Sværddragerhan i modvind

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wannabe — 19. november 2014, 22:55

Jeg fik en lidt broget blanding fisk forærende af en kollega som havde opgivet akvariehobbyen.
2 sværddragerpar (1 rødt par og et blåt par) - 1 pragtsmerling, 1 slørhale + en malle af en eller anden art.

Fiskene har gået i mit 250 liters akvarium i et par måneder, sammen med mine to små stimer af Kileplet Rasbora og en tetra-art som jeg ikke husker navnet på. For en lille måneds tid siden købte jeg et par dværgcichlider og alt har virket som fryd og gammen.

For et par dage siden lagde jeg mærke til at den blå sværddragerhan var begyndt at se lidt medtaget ud - jeg syntes at han mistede størrelse, og i dag så jeg, at han har mistet noget af sin flotte lange spidse hale. Den er reduceret til langt under halvdelen af normal længde. Dertil kommer at hans rygfinne ser noget medtaget ud.

Udover hans miserable udseende kunne jeg se, at han meget af tiden stod for sig selv i et hjørne af baljen. Han blev også "hakket" lidt på af den anden sværddragerhan som er noget mere imponerende at se på.

Jeg valgte at tage det blå par og sætte dem over i min guppy-balje, som godt nok kun er på 54 liter (der går pt 9 guppyer og en ancistrus malle), men jeg tænker at han kan få lidt fred dér og forhåbentlig komme til hægterne igen, hvorefter jeg må finde ud af hvad jeg skal stille op med ham (og hende) - om de skal tilbage i den store balje eller om jeg skal finde et nyt hjem til dem.

Er der nogen af Jer der har kommentarer til mit valg i forhold til at have flyttet parret/sat dem sammen med guppyer - og måske forslag til hvad jeg kunne gøre/have gjort anderledes?

heidi48 — 19. november 2014, 23:30

Store sværddrager hanner banker små sværddrager hanner, sådan er det bare.
Du kan afhjælpe en del af problemet ved at have mange planter i akvariet, så kan de gemme sig lidt for hinanden, du ved ude af øje ude af sind.
Du kan godt have dem midlertidig sammen med guppyerne, de plejer at kunne enes, jeg har dog set en enkelt sværddrager han hidse sig op over guppyhannernes flotte haler.
Du skal finde en anden løsning på længere sigt, 54 l. er alt for småt til en sværddrager. Hvis du sætter dem tilbage i det store akvarie kan de risikere at de får unger med de røde og så har du et underligt mix.
Men lad dem nu bare få lidt fred og ro, mens du finder en god løsning.
🙂 Heidi

wannabe — 20. november 2014, 06:22

Godmorgen Heidi

Tak for din kommentar.
Jeg har faktisk tænkt på det med mixet mellem rød og blå... Om de kunne finde på det, så nu ved jeg dét 🙂

Jeg er godt klar over at 54 liter er for lidt, så ja, det må jeg finde en løsning på... Den med mange planter kunne være en mulighed. Det er da til at have med at gøre. Det er lidt tyndt med planterne i 250'eren. De vil ikke rigtigt som jeg vil.
Jeg har bundsubstrat under gruset, men den frodige plantevækst jeg ser i andre akvarier udebliver. Hos mig tynder de selv ud .... 🙁

heidi48 — 20. november 2014, 14:18

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Andre fisk' til 'Akvariesiden.dk - Levendefødende tandkarper' af heidi48

MSV — 20. november 2014, 17:56

Hvis jeg ikke havde haft en fin sværddrager han selv, havde jeg gladeligt taget imod det blå par. Men der vil sikkert opstå det samme, som du har observeret, i et akvarie, hvor der allerede er en sværddrager han.
Mit bedste bud er at finde en venlig sjæl, som kan give parret et nyt hjem at trives i. Hertil må du så gøre op med dig selv, om du vil beholde det blå par eller det røde.
Under alle omstændigheder vil et par hunner mere være en god idé til det par, som du beholder, da hannen kan være lige lidt for ivrig og stresse hunnen.

Selv har jeg måttet give sværddrager hanner væk, når jeg har været så uheldig at få hunner hjem, som derefter besluttede sig for at blive hanner i stedet 😛

wannabe — 21. november 2014, 06:35

#5 Det er skidt med de kønsskifteoperationer! De kan ikke være det bekendt! 😀

Jeg tænker faktisk selv, at det er den vej det går - at jeg afhænder et af parrene til anden side.
De er faktisk ret flotte - de blå... Men han er godt nok en bette én.
Det er tydeligt at se at hunnen ikke er så glad for den lille balje. Hun farer op og ned langs glasset i den ene ende, hvor hun i den store balje opførte sig mere "normalt" og bare svømmede rundt ... Så der skal snart ske noget. Ingen tvivl om dét.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.