Tåget akvarie, infusiorer? Eller andet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kenneeed — 28. november 2014, 21:14

Hej akvarister.

Så stødte jeg ind i problem 2. Mit vand er blevet helt tåget i løbet af en 1 uges tid.
Er der nogen der kan fortælle mig, hvad jeg evt. skal gøre?

2 dage siden.


Idag.


Skal jeg undlade at fodre i nogle dage, indtil næringen er ude af vandet? Akvariet er 5 uger gammelt og har smidt 16 mbuna i over den periode og skiftet ca 20% hver uge.

Hvad gør jeg desuden ved disse alger på glasset? Det ligner støv og går af let med at gnide en finger på. Er det en del af brunalge processen?

tankpasseren — 28. november 2014, 22:33

Det går over om et par uger når det biologiske kredsløb er stabilt. Træls at se på, men helt normalt i nyt akvarium og ufarligt.

Kenneeed — 28. november 2014, 22:37

Det lyder fint tankpasseren 🙂 jeg fortsætter bare med de ugentlige vandskift så, og hvad med foder? skal jeg holde lidt igen nogle dage, eller fodre MEGET sparsomt?

heidi48 — 28. november 2014, 22:38

Ja det ligner infusorier, jeg har oplevet det et par gange i et par malleakvarier, som #2 siger er det ufarligt. Jeg har købt en Green Killing Machine (UV-lys) den har været rigtigt god til netop det, så hvis det virkelig generer dig er det en mulighed.

Kenneeed — 28. november 2014, 22:44

Heidi jeg overvejede det også, efter at have læst forskellige indlæg nu, men jeg kan godt vente 🙂 bare det forsvinder, for mit smukke levende malleri ser da forfærdeligt ud 😀

heidi48 — 28. november 2014, 23:10

Jeg ved ikke om det forsvinder af sig selv, det har det ikke gjort i de akvarier, der var hos mig, på den anden side er dit akvarie meget nyt, så jeg ville afgjort se tiden an.
Det er ikke mit indtryk at hyppige vandskift hjælper, næsten tværtimod, så se tiden lidt an.

USB_akvariegødning — 29. november 2014, 00:44

Er det silikat sand du har i bunden....

jeg har set enkelte gange hvor jeg under min evige eksperimenteren med dit og dat havde fat i noget siliciumdioxid der er silikat og tanken var så her virkelig at teste om silikat ved dets tilstedeværelse også ville accelere eller trigge diatomalger, det kan jeg så skrive under på er sandt, for jeg har aldrig været så længe om nogensinde at få has på det forhold og en af "bivirkningerne" var at der var tendens til hvidt vand... jeg kan se at du har diatomalger på stenene som formentlig i sig selv indeholder masser af silikat, så basis for noget lignende er klart til stede i akvariet og der er i den forbindelse bestemt ikke tale om at der dannes infusorier, men formentlig en kemisk proces der sker i akvariet...
Det der frigives er ofte meget fint og vel derfor det ligner nærmest tåge, men det har den bieffekt at det også kan tætne filtret så meget at der nærmest ikke er gennemløb og jeg vil mene man skal filtrere det fra,..
jeg satte ekstra filter på, men var alligevel nødt til faktisk at skylle det fine igennem een til to gange om dagen for at holde det kørende... så husk lige at tjekke dit filter for en evt. nedsat virkning... og få det renset eller forny det fine materiale hvis nødvendigt...
Der kan ses en del billeder af det forløb her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=9 lidt nede i afsnittet med 54 liter akvariet....

Der findes iøvrigt ikke deciderede brunalger i ferskvand, brun alger er flercellede og eksisterer mest som tang, hvilket vi jo ikke har i ferskvandsakvariet, så betegnelsen brun-alger er vist det man kan kalde en tillempning, den rette betegnelse er Kiselalger og hører ind under det man kalder mikro-alger... Brunalger indgår under makro-alger....

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.