Vildtfangede Guppyer og transportering?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

AlexJ — 16. december 2014, 13:51

Hej allesammen. Da jeg for for nogle måneder siden var i Frankrig, fandt jeg nogle små og vilde guppyer i en sø. Jeg har læst om mange, som tager disse med hjem og opdrætter dem. Jeg overvejede at gøre det samme, men jeg droppede det hurtigt, da jeg ikke havde nogen ide om hvordan, jeg skulle få dem med hjem. Så mine spørgsmål er:

Hvordan hulen får man dem med hjem?
Hvis man putter dem i en bøtte, når vandet så ikke at blive så varmt, at de dør inden man er hjemme?
Har de ikke brug for ilt, f.eks en pumpe?
De små jeg fandt, var det kun unger? Eller bliver de ikke ligeså store som dem i forretningerne?
Hvad ville der ske, hvis man parrer de vilde med nogle købte fra forretningerne, som er meget mere farverige?

Håber der er nogle, som kan hjælpe mig. For jeg er godt nok nysgerrig, og skal snart til Spanien. Så hvis jeg kunne få nogle med hjem derfra, ville det bare være kanon spændende.

maistro — 16. december 2014, 14:00

Skal ikke kunne sige om der findes gubbier i Frankrig og Spanien men se her hvor de stammer fra.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14165

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11516

Wision — 16. december 2014, 14:20

Tilslutter mig at guppyer ikke kommer fra Frankrig. Og så kunne jeg heller ikke forestille mig at det overhovedet er lovligt at tage dem med til Danmark...

Wision — 16. december 2014, 14:31

Der findes nogle killiarter i Sydeuropa, kan det være noget i den retning du har set?

Bruger #381101 — 16. december 2014, 14:32

Jeg har selv fanget en del vildguppyer rundt omkring i Europa. De skal pakkes som man normalt pakker fisk, i en pose med 1/3 vand og 2/3 luft og pakket ind i avis. Det er ikke ulovligt at tage dem ed hjem, da der ikke er tale om truede dyr, og det er inden for EU. Spørgsmålet er bare, om det nu også var vildguppyer eller om det er Gambusia holbrooki, som er mere udbredt i Europa end guppyerne er. Vildguppyer i Europa (undtagen på de Kanariske øer) lever kun i forbindelse med termisk vand, altså steder med en udledning af varmt vand, enten fra kraftvarmeværker eller fra naturlige varme kilder.

Jeg ville aldrig sætte dem sammen med kulturformerne, for så er der intet specielt ved de vildguppyer.

Sådan pakker jeg dem i poserne.


Og sådan pakker jeg min specielle kuffert. Denne gang var det fra i år fra Gran Canaria og Tenerife.

kim m — 16. december 2014, 14:32

Hvis det er i forbindelse med et kraftværk eller lign. hvor der udledes varmt vand kan de leve i Frankrig. Ellers dør de om vinteren.

Der er steder i Tyskland og Holland hvor der er guppyer som lever sådanne steder.

Da der er tale om en ikke-hjemmehørende art er der næppe restriktioner udover hvis en fisk er forbudt at indføre i DK.

Som hobby er det lovligt at transportere fisk over EU/Skandinaviske landegrænser i mindre antal, men de fleste flyselskaber er ikke vilde med fisk i bagagen.

Jeg har dog selv transporteret en hel del fisk frem og tilbage mellem Norge, England, Tyskalnd og Bulgarien i Breather Bags og også almindelige fiskeposer. Hvis fiskene er pakket rigtigt kan de klare sig i flere dage i selv ret små poser. Jeg ved at mange bruger ½-liters plastflasker til fomålet også.

Det skal sige at jeg selv er blevet stoppet i tolden i Larvik med bilen fuld af fisk. Efter at have undersøgt sagen sagde det OK til at jeg tog fiskene med ind i Norge. Det var helt lovligt.

I forbindelse med mine Englandsture har jeg snakket med DEFRA om indførsel af fisk, og når det kun er hobby er der ingen restriktioner med mindre det er arter som er under importforbud eller rødlistede.

kim m — 16. december 2014, 14:34

Som Carsten siger, så er Gambusia ret sandsynligt. Sådan nogen har jeg selv haft med fra Bulgarien (vandløb mellem Sunny Beach og Nessebar).

Bruger #381101 — 16. december 2014, 14:39

I foreningen Poecilia Scandinavia er der medlemmer som har Gambusia holbrooki fra forskellige steder i Frankrig.

Stubbe — 16. december 2014, 15:02

måske er det gambusia affinis du har set, jeg fangede selv nogle i Kroatien for nogle år siden. dem transporterende jeg hjem i en 1 1/2 L sodavandsflaske. 😀

perniel — 16. december 2014, 15:15

Der er så meget man ikke må, jeg ville gøre det alligevel, der findes jo også batteridrevne luftpumper, og ilt tabletter.

Bruger #381101 — 16. december 2014, 15:24

[citat]måske er det gambusia affinis du har set, jeg fangede selv nogle i Kroatien for nogle år siden. dem transporterende jeg hjem i en 1 1/2 L sodavandsflaske. 😀[/citat]
Det er ikke Gambusia affinis man kan finde i Europa. Det er Gambusia holbrooki.

Stubbe — 16. december 2014, 16:44

ok så blev jeg så klog, Tak Carsten 😀 må indrømme jeg ikke kan se foreskel

AlexJ — 16. december 2014, 18:46

Tror søreme det er Gambusia holbrooki, at jeg har fundet. De billeder jeg har fundet af dem, ligner rigtig meget. Hvor længe kan de så overleve i en pose?

kim m — 16. december 2014, 19:27

Sult dem i et par dage og pak dem enkeltvis med 1/2-1 dl. Rent vand og 1-2 dl. luft, så kan de holde i flere dage.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.