget på bunden og det kan være temmelig skadeligt med en meget beskidt bund. Selvfølgelig er der altid skidt på bunden, men jeg er som udgangspunkt glad for, at mine maller hvivler skidt op, fordi så kommer en god potion over i filtret.
Endelig lyder det ikke som om at mallerne endevender bunden i dette tilfælde.
Vi har egentlig ikke spurgt til, hvor ofte du skifter vand og hvor ofte du gør bunden ren?
Og naturligvis er det værd at kigge på mængden af cirkulation ved bunden.
maistro — 19. december 2014, 15:23
http://www.tropeland.dk/shoppen/179-cirkulations-pumper/12724-koralia-nano-1600-lh-45w-/
Vil den være passende til at lave en god cirkulation i akvarie som er på 275 liter ? hvor jeg jo også har sump kørende under akvariet, til at tage det meste skidt. Ellers er i velkomne til at komme med andre forslag på små cirkulationspumper. For en sikkerheds skyld, må jeg nok også hellere investere i et No2 testsæt. Tak for jeres input.
Helpfish — 19. december 2014, 23:03
En god ide at kan være at flytte lidt rundt på den i starten efter nogle dage, så du kommer godt rundt i bunden.
Det lyder fornuften at sikre suge lidt op løbende ved vandskift. Jeg forestiller mig, at din filterløsning gør at du må gøre lidt ekstra i forhold til bunden.
Jeg håber du får bugt med det.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.